Skrublerier

Mange af vores juletraditioner er slet ikke så gamle, som vi tror. Men en tradition må siges at have nået alder og skelsår; nemlig julesangene og -salmerne.
Her mødes det religiøse og det sekulære uden de store slagsmål (med mindre man er rettroende ateist selvfølgelig; men det er en ganske anden snak). De fleste af os både lytter til og synger med på både salmerne, der skal mindes os om julens religiøse budskab, og julesangene, der priser nissen, julamanden og juletræet.
Kigger vi i de historiske annaler, kan vi læse, at efter reformationen, forsøgte protestanterne med alle midler at lægge afstand til katolicismen, men samtidig havde man et ønske om at genbruge nogle af de smukke melodier fra den katolske messe. Det var jo også dem man kendte og hvem vover – uanset kirke- eller partifarve – at smide en god melodi ud med badevandet? Derfor bygger nogle af julesalmerne, vi stadig kender i dag, på melodier fra middelalderens katolske tradition. Den første officielle danske salmebog blev udgivet i 1569, hvor blandt andet ”Et barn er født i Bethlehem” er med.
Nogen ville indvende, at “Et barn er født i Bethlehem” er skrevet af Grundtvig. Og det er heller ikke helt forkert. Når det kommer til den “udgave”, som vi kender så godt og synger i dag. Grundtvig havde hørt den oversatte salme som barn, og skrev den om til en julesang for børn. Det oprindelige latinske tekst hed forresten “Puer natus in Bethlehem”.
Hvis vi kigger på de mere sekulære julesange, så var ”Nu er det jul igen” en meget populær leg i 1700-tallets julestuer, og den er den ældste ikke-religiøse julesang, der har overlevet frem til vore dage.
I 1800-tallet kom sangene, der kunne synges til dansen om juletræet. Og hvem af os kender ikke “Højt fra træets grønne top”, som er skrevet af Peter Faber. Den blev skrevet som en lejlighedssang til familien Fabers juleaften i 1847. Melodien til sangen er først skrevet året efter, så nogle mener, at sangen oprindeligt er blevet sunget på melodien til ”I en kælder sort som kul”, fordi den passer på versefødderne.
Senere er der kommet mange andre julemusikgenrer til os og er en vigtig del af decembers lydkulisse; men det gamle salmer og sange er nu det, der gør en julemåned og en “rigtig” jul.
For ikke at slide for meget på “et barn er født”, inden vi når til jul, får du et alternativ Lars Lilholt og Shaka Loveless med “Julenat i Bethlehem”.
Det’ sørme – det’ sandt – det’ de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden 🎄❣️