❤🎄 Glædelig 18. december 🎄❤
Kender I det. Når intentioerne er gode, men virkelighden er travl og det føles som om, der er laaaaang tid til jul? Der er jeg lige nu.
Jeg plejer at have helt styr på julegaverne midt i november, men i år er tiden løbet lidt for meget fra mig.
Så år tror jeg, det bliver geder til alle.
Geden er som alle jo ved (latin: Capra aegagrus hircus også kaldet tamgeden) et husdyr, der tilhører underfamilien Caprinae i familien Bovidae. Den nedstammer fra bezoargeden, der for 8000-9000 år siden var et af de første dyr, der blev domesticeret af mennesket.
Geden blev brugt som trækdyr, gedeost blev fremstillet af mælken, skind og uld blev brugt til tøj, og kødet blev spist. Ulden kunne dog kun udnyttes fra de langhårede racer. I gamle dage blev også knoglerne brugt til fremstilling af forskellige redskaber.
Geden er en firemavedrøvtygger, hvilket vil sige, at den gylper sin føde op igen for at findele den yderligere, hvorefter føden synkes til den næste mave. På den måde sikres en optimal energiudnyttelse af føden.
Men geden er meget mere end det. Det er et nøjsomt dyr, der ikke stiller store krav. Og den er derfor et perfekt husdyr i lande præget af tørke og få afgrøder. Den giver mælk, protein og gedelort udnyttes til gødning og sikrer en bedre høst og dermed mere mad til flere munde.
En ged kan være med til at sikre familer i fattige lande mad på bordet, skolegang til børn og adgang til sundhed.
Så hvis du – som jeg – er løbet tør for gaveidéer, så hermed et et gratis tip.
Giv en ged. Eller to. Geder gør en forskel.
https://www.noedhjaelp.dk/giv-en-ged
Med den opfordring kan kun Rytteriet snobber gemme sig bag dagens kalenderluge. Skål og glædelig julle.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
Pas på jer selv og hinanden