Skrublerier

Har du været ude i den mørke aften og kigget efter det himmelske julekys? For lige i de dage her kan man opleve et yderst sjældent syn på himmelvæggen: Saturn og Jupiter mødes i disse dage på himlen og kommer så tæt på hinanden, at de ligner en julestjerne. Noget, der ikke er sket siden år 1226, som var sidste gang mennesker sidst kunne se de to planeter i et så tæt møde.
Jupiter og Saturn havde også et himmelsk møde i år 7 f.Kr., og der er nogle der mener, at det er det fænomen, der er blevet fortolket som Betlehemsstjernen. Jupiter (eller Marduk, som guden/planeten hedder på babylonisk) var nemlig gudernes konge og Saturn blev af nogle opfattet som jødefolkets stjerne. Derfor kunne en mødet (eller konjunktionen – som det vist hedder på den slags fagsprog) mellem dem have stor betydning for stjernetydere fra østerland.
Men hov, er år 7 f.Kr. ikke for tidligt til at passe med historien om stalden og stjernen? Ikke nødvendigvis, for Bibelen giver ikke noget præcist årstal for Jesu fødsel. Vi kan heller ikke bare bruge maylandkalenderen til at finde fødselsåret. Vores tidsregning blev nelig først fastlagt i år 525, hvor munken Dionysius Exiguus sjussede sig frem til, hvornår Jesus blev født ud fra sin viden om forskellige historiske begivenheder. Og han ramte ikke helt rigtigt, for moderne historikere og teologer har ud fra kendte begivenheder og herskere argumenteret for, at det skete mellem fire og syv år før begyndelsen af vores tidsregning.
Uanset hvad, så er Julestjernen eller Betlehemsstjernen, som den også kaldes, den stjerne, der ifølge fortællingen om de tre vise mænd (de hellige tre konger) ledte dem til Jesusbarnet i stalden Betlehem. Faktisk har bibelen ikke skrevet et ord om, at de 3 vise mænd skulle være hellige. Der er intet antal og de omtales som magi/mágoi (vismænd), og ikke som konger. De hellige tre konger er en middelalderlig opfindelse; men det er en helt anden historie.
Men lige meget hvad, så hører vi år efter år Matthæusevangeliet og beretningen om stjernen og de vise mænd fra Østerland, som fulgte den indtil den stod stille over stalden, hvor Jesusbarnet netop var blevet født. Og det er til minde om ledestjernen, at flertallet af danskerne hvert eneste år anbringer en stjerne i toppen af det pyntede juletræ.
Det kunne være fristende at vælge Grundvigs “stjernesalme”: Dejlig er den himmelblå. Men den hører til Helligtrekongersfesten den 6. januar. Så I får denne vidunderlige Smokie version af Mary’s Boychild.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄