Skrublerier

Jul og øl har hørt sammen lige siden vikingerne holdt drikkegilde omkring midvinter. Vikingerne kaldte disse gilder ”at drikke jul”, og langt op i 1500-tallet var dét simpelthen betegnelsen for at fejre jul.

I landbosamfundet var øl brygningen en fast bestanddel af de huslige gøremål. Man drak ikke vand fra brønden, for det var forurenet fra bl.a. den nærtliggende mødding. Man drak heller ikke meget mælk, da man producerede smør og ost af det, som kunne sælges i købstaden for klingende mønt.

I stedet drak man øl. Det gjaldt også børnene. Massere af øl. Man drak øl til morgen, man drak øl til middag og man drak øl til aften. Var man tørstig i løbet af dagen – ja så drak man øl. På det store langbord i stuen stod altid en ølkande fremme, og det var madmor pligt og ære at sørge for, at den aldrig var tom.

Man skal dog ikke forestille sig, at de rendte rundt og berusede alle sammen hele tiden. Der er nemlig forskellige typer af øl. Det første øl, der produceres når man brygger er det stærke øl. Det kaldte man gemmeøllet – ikke overraskende fordi man gemte det til højtider og festlige lejligheder. Det sidste øl, også kaldet det tynde øl, har en meget lav alkoholprocent svarende til en nisseøl i dag, og det var det tynde øl, man drak til hverdag. Julen var en af de højtider, hvor man tog det gode gemmeøl frem. Der blev blandet ekstra malt og honning i juleøllet, så det blev rigtig sødt og lækkert. Denne særlige stærke og søde bryg kaldtes juletønden.

Øllet var også julens tidsregning. Julen skulle nemlig vare så længe, som juleøllet rakte. Så det var bare med at have nok tønder i baghånden.

I dag er det sjældent, at vi drikker af tønden (selvom nogle julefrokostdeltagere nok vågner i morgen tidlig og føler det sådan). I dag kommer vores øl på flasker eller – noget som jeg synes i den grad misklæder et smukt pyntet bord – i dåser, som vi stolt hjemfører fra tyskland, så vi sparer skatten.

Julebryggen, som vi kender den i dag, stammer fra 1600-tallets sydtyske klostre, hvor Paulaner munkene udviklede Salvator Øllen – en ekstra stærk og næringsrig dobbelbock. Øllet blev brygget til fastetiden, hvor munkene ikke måtte indtage flydende kost, hvorfor en fyldig og nærende øl var nødvendig.

I 1905 lancerede Carlsberg en alkoholstærk påskebryg, og dermed var den første stærke højtidsbryg i Danmark en realitet. Da den nye øl blev en succes, fulgte flere bryggerier efter. Det nu nedlagte bryggeri Calsminde i Nyborg var det første, som lancerede en særlig kraftig julebryg. Det skete tilbage i 1958 – og dermed har den første julebryg i år 56 års fødselsdag.

Ideen med en stærk julebryg slog både an hos forbrugerne og bryggerierne – og især i provinsen blev juleøllen en succes. På Fyn, hvor jeg slår min arbejdsfolder, udsendte Odense-bryggeriet Albani i julen 1960 deres Blå Julebryg, der også kendes under kælenavnet Blålys. Den øl har en alkoholprocent på 7, og blev i 1987 fulgt op af lillesøsteren Rødhætte, der med 5,5 procent alkohol var en lidt mildere udgave. Og siden er det kun gået fremad. I 2020 var der mere end 400 julebryg på markedet og hvert år komemr flere til.

Skulle du falde i tønde i aften – så husk: Man ikke behøver at rejse sig ved den tønde, der overfaldt en.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden