Skrublerier

Rigtig mange af vore juletraditioner er hentet fra Sverige eller Tyskland; men nogle få har vi lånt i England. De fleste kender misteltenen og julesokken, som begge lever og er i bedste velgående. Til gengæld er den fine tradition med at sende julekortet desværre ved at uddø.
I 2000 sendte danskerne 55-60 millioner julekort. SMS, mail og sociale medier som FB og Insta havde endnu ikke taget magten og brevpost stadig var den primære måde at sende julehilsner på. Allerede i 2010 var antallet af julekort faldet til cirka 30 millioner. Ser vi videre frem til 2020, som fortsætter faldet fortsatte markant, og der blev sendt omkring 5-7 millioner julekort (også selvom COVID-19-pandemien gav dog et lille løft til julekortet, da vi alle forsøgte at skabe nærvær på afstand). Kigger vi tilbage til sidste år, så er antallet af julekort helt nede på cirka 1,5-2 millioner julekort.
Faktisk fejrede julekortet sin 180-års fødselsdag sidste år, så det er en ældre tradition, der er ved at forsvinde. Men tilbage i 1840’ernes London, hvor julekortet blev “opfundet”, gav det rigtig god mening. Postvæsenet var i rivende udvikling. Frimærket var lige blevet opfundet, og det betød, at det kun kostede én penny at sende et kort eller brev. Ejede man alligevel en trykkemaskine, var det kun ringe ulejlighed at sende alle de julekort, som samtidig sendte et stærkt signal om, hvad julen dengang betød for det bedre borgerskab: at man skulle huske at give til de fattige.
Sir Henry Cole var den første direktør for verdens største designmuseum, Victoria and Albert Museum i London. Han var en travl mand med en enorm omgangskreds, og i 1843 havde han for travlt til at skrive sine sædvanlige julebreve. Han bad derfor sin ven, kunstneren John Callcott Horsley, om at designe et julekort i stedet. 1.000 kort blev trykt og håndkoloreret, og de kort, Sir Henry Cole ikke selv brugte, blev solgt for en shilling stykket.
Motivet på det første julekort viser en engelsk familie ved julefesten og bærer påskriften “A Merry Christmas and a Happy New Year to you”. Men selv om kortene var fine, var de ikke en umiddelbar succes. Dels var en shilling pr. kort for dyrt for de fleste mennesker, og dels var der nogen, som ikke brød sig om kortets motiv.
Trods prisen og brokkehoveds utilfredshed med motivet, blev julekortet snart populært, ikke mindst takket være bedre og billigere metoder til at trykke kort i farver samt ændrede regler for postbefordring. Julekortene kom bare tre år efter, at frimærket blev opfundet, og takket være postloven af 1840 kunne man nu sende en hilsen overalt i Storbritannien for 1 penny.
I Danmark kom der til at gå adskillige år, før julekortene blev udbredt. Postvæsnet accepterede og ekspederet ikke postkort før i 1871, og indtil da kunne man kun sende egentlige breve. Men i 1871 ind førte postvæsenet en særlig billig takst for åbne brevkort, som medvirkede til, at julekort kunne vinde frem i de efterfølgende år. Men vi skal yderligere godt ti år frem – til 1882 – før de første dansk-producerede kort med julehilsner kom i handlen.
Jeg synes, det er så ærgerligt, at julekortstraditionen er ved at uddø, selvom det er forståeligt nok set i lyset af de priser som postvæsnet (eller rettere virksomheden Postnord) tager for et brev. En sammenligning lavet af det tyske postvæsen i 2023 viser, at Danmark (som i tidligere år) er det dyreste land at sende breve fra. Det koster 4,30 euro at sende et brev til udbringning den næste hverdag. Det kan man så sammenligne med Malta, hvor samme brev koster 0.37 euro. Så det håndskrevne julekort eller julebrev har meget at kæmpe mod.
Bag kalenderlågen gemmer Oh Land og DR Børnekoret sig med en fortolkning af kalendersangen Julefeber. Ungerne fra børnekoret er bare så herlige.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
Pas på jer selv og hinanden