Skrublerier

I år er det 10. gang i mit liv 1. søndag i advent og 1. december falder på en og samme dag. Hvor ofte har du oplevet det? Et hint inden du hiver regnestokken eller telefonen frem: Det sker hver 5-11 år. Skudår gør nemlig, at du ikke kan regne “på en lige linje”.

Så i dag tænder vi både adventskrans og kalenderlys. Lys til øjne og sind. Lys i vores egne hjem og i fællesskabets rum. Det lys, som vi alle – i større eller mindre grad – i glimt eller som en grundfølelse – kan savne, så det mærkes helt ind i sjælens mørkeste rum.

På vej mod julefesten, hvor han – som skulle kaldes fredsfyste – bliver født, giver adventstiden os mulighed for at stoppe op og tænke på, hvordan vi i vores lille hverdag kan bringe verden tættere på den fred, vi længes så meget efter. For selvom vi kan opleve, at mørket gør, at ingen kan se freden, så er den til stede i hvert eneste lille lys, vi tænder.

Med lys bryder vi mørket. Med lys forsøger vi at fange håbet. Med lys åbner vi døren for glæden. Med lys forsøger vi at fortrænge alt det, vi frygter og svækkes af. Og vel også derfor er både adventkransen, kalenderlyset og lyskæderne så betydningsfylde for os.

Lyshistorien startede lidt mere enkelt, end vi kender den i dag: Det første kalenderlys bestod f.eks. ganske enkelt af et almindeligt hvidt lys, hvor man satte streger, så det passede til 24 dage. I 1935 omtaler forfatteren Lis Byrdal for første gang et hjemmelavet kalenderlys, dog kun med 23 datomærkninger. Hun skriver i sin debutbog “Smaa Fester – Glade Gæster”:

“A propos Lys – De ved da, at man selv kan male paa Lys baade med Oliefarve og med Tusch? Man kan altsaa med en tynd Pensel og sikker Haand skrive hele Julehilsner eller Vers, der saa brændes op Bid for Bid. En Idé til Børnene er at dele et lille tykt Lys med 23 tynde, sorte Tuschcirkler, som man kan lægge Farver imellem, hvis man vil. Hver Aften lige fra d. 1. December brænder man saa et Stykke ned – hele Tiden til den næste Streg. Den Dag Lyset brænder ud, er det Jul – og Træet tændes.”

Men der gik kun få år, før lysfabrikken Asp-Holmblad lavede de første massefremstillede kalenderlys. Oprindeligt blev lyset kaldt Jakobslyset. Navnet er inspireret af patriarkens Jakobs drøm, som findes omtalt i 1. Mosebog kapitel 28, hvor englene klatrer på Jakobsstigen. Men da befolkningen allerede dengang ikke var så bibelstærke længere (måske også derfor Jacobstigerne er forsvundet fra juletræet?), ændrede man navnet til kalenderlyset. Det kom til at hedde Kalenderlys No. 1 og blev lanceret i 1942.

At tænde et lys i mørket havde en særlig betydning under den tyske besættelse. Og måske var det netop mørklægningen af Danmark, der gjorde, at skikken med at tælle ned til julen på et datomærket stearinlys vandt udbredelse og blev til en tradition.

No. 1 ser den dag i dag ud som det gjorde, da det blev lanceret og i år kan lyset fejre 82 års fødselsdag. Er du i tvivl om, hvordan det ser ud? Så kig her: https://asp-holmblad.dk/…/Kalenderlys-No-1-3-x-39-cm…

Jeg har tænkt meget over, hvilken julesalme, jeg skulle vælge til i dag, og er vendt tilbage til en “gammel kending” sunget af nationalskjalden Kim Larsen. Han indspillede for mere end 20 år siden – sammen med sit band Kjukken – cd’en: “Glemmebogen – Jul & Nytår” med danske julesange. En af sangene undrede mig lidt, da jeg hørte albummet første gang, for den er egentlig skrevet som en morgensang for børn. Men jo flere gange jeg hører den, jo mere passende synes jeg, den er her i det mørke december.

Du har gættet den, ikke? Jo det er lysets engel, som går gennem himmelportene og med sin strålekrans (glorie) trænger mørket bort. På jorden er solen Guds lysengel. Den går Guds ærinde og jager nattens skygger og mørkets magter på flugt. Den spreder en himmelsk glans, der favner ”alverdens glade vrimmel”. Og i en tid, hvor solen er trængt af vintermørket, tænder vi selv lys og bliver medarbejdere på forventningens glæde.

Det’ sørme – det’ sandt – det’ snart de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden