Skrublerier

I juletræets barndom var topfiguren ofte en engel, Juleenglen, der i den tyske tradition i virkeligheden er et symbol for Christkind, altså Jesusbarnet.

Englene er sendebud fra den himmelske verden, som Gud sender til mennesker. Det danske ord “engel” kommer af det græske angelos, der slet og ret betyder “sendebud”. Evangelium er græsk for gode nyheder og rummer tydeligvis ordet engel i sig. Forstavelsen ev (eu) betyder god.

Engle har gerne en dobbelt funktion. De dobbeltjobber kunne man også sige med et skævt smil på læben. De bliver sendt til mennesker i nød, som hjælp og opmuntring for dem og engle bliver sendt til mennesker med Guds ord og vejledning.

I julens fortællinger spiller englene flere hovedroller. Jomfru Maria finder ikke ud af, at hun er gravid med Jesus ved at bruge en simpel graviditetstest. Nej, Maria – som er en ganske ung kvinde – får besøg af Guds engel Gabriel. Gabriel fortæller hende, at hun skal føde Guds søn, en konge, hvis herredømme der aldrig skal være ende på.

Da Jesus bliver født i stalden i Bethlehem er englene på job igen. Hyrderne på marken er fattige og ydmyge mænd, der skal tilbede Jesusbarnet. Men hvordan kan de vide det? Gud kan ikke sende en sms til dem, men han kan sende en engel. Og det er det, der sker. Han sender en engel. Endda en af de pædagogiske, der godt ved, at de fattige og ofte foragtede hyrder nok bliver lidt forskrækkede over at blive kontaktet af en vingebekædt budbringer, der kommer med store ord og en næsten uforstålig glæde.

“Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.”

Ikke nok med det. For, som det lyder i Juleevangeliet, der var med ét også en himmelsk hærskare, der lovpriste Gud og sang. Der opstod et hul ind til himlen, hvor Gud omgav sig med gigantisk orkester af musicerende engle. En himmelsk lovprisende hærskare. Det får hyrderne lov til at se. Og så trækker Gud scenetæppet for igen og lukker det hele. For med det lille barns fødsel er himlen også på jorden. Gud er blevet menneske.

Den himmelske hærskar eller Englekoret, som man også kunne kalde dem, genfinder vi også på juletræet, når vi hænger engle op som spiller på trompeter eller harpe. Ligesom vi genfinder dem i vindueskarme som små englekor eller som glasfigurer til ophængning i troldepilen, som også har sneget sig ind i julepyntsrepetoiret.

Englene har fået en større og større betydning i julepynten. Hvor de tidligere var symbol på en budbringer, leger de i dag mere med det lille barn og har fået mere hjemlig og hyggelig karakter. De er vores venner og for nogen beskyttere, selvom vi ikke kan se dem. Vi tror ikke længere på den drillende husnisse ude i laden, men vi tror på de ufarlige og omgængelige engle, der på en eller anden måde er i blandt os. Ganske som vi synger i salmedigteren Ingemann julesalme:

Glade jul, dejlige jul,

engle daler ned i skjul!

Hid de flyver med paradisgrønt,

hvor de ser, hvad for Gud er kønt,

lønlig iblandt os de går,

– lønlig iblandt os de går!

Det ville være fristende at lade kalenderlågen genspille “Glade jul”; men i stedet får du et genhør med Jason, der synger “Hark! the herald angels sing”

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden