Skrublerier

Så er der jo selve juletræet, som allerede står – helt mod julereglerne i den store julebog – pyntet i mange hjem. Jeg kan nu godt forstå, man fristes. Der er noget helt specielt ved et pyntet træ.

Vidste du, at der produceres omkring 11 millioner juletræer i Danmark – og at vi eksporterer cirka 85 procent af dem til udlandet? Og selv om økologiske juletræer fylder meget i snakken, er det faktisk kun omkring 2 procent af danskerne, der ender med et økologisk et af slagsen, mens langt de fleste vælger et helt almindeligt konventionelt træ til stuen. Godt 70 procent af os forventede at have et juletræ i 2024 – og så er der selvfølgelig dem med plastiktræerne; men de er stadig ikke med i “træ-statistikken”.

Det store spørgsmål tidligere var: Rødgran, Nobilis eller Nordmannsgran? Her har nordmannsgran i mange år været den mest populære gransort i de danske stuer. Faktisk vælger 4 ud af 5 nordmannsgranen som juletræ. Det er også, selv om mange vil mene, at det oprindelige juletræ er en rødgran.

Det er da også rødgranen, der nævnes i mange af de gamle fortællinger om julen – blandt andet i H.C. Andersens eventyr “Grantræet”. Men rødgranen blev fortrængt, da kakkelovnen blev udskiftet med centralvarme og radiatorer, og den følgende stigning i temperaturen indendørs betød, at rødgranen ikke holdt så længe i stuen, som den gjorde på H.C. Andersens tid. Det varmere indeklima gjorde, at rødgranen tørrede hurtigt ud og smed sine nåle, og derfor har nordmannsgranen stille og roligt fortrængt rødgranen mange steder.

Og så vil jeg slet ikke tale om de klimabevidstes plastiktræer. Her er jeg igen nødt til at trække en streg i julegrøden og sige, at nok er jeg forandringsparat; men “rør blot ikke ved min gamle jul” – og tilføje: Mit juletræ.

Jeg forstår til fulde, at nogen ikke har plads til det store, levende træ eller af personlige grunde er nødt til at have et allergivenligt og brandsikret træ. Men når Plantorama, Imerco, Jysk og andre gerne vil promovere det kunstige træ, fordi det er mere klimavenligt eller bæredygtigt, så skal du bede dem stoppe en halv.

Vil man anskaffe sig et kunstigt træ, skal man sørge for at genbruge det en del gange. Ifølge et stort canadisk studie skal man f.eks. genbruge træet 20 gange, hvis det drejer sig om reduktion i udledningen af drivhusgasser.

Derudover er et kunstigt juletræ som regel lavet af metal og plastikmaterialet PVC eller PE, der ligesom andre plastikmaterialer er baseret på råolie i produktionen, og det har nemlig et højt klimaaftryk. Ifølge beregninger fra British Carbon Trust vil det kunstige juletræ samlet set udlede 40 kilo CO₂. Og så har vi slet ikke været omkring kemiske stoffer og ftalater, hvis træet ikke er produceret i EU.

Et levende træ binder CO₂, mens det vokser og dyrkes ofte i plantager på ellers uegnede jorde. Det kan komposteres, flises eller energiudnyttes (fx brændes som biobrændsel) efter brug og udleder derfor kun lidt CO₂ netto. Et naturligt træ udleder typisk 3–5 kg CO₂ pr. træ. Dertil kommer, at det levende træ dufter, forandrer sig naturligt og har den træpersonlighed, som kun et levende træ kan have.

Når vi nu er i gang, så lige en genopfriskning af juletræets historie:

Danmarks første juletræ blev – så vidt vides – tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Dette træ er imidlertid ikke nøjere beskrevet – til gengæld er der flere oplysninger om det første træ i København.

Historien fortæller, at det første københavnske juletræ blev tændt i 1811 i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1 1/2 år.

Københavnerne var forberedte på, at noget usædvanligt var i gære, idet man et par dage forinden havde båret et stort grantræ indenfor i stuen. Juleaftenen ved 17-tiden kunne nysgerrige københavnere konstatere, at Lehmanns, der var fra Holsten, havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene. Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barndom.

For som med så mange andre traditioner har vi været udenbys og hente juletræet, som vi har hentet i Tyskland. Allerede i 1400–1500-årene holdt tyske håndværkerlaug en slags juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i laugssalen i forbindelse med julen. Træet stod til Helligtrekonger, hvor medlemmernes børn så fik lov til at tage de små gaver, der hang på træets grene. Private har sandsynligvis også haft juletræ, for der findes love, som forbyder, at man blot går ud i skoven og hugger et træ om til jul. Nogle steder fandtes endda trævagter, som påså, at kun dem, der havde lov, huggede juletræer om. I 1600-tallets Strasbourg var private træer pyntet med glimmersager, papirroser, sukkersager og dukker.

I Danmark begyndte træet i løbet af 1800-tallets første årtier at blive almindeligt – ikke mindst hos fx præster og lærere – der ikke ville stå tilbage for de københavnske borgerhjem. Nogle af de første provinsjuletræer vakte betydeligt røre: Da lærer Jürgensen i Kolding tændte sit træ i 1822, kom folk styrtende, fordi de troede, at der var ildebrand.

Det var ikke alle, der brød sig om den nye idé. Grundtvig, der jo er ophav til mange af vores julesalmer, benyttede det som illustration på forhold, der burde “med rod oprykkes”. Sådan skrev han i tidsskriftet “Dannevirke” i 1817. Om dette også afspejler en egentlig modstand mod juletræer, er derimod ikke sikkert.

Træerne vandt ind i mange af hans kollegaers hjem. Ingemann var fx meget betaget af træet, som han første gang så ved en julefest hos sin forlovede i 1815.

Det varede en del år, før juletræsskikken slog bredt igennem. Først omkring 1. verdenskrig blev juletræet efterhånden rigtigt udbredt uden for borgerskabets. Og selv efter dette tidspunkt var det naturligvis langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys, pynt etc. Men at skikken var accepteret, er der næppe tvivl om.

Det viser bl.a. de mange beretninger om, hvorledes familier i arbejderhjem anvendte erstatninger og hjemmelavede træer. Kreativiteten var stor; grene og camouflerede kosteskafter blev pyntet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Også fagbevægelsen tog juletræet til sig og arrangerede sammenkomster for medlemmernes børn.

Som en afsluttende bonusinformation til dem, der undrer sig over, hvordan et juletræ kan drysse så meget, som det gør, kan jeg fortælle, at en gennemsnitlig nordmannsgran på 2 meter har næsten 200.000 grannåle at smide med. Så det har nok at give af!

Det kunne være oplagt at lade kalenderlågen gemme på Peter Fabers “Højt fra træets grønne top” eller “Juletræet med sin pynt”; men tidligere i dag så jeg dette herlige billede, hvor Petterson pynter sit juletræ sammen med katten Findus – og det kunne min julebarnlige sjæl slet ikke stå for.

Det’ sørme – det’ sandt – det’ snart de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden