Skrublerier

Kristus er opstanden! Han er sandelig opstanden!
Halleluja.
Resurrexit sicut dixit, alleluia!
Χριστὸς ἀνέστη! Ἀληθῶς ἀνέστη!
Fra Palmesøndags jubel, over Skærtorsdags måltidsfællesskab og svigt til Langfredagens mørke og smerte for at ende i Påskedagens fest og glæde!
Påsken er kirkens største fest.
Livet har sejret over døden.
Frihed over fangenskab.
Håbet over afmagt.
Kærligheden over ensomhedens forpinthed
Det, som vores fornuft ikke rækker til at forstå, er sket.
Biskop Peter Skov-Jakobsens skrev i en artikel, at opstandelsen er frihed. Den er livet, der sejrer over døden, Sandheden, der får ord. Sanserne, der kommer til deres ret. Den er en god samtale. Den er livet, der pludselig giver mening.
I menneskelivet er opstandelsen en overvindelse af det mørke, man kan blive fanget i, eller kan fange sig selv i.
Opstandelsen frisætter os fra tanken om, at vores skæbne er fastfrosset og husker os på, at når vi fastholder tanken om, at der er lys bag et oplevet og levet mørke, er vi aldrig alene, men altid et del af det evige livs fællesskab. Et fællesskab, der ikke har grænser og hvor alle de ondskabens skel, der er mellem mennesker, er ophævet.
Så nu er det tid for påskeæg, påskelam, påskeharer og små påskefrokoster, hvor vi holder afstand sammen. Som alle andre helligdage har påsken jo sine egne traditioner og skikke og her har ægget altid spillet en stor rolle. Ikke kun fordi æg var hyggelige og smagte godt. Ægget havde næsten magiske kræfter, mente man: Havde man for eksempel en hønes første æg i lommen, kunne man se, hvem der var hekse.
En gammel populær leg er at trille eller “trante påskeæg” dvs. at trille dem ned ad en bakke. Man kunne fx. prøve at ramme de andres æg, eller man kunne se hvem der trillede længst. Legen kunne også leges inden døre – så skulle man blot bruge et skråt bræt til at trille på.
En anden leg var at “pikke æg”. Man slog den spidse ende af sit eget æg imod modpartens. Den hvis æg gik i stykker havde selvfølgelig “tabt”. De æg man legede med kunne enten være hvide, hårdkogte eller de kunne være farvede med nogle af de forskellige naturfarver, som man brugte. Senere begyndte man også at bruge købefarver til at farve æggene med.
Og er man mere til de indendørssysler, så kan man jo altid dekorere æggene. Man har farvet æg i Danmark helt tilbage fra 1600-tallet. Chr. 4’s datter, Leonora Christine, har i sine erindringer, ”Jammersminde”, skrevet, at hun i 1667 udvekslede malede påskeæg med en an-den fange, da hun sad i Blåtårn.
Man farvede med løgskaller og rødbedesaft og ikke mindst plantematerialer, fx blade og blomster fra påskeliljer, rødder og blade fra nælder, skarntyde og kørvel samt mos fra træer. Senere brugte man også kaffegrums og theblade, da disse livsvigtige (kaffen!!) blev indført. Selv hø og stenlav kunne bruges. I anden halvdel af 1800-tallet begyndte man at bruge anilinfarver, og efter industrialiseringen var det muligt at købe pulverblandinger eller forsøge sig med blæk, frugtfarve, tusch, vandfarve eller farvet silkepapir.
Og er der lidt tid midt i æggelegene, besøg af julemandens nevø påskeharen og andre påsketing, så er jeg sikker på, at der er en, som sidder alene, der vil blive glad for et påskebreve eller en påskehilsen
Jeg er lige blevet udskrevet efter en akut indlæggelse i går, fordi jeg samtidig med, jeg tog antibiotika, fik en voldsom reaktion, der umiddelbart mindede om anafylaksi (overfølsomhed). Så 1-1-2 og akut til sygehuset og hele akutpakken. Da der var ro på, blev jeg overladt til selvobservation på akutafsnittet, så efter 5 timer der tog jeg hjem og sov.
Fin stuegang i dag med en kompetent læge, der var lånt ud fra kræftafdelingen. Vi stemte for, at det slet ikke var antibiotikaen, men mit sære immunforsvar, der reagerede på en febertop. Udfaldet af afstemningen var, at det var tåbeligt, jeg skulle være indlagt i 5 dage for at få et tredje antibiotika i drop. Så vi testede. Jeg tog det samme som i går. Slog ikke ud. Så tog hjem med en pose prednisolon (just-in-case) til mit ustyrlige immunforsvar og et modstræbende løfte om at komme tilbage, hvis det kommer igen.
Så nu er jeg bare træt og har betændelse i mine tarmudposninger. Og har frygtelig dårlig samvittighed overfor min kollegaer, der holder påske uden jeg passer min del af jobbet.
Men sådan en tur, hvor man lige i et kort sekund frygter for kroppen og livet, husker på, at bag mørket skinner opstandelsens kærlighedsfyldte lys.
Eller som Johan Brun skriver i den andet vers af sin fantastiske påskesalme “Jesus lever, graven brast” fra 1786.
Jeg har vundet, Jesus vandt;
døden opslugt er til sejer
Jesus mørkets fyrste bandt,
frihed jeg ved Jesus ejer;
åben har jeg Himlen fundet,
Jesus vandt, og jeg har vundet!
Og det er lige præcis det, påskefesten husker os på år efter år.
Kristus er opstanden! Han er sandelig opstanden!
Halleluja
❤️Pas på jer selv og hinanden ❤️