Skrublerier

Selvom vi er på vej mod julen og der er længe, længe til kyndelmisse, så er det oplagt at smånynne: “Det er koldt herude”. Da jeg satte mig ind i bilen i morges, sagde vejtermometeret i hver fald -6 grader og det ser ud til, at kulden forsætter de næste dage.

Så måske kan vi vove at drømme om den hvide jul. Sådan en romantisk en af slagsen, som den findes i julelitteraturen, på julekortene og mange andre steder. Helt fra slutningen af 1800-tallet ser man koblingen mellem sne og jul. Bare tænk på én af de største klassikere “Peters Jul”, som udkom første gang i 1866 skal julen være hvid. Næsten alle danskere kan jo citere de første linjer i borgen: “Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så véd jeg julen kommer”.

Hvid jul bliver det måske ikke helt. For: “Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm.” (DMI). Og det er faktisk sjældent.

Skulle du have en erindring om, at da du var barn, var der altid sne juleaften, så er jeg ked af at sige, at din hukommelse bedrager dig.

For hvid jul – sådan for hele landet – har vi kun haft i årene: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.

Og kan du huske, hvordan sneen faldt, da du og familien gik til julegudstjeneste – som den jo gør på alle romantiske julekort – så er du enten en af de ældre modeller eller barn i 1981. For i 1915, 1923 og 1981 faldt der sne over store dele af landet selve juleaften., endda som forrygende snestorm i 1915 og 1923.

Sidst vi havde en lokalt hvid jul, var i 2017 hvor lidt mindre end 20 procent af landet havde sne juleaften. Det var de heldige indvånere i Nordjylland, Nordsjælland og på Bornholm, som kunne fejre hvid jul, mens julen i resten af landet var grøn.

Så vi må vente med spænding på, hvad farve julen får i år. Kommer vi til at skulle nynne: “Når julesneen falder hvid” eller skal vi nøjes med “I’m Dreaming Of A White Christmas”.

Sidste år gemte kalenderlågen på “Let it snow” sunget af Sinatra.

Det er lidt pudsigt, at en af de største snesange faktisk er skrevet under en hedebølge i Californien i juli 1945. Her sad tekstforfatteren Sammy Cahn og komponisten Jule Styne og drømte om snevejr, som kunne køle det hele lidt ned.

Men nu hvor min weekend sender mig til Århus, så måtte det simpelthen blive Thomas Helmig og Søs Fenger med “Når Sneen Falder”, som må siges at holde så godt véd, at den er blevet en klassiker.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden