Skrublerier

Jeg kom til at se nyheder og var lige ved at få en julebuk på tværs. Hvad sker der lige? Et er at være dybt uenig med landets statsminister. Det er jeg tit og ofte. Men at kalde sig selv frihedskæmpere og forsvarere af individets ret til altid at sætte sig selv først, samtidig med man opfører sig på niveau med 30’ernes skjorteklædte fra øst over midt og syd til vest, det er en skamplet i et demokrati.

Føj. Mere nuanceret kan jeg ikke udtrykke det.

Men heldigvis hjalp min julekalender mig på andre tanker og blodtrykket blev nærnormalt igen:

“Oluf. Ooluf. Oooooluf! “A’ står under æ’ mistelten”

Genser du “the julekalender”? Jeg må tilstå, at jeg gør igen igen, hvis det passer. Jeg kan simpelthen ikke stå for det gode ægtepar Sand, deres dybe samtaler og – ikke mindst – de fantastiske nyheder, de lytter til på transistoren. Endelig får vi en bro fra Christiansø til Fastlandet. Og så er der hele gyseren: Hvad få Gertrud i julegave? Og så Gertrud under misteltenen.

Misteltenen er bare en af de planter, der i manges øjne særligt er “jul’ede” Julestjerner, alpeviol, juletulipaner, hyacinter, julebegonier, julekaktus, mos, lav og en række andre blomster og planter står på juleplantelisten. Historisk er det først fra slutningen af 1800-tallet, at man har kunnet købe særlige ”juleblomster” i forretningerne.

Julestjernen (euphobia pulcherrima) er sandsynligvis den bedst kendte juleblomst i dag. Oprindeligt fandtes planten kun i den ”klassiske” form med højrøde blade, men er de senere år, ned gennem 1990, blevet udviklet i en lang række nuancer: laksefarvet, pink, cremehvid og bordeaux. Planten har også været at finde på julemærker, første gang i 1950.

Julerosen (helleborus niger) blomstrer i december med hvide eller svagt bordeauxfarvede blade og har oprindeligt været anvendt medicinsk. Planten, som også kaldes nyserod, er giftig, den påvirker hjertet og virker afførende. Lægen Simon Paulli advarede bartskærere og andre ikke-uddannede helbredere mod at bruge den, idet den i de forkerte hænder kunne gøre stor skade. En del af sin popularitet i juletiden skylder planten nok Selma Lagerlöfs version af legenden som Julerosen, hvori det fortælles hvordan skoven på julenat forvandles til en blomstrende have for at fejre Jesu fødsel.

Rosen går igen i advents- og julesalmer. Jeg holder meget af salmen: En rose så jeg skyde. Sangen blev offentliggjort første gang i 1582 (eller 1588) i Gebetbuchlein des Frater Conradus som en 19 strofer lang katolsk hymne med fokus på Jomfru Maria. Formodentlig har den sin oprindelse i Trier i det sydtyske, hvor en munk juleaften – i følge fortællingen – så en blomstrende rose på en tur i skoven. Denne tog han efterfølgende med sig til kirken og placerede i en vase på alteret ved siden af jomfru Maria.

Og som vi startede med misteltenen, så lader kalenderlugen en en afdød århusiansk, klapbukseklædt, cociodrikkende, vimmersvejopfinder , hvis stemme kunne så meget mere end at være bamseven, slutte dagens kalender med med en salme, der har rosen i centrum.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden