🎄❤️ Glædelig 11. december ❤️🎄
Hvis dagen i dag er lidt underlig, så lad det ikke komme bag på det. Det er nemlig både Fandens fødselsdag og Tycho Brahes dag. Det fik mig til at tænke på, at noget af det ældste kendte julepynt faktisk har skullet forestille fanden selv.
Lige netop: Jeg taler om julebukken, som nogen mener er en forklædt djævel. Traditionen med julebukke er en meget gammel. Den går faktisk tilbage til middelalderen. Den er et af de ældste nordiske julesymboler. Men hvornår og hvordan den kommer ind i julen, ved man ikke med bestemthed.
For godt 100 år siden var julebukken – Ifølge Holberg og folkemindeforskeren H.F.Feilberg – en ung mand, som dukkede op til julefesterne forklædt som julebuk, og han havde ofte et gedehoved af træ på en lang stang med sig. Julebukken kom brasende ind i selskabet, lavede løjer med alt og alle, og gjorde alt hvad han kunne for at sætte gang i selskabet. Den var både nærgående og påtrængende, ja ofte også sjofel.
Traditionen med julebukken kendes stort set kun i Norden, og dens oprindelse er ukendt. Et bud er, at det er et levn fra en vikingetiden, hvor man i juletiden ofrede en buk, som symbol på tordenguden Thors bukke, for at få et godt år. Andre mener, at julebukken kan være opstået ud af middelalderens kirkelige julespil, der ofte inkluderede en hornet djævel, som har givet inspiration til julebukken.
Selvom traditionen med julebukke er gammel, så er julebukke af halm først kommet til Danmark efter 1945, hvor der “ankom” som en af mange svenske juletraditioner (Jeg ved godt, jeg har nævnt det med det svenske juleislæt før). Mange af de danskere, som havde været flygtninge i Sverige under 2. Verdenskrig, bragte den svenske tradition med julepynt af halm – bl.a. bukken – med hjem til Danmark.
Helt uden sammenhæng gemmer kalenderlĂĄgen pĂĄ det rene guf for ørerne (Hvis Fandens fødselsdag eller Tycho Brahes dag nu skulle have været efter dig). Helt rigtigt; det er Ed Sheeran, Anne-Marie og Beoga med en coverindspilning af the Pogues og Kirsty McColl’s “Fairytale Of New York”.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
Pas pĂĄ jer selv og hinanden