❤️ Glædelig 23. december ❤️

Dagens kalenderlåge gemmer på en salme, der er skrevet på en sommerdag i 1850 af en af vores store salmedigtere. Den er et bestillingsarbejde. Der er flere myter knyttet til denne salme. En af dem er, at tekst og musik stammer fra middelalderen. Men de er – som sagt – begge yngre.

Salmedigteren er selvfølgelig Ingemann, der fik sendt en melodi og en tysk salmetekst fra en præst, som hedder Fenger. Fenger har selv fortalt, a…t han til Ingemann sagde om den tyske tekst: ”Ordene duer ikke, men skriv nu nogle gode danske vers til denne vidunderlige melodi,” og få dage senere fik Fenger et brev fra Ingemann med teksten, som man sang første gang i Lynge præstegård. Den blev trykt som Pilgrimssang i Dansk Kirketidende i september samme år. I Ingemanns Samlede Skrifter har den titlen Valfartssang.

Salmen er meget brugt i de nordiske lande. I Danmark synges den mange steder, hvor mennesker i alle aldre er sammen: ved juletid (jf. strofe 3), men også ved dåb, bryllup, begravelse og andre højtidelige og festlige lejligheder. Mon vi ikke alle har et minde eller en erindring om at have sunget den?

Jeg er vild med Isam B’s souludgave. Lyt med, mens vi venter på den aften, hvor det lille barn fødes.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Efterlad en kommentar