Skrublerier

Et af decembers store eksistentielle spørgsmål, som gør de fleste storpolitiske spørgsmål og humanitære katastrofer til bisætninger, er:

Steg eller And?…

Anden er faktisk en ret moderne julespise, selvom alle julesangene fortæller om gås. Svinet er historisk en nationalspise. Og ved højtider har man valgte man at spise nationalt – undtagen blandt de frankofile i byerne. Man slagtede grisene i november og nød godt af dem i julen. I byerne var kulturen anderledes end på landet. I byen var folk mere opmærksomme på, hvad der skete andre steder i verden. Anden kom til den danske jul udefra. Den er fransk – eller tysk – inspireret. Så er man ægte nationalist, er det ud med anden og ind med stegen og gåsen.

I følge madhistorikerne (sådan nogle findes der også) kan man ikke med sikkerhed sige, om gåsen eller flæskestegen går længst tilbage i historien, men det traditionelle, borgerlige julebord, som vi kender det fra ”Peters Jul”, er fra midten af 1800-tallet. Madtraditionerne går dog længere tilbage, for siden middelalderen har man spist flæsk i vintermånederne.

Men julemaden bestod ikke udelukkende af flæsk i gamle dage, men også fjerkræ. Gåsen var ligesom grisen et af de dyr, man slagtede op til højtiden, og derfor spiste mange familier også fjerkræ til jul.

I ”Peters Jul” af Johan Krohn fra 1866 lyder et af versene:”Og så skal gås vi have./ I gåsens ryg et flag skal stå,/ og den har små manchetter på/ og grankrans om sin mave.” Og i julesangen “Sikken voldsom trængsel og alarm” synger vi om den søde jule aften, hvor der serveres risengrød, æbleskiver og: “Gåsestegen er til bageren sendt”.

I dag sætter langt flere dog tænderne i en andesteg frem for en gås. Men hvad skete der lige i de dage, der gjorde at gåsen blev til en and? Er det industrialiseringen og kvinders udmarch af hjemmet (uden mændene overtog husholdningen) til arbejdsmarkedet og dermed mindre tid til at forberede den tidskrævende gås? Eller betød ændringerne i familiemønstret, betød, at der var færre, der skulle sidde rundt om bordet juleaften, og derfor valgte mange at skifte den store gås ud med en mindre and. Eller er det ganske enkelt fordi, at industrialiseringens indtog gjorde, at bagerens ovn forbeholdt brød og kager, hvilket også skyldtes en større opmærksomhed på køkkenhygiejnen? Eller det enkle faktum, at and simpelthen bare blev mere tilgængelig, da frostvarer blev en naturlig del af ethvert supermarkeds varesortiment?

Jeg er sikker på, at vi snart kommer til at diskutere vegansk “alike and” eller kød-and juleaften, men her er jeg nødt til – som Brinkman siger – Stå fast! og synge: “Rør blot ikke ved min gamle jul”! Jeg er til steg. Den der kommer fra en gris.

Bag kalenderlugen kan næsten kun gemme sig nationalskjalden Kim Larsens version af “Sikke en voldsom trængsel og alarm”.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden

Tak til Kristeligt Dagblad og Videnskab.dk for inspiration og tekstbidder.