Skrublerier

Og velkommen til den juleferie, der alligevel ikke er kommet endnu. Men i morgen kl. senest 17.00! Jeg tager ganske enkelt ikke telefonen med hjem fra arbejde.
Sidste år brugte jeg dagen i dag til at fortælle om den skotske jul. Og tænkte, at det kunne da godt gentages, men med et nyt land.
Så jeg kiggede lidt rundt. Endte på en af landets store kulturinstitutioners hjemmeside, der havde en række “Vidste du” om julen i andre lande. Der kunne jeg læse: “At julegeden er en af de ældste nordeuropæiske og hedenske symboler på jul, og at der hvert år opføres en gigantisk julebuk af halm i den svenske by Gävle?”
Jamen, du godeste nissehue. Hvad særligt kan der være ved en julebuk i Sverige, der nærmest er invaderet af de fine halmdyr her i december.
Gävlabukkens historie begynder i 1966. Hvor ideén kom fra, melder min kilde intet om, men den 1. december opstillede de gæve borgere i Gävla julebukken for første gang. Og siden den op til 16 meter høje halmbuk prydet Slottstorget fra 1. søndag i advent og juletiden ud. 10.000-vis af mennesker strømmer hvert år til julebukkens ankomst og den kan følges på webcam og via social medier.
Gävlabukken har været nedbrændt flere gange. Mindst 35 gange har nogen forsøgt at brænde den ned. Den er blevet påkørt, så bukkens bagben kollapsede. Er kommet i i Guinness Rekordbog og sidst men ikke mindst stjålet. Historien melder ikke meget om, hvordan tyven slap afsted med at stjæle kæmpebukken; men han blev så dømt til to års fængsel for groft tyveri.
En julebuk er (i moderne tid) en buk lavet af halm, der er bundet sammen med røde bånd. Men traditionen med julebukke er en meget gammel tradition, ja faktisk går den tilbage til middelalderen, måske endda længere tilbage. Den er således et af de ældste nordiske julesymboler.
Traditionen med julebukken kendes stort set kun i Norden, men præcis hvornår og hvordan den kommer ind i julen, ved man som nævnt ikke med bestemthed.
Et bud kunne være, at det er et levn fra en gammel vikingeskik ved vintersolhverv, hvor der blev ofret en buk, som symbol på tordenguden Tors bukke, for at få et godt år. Andre mener, at julebukken kan være opstået ud af middelalderens kirkelige julespil, der ofte inkluderede en hornet djævel, hvorfra der kan trækkes visse paralleller til julebukken.
I nyere tid – for godt 100 år siden – var der ofte ved julefesterne en ung mand, som var forklædt som julebuk, og han havde ofte et gedehoved af træ på en lang stang med sig. Julebukken kom brasende ind i selskabet, lavede løjer med alt og alle, og gjorde alt hvad han kunne for at sætte gang i selskabet. Den var både nærgående og påtrængende, ja ofte også sjofel.
Efter at have underholdt et stykke tid, gik julebukken videre til det næste julegilde.
Selvom traditionen med julebukke er gammel, så er julebukke af halm først kendt i Danmark efter 1945, hvor der var en stærk tilstrømning af svenske juletraditioner. Mange af de danskere, som havde været flygtninge i Sverige under 2. Verdenskrig, bragte den svenske tradition med julepynt af halm med hjem til Danmark. Og i de første mange år efter krigen tog mange danskere på juleindkøb i Sverige, hvor de så og købte halmpynt.
Så i dagens anledning får du Stille nat/Glade jul sunget som julebuk.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄