đâ€ïž GlĂŠdelig 4. december â€ïžđ
I gÄr skrev jeg om Êbleskiverne og som det er med at sige B, nÄr man har sagt A; sÄ er det svÊrt ikke at sige glÞgg, nÄr man har sagt Êbleskiver. SÄ det mÄ vÊre pÄ sin plads at undersÞge denne decemberdriks historie.
Ret beset er glĂžgg en krydret og sĂždet, opvarmet vin. Traditionen med vor moderne danske juleglĂžgg er hentet fra Sverige i sidste halvdel af 1940âerne sammen med mange andre svenske juletraditioner indenfor blandt andet julepynt og -fejring. Ordet glĂžgg er ogsĂ„ en forkortelse af det svenske glödgat vin, som er en direkte oversĂŠttelse af det tyske GlĂŒhwein og som forkortet bliver til glĂžgg.
Tilbage i middelalderen var drikken ippocras eller hybenkrads, som den ogsÄ blev kaldt i Danmark, meget populÊr i mange fyrstehuse rundt omkring i Europa. Drikken var som glÞggen en krydret vindrik, og den kunne bÄde drikkes varm og kold.
I det hele taget har man drukket varm, krydret vin her i det kolde Skandinavien, lige sÄ lÊnge som man har kendt til vin. Krydret vin var meget yndet af den svenske nationalhelt Gustav Vasa (dÞd 1560), hvilket gjorde drikken meget populÊr i Sverige. Gustav Vasas foretrukne kryddervin var en rÞdvin sÞdet med bÄde honning og sukker samt tilsat krydderier som ingefÊr, kanel, kardemomme og nelliker.
Men sit gennebrud fik glĂžggen som skrevet efter 2. verdenskrig sammen med de mange andre juletraditioner, vi hentede fra det svenske pĂ„ det tidspunkt. Og selveste Kirsten HĂŒttemeier med de berĂžmte skĂ„neĂŠrmer lavede til julen 1946 et lille hĂŠfte med titlen: “Lidt lĂŠkkert til Jul”, hvor man pĂ„ side kan finde opskriften pĂ„ den berĂžmte svenske juleglögg. Du fĂ„r den her, sĂ„ du selv kan prĂžve den – hvis du tĂžr! For den er ikke, som HĂŒttemeier skriver, for begyndere. MĂ„ske burdet hun have anbefalet et forebyggede hovedpinepulver til dem, der ikke helt kan holde mĂ„de. LĂŠs opskriften her:
Den berÞmte svenske Juleglögg:
Har De en Gang fejret Nytaar i Sverige, har De ogsaa uden Tvivl stiftet Bekendtskab med den berĂžmte â Glögg! Glögg drikkes varm, og den smager vidunderligt, â men den er ikke for âBegyndereâ, den er lumsk, â saa er De forberedt, â men bliv alligevel ikke bange, den er god! 1 Pilsner, 260 g Sukker, Âœ Flaske Akvavit, 1 Flaske RĂždvin (dansk), Âœ Flaske Portvin (dansk), 100 g smuttede Mandler, Rosiner, Kanel, Nelliker, Vanille. Ăl og Sukker varmes, men det maa ikke koge. Vinen, Snapsen og Krydderierne blandes i, og det hele varmes op til Kogepunktet. Lige fĂžr Glöggen hĂŠldes op i Terrinen, blandes de smuttede Mandler i, og disse kan vĂŠre grofthakkede eller skaarne i Strimler. Glöggen drikkes varm, â men som sagt med Maade.
Til slut er der bare at sige skĂ„l og Ă„bne kalenderlĂ„gen for lidt musik, som kan ledsage den varme drik. Og med de HĂŒttemeierske alkoholmĂŠngder kan vi vist lige sĂ„ godt sĂŠtte festen pĂ„.
Detâ sĂžrme â detâ sandt â deâcember. Detâ sĂžrme â detâ snart â detâ jul. Det herâ min kalender
Pas pÄ jer selv og hinanden