Skrublerier

2. juledag er kommet med budskabet om ærkebiskop Desmond Tutus har danset sin sidste dans. Verden har mistet en moralsk stemme, der er blevet ved med at insistere på, at alle mennesker er skabt til at få et værdigt liv.

Desmond Tutu var en helt i ordets egentlige forstand. Han var en stærk kritiker af apartheidstyret, der tidligere regerede Sydafrika, hvor han var særligt kendt for sin ikke-voldelige modstand. En indsats han i 1984 fik Nobels Fredspris for. I 1986 blev han Sydafrikas første sorte ærkebiskop.

Jeg hørte ham tale i Københavns Domkirke for mere end en menneskealder siden. Det var så stort at høre stærke ord om tilgivelse og forsoning fra et menneske, der levende under apartheids onde skygge. Men jeg husker især hans latter og hans øjne, der nærmest sendte radarstråler af glæde ud.

Har var kendt af store og små. Mandelas nære, Dalai Lamas bedste ven, metor for Obama. men den størt forskel gjorde ham for alle dem, der mødt ham som forsoner og som utrættelig forkæmper for fred og retfærdighed.

Må hans ord leve evigt og han minde være en velsignelse.

Hvil i fred

Og så til noget helt andet:

Vidste du, at julens 2. dag også er Sankt Stefans dag og folkekirkens eneste officielle martyrdag (og en af de mange i den katolske og ortodokse kirke)? Sankt Stefan var ifølge Det Nye Testamente den første, som blev slået ihjel på grund af sin kristne tro.

Ordet martyr kommer af det græske martýs, og betyder vidne og bruges i Bibelen om kristne, der fortæller åbent om deres tro. I den ældste kirke kom martyrnavnet til at betegne kristne, som blev forfulgt og mistede livet på grund af deres tro.

I dag – når ordet ikke bruges ironisk – bruges ordet også om mennesker, der opgiver sin frihed eller sætter sit liv på spil for andre eller en sags skyld. Tænk på navne som Kaj Munk, Edith Stein, Dietrich Bonhoeffer, Sophie Scholl, Martin Luther King, Nelson Mandela og alle andre, der har givet livet eller friheden for andres ret til at leve og tro frit.

Selvfølgeliglig knytter der sig også mere folkelige traditioner til i dag. I dansk folketradition møder vi f.eks. Stefan i folkevisen “En jomfru ren oprunden er”, hvor et af versene netop omtaler, at han opdager stjernen og underretter Herodes. I følge folkeovertroen var det vigtigt at drive hestene til vanding så tidligt som muligt, så de kunne “drikke fedt” af vandet. Vandet var bemlig særligt nærende om morgenen på Sankt Stefans dag.

I mange engelsksprogede lande verden over kaldes 2. juledag for Boxing Day. Det var oprindeligt en dag, hvor tjenestefolkene fik fri fra deres pligter, og derfor holdt dem, de tjente under, et buffetagtigt gilde med kold mad, i form af bl.a. afskåret pålæg, tilberedt i forvejen. I nutiden holder mange familier delvist denne tradition i hævd ved at spise frokost på denne måde med ikke fuldt tilberedt mad, og i Storbritannien dyrker familien selskabslege og sport. Og det sidste ses også med stor fornøjelse på TV.

Pas på jer selv og hinanden