Skrublerier

Det er årets 6. dag og julens sidste.

De fleste af os nok har pakket julen ned og hos bageren er hylderne fyldt med fastelavnsboller og dermed klar til den næste fest.

Men faktisk er julen først slut i aften eller i morgen (lidt afhængig af, hvilken tradition, man læner sig op ad). Den slutter med festen, hvor vi fejrer de vise mænd fra Østerland.

De tre vise mænd var stjernetydere og mens vi har holdt jul og nytår, har de vandret. De så en stor lysende stjerne, som stod over Betlehem og vidste, at de havde til opgave at finde den og det, den viste hen til. De drog afsted og fulgte den – uden at lade sig friste af sideveje og smutveje – indtil de fandt det vigtigste i hele verden. Det, som er centrum for hele vores eksistens. De fandt Jesus i stalden og på hele verdens vegne har de takket Gud for barnets fødsel.

Stjernen ledte vise mænd

til vor Herre Kristus hen;

vi har og en ledestjerne,

og når vi den følger gerne,

kommer vi til Jesus Krist,

Vidste du, at helligtrekongersdag har været en central og folkelig begivenhed, der med et “BANG” satte bogstaveligt punktum for julen? Knaldet kom fra det tredelte Hellig Tre Kongers lys (eller kongelys, som det også blev kaldt). Når vægerne brændte ned til stammen, antændte det lidt krudt, som var støbt ind i lyset og så lød der et knald, og i et nu pustedes lyset – og julen – ud.

Indtil midten af 1800-tallet blev Helligtrekonger fejret som en stor og folkelig fest. Fakkeloptog, krybbespil, udklædninger, stjernemesser, omvandrende stjernesangere og mystik, varsler og overtro var andre indslag i forbindelse med helligtrekonger.

Hvis en ung pige gerne vil vide, hvem hendes kommende ægtemand er, så skal hun ifølge overtroen på helligtrekonger-aften stille sig foran et spejl med et tændt lys og sige: “Åh, hellige Konger tre, Kommer og lader mig i Aften se Den, hvis Seng jeg skal rede, Hvis Dug jeg skal brede, hvis Brud jeg skal være, hvis Navn jeg skal bære – med Ære.” (Lidt mere besværligt end Tinder, men noget mere charmerende)

I Sverige kaldes dagen ikke helligtrekonger. Man fejrer Trettondedag jul eller trettondagen, som er den trettende dag efter juleaften. Dagen er en helligdag på linje med juledage, påskedagene og andre svenske højtidsdage. Det er den forresten også i Finland, hvor dagen hedder: Loppiainen. Det kalder jeg et sejt navn til en helligdag.

I mange katolske lande kan man som rejsende se tal og bogstaver skrevet med kridt på dørkarme overalt. Hvert år skrives det nye årstal og påskriften c + m + b. Bogstaverne hentyder til de navne, som traditionen har givet de vise mænd, Caspar, Melchior og Balthasar, men står også for bønnen “Christus Mansionem Benedicat”, som betyder “Kristus velsigne dette hus”. Denne skik findes også hos danske katolikker. Nogen steder er skikken dog så moderniseret, at man i de lokaler kirker uddeler årets påskrift som klistermærke til at sætte på dørkarmen.

Og ingen helligdag uden en kage. Lad os kaste blikket mod det franske, hvor man fejrer Hellig Tre Konger ved at spise en kage kaldet ‘la galette des rois’ – frit oversat betyder det ‘kongernes kage’. Man kan både bage den selv eller købe den hos bageren. Kagen laves af butterdej med et cremet fyld lavet af mandler, smør, æg og sukker som basisingredienser.

Der hører et ritual med til kagespisningen, som kan sammenlignes lidt med vores hele mandel i ris à l’amande og mandelgaven. Inde i kagen ligger der en lille figur – typisk af porcelæn – der f.eks. forestiller en af de hellige tre konger eller en anden person fra Jesu fødsel. Personen, der får figuren bliver udnævnt til konge (eller dronning) og får en guldkrone på (som leveres sammen med galetten). Kongen vælger så sin dronning, og de to skal så kysse. I gamle dage var der ikke en porcelænsfigur, men en hestebønne inde i kagen – på fransk en feve, og derfor kaldes figuren stadig for la feve.

Så har jeg vist også fået sagt nok for denne gang. Dagens bedste nyhed er, at der kun er 353 dage til næste juleaften.

Det’ sørme – det’ sandt – var de’cember. Det’ sørme – der’ langt til – det’ jul. Det her’ var min kalender. Og hvem ved, måske kommer den igen til næste år.

Pas på jer selv og hinanden