Skrublerier

Det er luciadag. På skoler, i børneinstitutioner, på plejehjem, arbejdspladser og i mange af landets kirker har hvidklædte børn med lys i hænderne vandret to og to og sunget den velkendte sang om Sancta Lucia, den katolske helgen. Også i Tivoli og i kajakker i Københavns kanaler har sangen klinget.

Og hvor det dog kribler i mine fingre for at sige noget om en vis rigsretssag og dagens dom, men jeg vil nøjes med at citere en politiker, hvis borgerlighed ingen kan anfægte, nemlig fvh. minister og medlem af folketinget for Venstre, Søren Pind. Han skriver bl.a. følgende på FB i eftermiddag: “Lov er lov. Og lov skal holdes. Det gælder i særdeleshed for ministre. Vores system fungerer.”

Tilbage til Lucia. Lad os lige repetere historien bag traditionen, der har sine rødder i det svenske:

Luciaskikken nævnes første gang i Sverige i 1762, hvor en skånsk provst var på besøg hos en velhavende familie i Västergötland. Her blev han vækket om morgenen den 13. december af “et hvidtklædt fruentimmer” med lysestager i hænderne, hvorefter en anden kvinde kom ind med lækre mad- og drikkevarer. Luciaskikken hørte den gang hjemmet til.

Skikken med Lucia-optog i det offentlige rum er relativt ny og stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. I dag har hver eneste svenske by sin egen Lucia, som forøvrigt findes lang tid før 13. december.

Svenskerne har dog fejret Lucia-natten, eller Lusse-natten, som de kalder den, siden 16-1700-tallet. Det gælder især i den vestlige del af Sverige, hvor traditionen byder, at gårdens unge piger vækker alle med kaffe og de specielle Lussekatte, som er safransboller, i den kulsorte, tidlige morgenstund. Hele min barndom og såmænd også i min “voksendom” har smagen – som jeg har skrevet før – af en lussekat været noget helt specielt.

I Sverige holder enhver skole og kirke med respekt for sig selv Luciaoptog og -koncert tidligt (tidligt som klokken 7) om morgenen. Så i vintermørket bæres starter dagen med, at lyset bæres frem, mens sangen klinger, der hilses i vennelag og lykke skænkes.

Det første Luciaoptog i Danmark blev opført på det gamle Scala i København i 1944. Inspirationen til Luciaoptoget kom fra Sverige, hvor man i det hele taget hentede en hel del under besættelsen.

Har der ikke været et optog nær dig (måske er det i corona-karantæne?), så kom med kalenderlågen til luciamorgen i den smukke Kungsholm kirke i Stockholm i Luciaoptogenes hjemland og hør Luciasagen sunget af smukke svenske pige- og drengestemmer.

Optoget med luciabruden i front og tärnor (kvinder/piger med lys og glimmer i håret) og stjärngossar (dren­ge/mænd med kræmmerhuse på hovedet og pinde med guldstjerner i hænderne) er smukt og stemningsfyldt.

Var du ikke tidligt op i morges for at bage bage en lussekat og nyde den til morgenmaden, kan du nå det endnu. Opskriften på lussekattene er her. Endda i en moderne udgave uden tidlige tiders sigtemel. Den perfekte lussekat er blød og svampet og friskbagt:

50 g smør smeltes i en kasserolle

5 dl mælk lunes med smørret til det er fingervarmt

50 gram gær smuldres i en stor skål. Smør/mælk tilsættes. Rør til gæren er opløst.

1 tsk salt og

2 tsk sukker og det meste af

15 dl mel røres i blandingen. Hold et par dl tilbage. Ælt indtil dejen ikke klistrer længere. Stil den til hævning et lunt sted dækket af et klæde indtil den er ca. fordoblet i størrelse; dvs. ca. 1 time.

1 g safran stødes i en morter med

1 tsk sukker. Pisk det med

125 g smør,

1½ dl sukker og

1 æg indtil blandingen er lys og luftig.

Ælt nu den søde smørblanding og den hævede dej sammen. Tilsæt det mel, som du holdt tilbage tidligere. Ælt til dejen er blød og smidig.

Del dejen i mindre stykker og form nu lussekatterne. Den klassiske form er som et snoet S, men der er mange muligheder. Læg lussekatterne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve til næsten dobbelt størrelse.

1 æg piskes let sammen og pensles på lussekatterne, som kan pyntes med rosiner.

Bag lussekatterne midt i ovnen ved 250 grader; i 8-10 minutter.

Vil du gerne kende historien om den “rigtige” Lucia, som har helgendag i dag, kan du læse mere her: https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvem-var-lucia

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden