Skrublerier

Så er der 10 dage tilbage. Det sørme. Det’ snart. Det’ Jul.
Er du ved at være klar? Trods corona-året (eller som nordmændene har døbt 2020: Anderledesåret), Brexitaftaler, der er svære at få landede og undersøgelseskommissioner, så bliver det jo jul. Lige om snart.
Jeg er ikke særligt færdig. Jeg indrømmer det blankt. Kræfterne er der simpelthen ikke. Så I – kære FB – er på engang min julepynt, julebagning, julekalender, adventskrans og hele moletjavsen. Og dog: Gaverne har jeg købt. Ingen jul uden gaver, så jeg håber glæder. De fleste købt spontant og længe for ønskelisterne tikkede ind.
Har du gavestress? Så først lige en servicemeddelelse til dig, der skal sende dine gaver her i Danmark. PostNord har åbent for pakkeindlevering søndag den 20. december. Så du har tid endnu. Og så en servicemeddelelse til dig, der hader gaver fordi de skal pakkes ind: Flere og flere leverer skam også indpakkede gaver. Selv når du handler lokalt på nettet. Så pust bare ud. Du når det.
Gaver har vi mennesker givet hinanden i flere tusinde år. Et af de mest kendte eksempler, der knytter sig til juletiden, finder vi i Matthæusevangeliet, hvor de tre vise mænd bragte guld, røgelse og myrra til Jesusbarnet, for at vise deres store glæde. Og det var indtil for et par hundrede år siden, den eneste “julegave”, der blev fortalt om.
Der berettes siden 1600-tallet om gaver til børn og voksne blandt borgerskabet og adlens folk. Men den almindelige befolkning fik faktisk ikke julegaver før langt ind i 1800-tallet, nogle endnu senere. Hvad fik bønderne, husmændene, tyendet og de fattigste så i 1800-tallet? Man ville måske få et par sokker. Vi ved også fra Peters Jul, at den fattige Rasmus får en trøje, da han kommer på besøg i hjemmet. Og historiske fortællinger fra midten af 1800-tallet beretter om, hvordan byens fattigste folk kunne være så heldige, at børnene fik en kludedukke eller de voksne fik nogle ristede æbler.
Frem til 1890’erne var juletiden noget mere klimabevist, end den er i dag. Man kunne ikke ikke drømme om at gøre noget så tåbeligt, som at pakke julegaver ind i papir, der skulle smides ud igen. Det ville have været et spild af, som ingen kunne forestille sig. Gaverne hang på træet (hvis man var så velstillet, at man havde et sådant) og overraskelsen var ikke, hvad man fik; men hvilken af gaverne på træet, man fik. Så skulle du ikke orke det der indpakningsvæsen, så lad være. Bare på træet med gaverne (sokker er nemme at hænge op) og muml noget om, at vigtigheden af at kende gavernes historie og at det er vigtigt for dig at dele den viden med andre. Jeg lover, dine gaver i det mindste vil blive husket.
I 1890’erne begyndte den tyskfremstillede glaspynt samtidig at dominere juletræet, så der var ikke længere plads til at hænge gaverne på træet. I stedet lagde man gaverne under træet eller på et bord ved siden af. Og få årtier efter begynder det at være almindeligt, at gaverne er pakket ind. Og så der er ikke meget nyt under den sol siden da.
Jeg er rendt ind i både drillende divertikler og et eller andet, som lægen og jeg gætter på, er betændelse i en spytkirtel. Det gør (mindre pænt ord) ondt. Tak for antibiotika. Der endda virker i begge ender.
Bing Crosby & David Bowies “The Little Drummer Boy (Peace On Earth)” er dagens valg. Ikke den ringeste duet.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄