Skrublerier

Vi har – som samfund – flere penge mellem hænderne end vi nogensinde har haft, siger økonomer og politikere uanset farven på politisk orientering.
Derfor kan det undre lidt, hvorfor det samtidig er sådan, at flere og flere har brug for julehjælp. DR kunne for nogle dage siden fortælle, at det samlede tal for ansøgninger om julehjælp er højere end sidste år. Tallene baserede man på en undersøgelser fra fire af de større velgørenhedsorganisationer (Mødrehjælpen, Blå Kors, Dansk Folkehjælp og Frelsens Hær), der tilsammen har fået ansøgninger fra 86.461 mennesker.
De fire organisationer udgør kun et lille udsnit af julehjælpen. Mange andre organisationer, menigheder, foreninger og virksomheder og uddeler også julehjælp. De fleste i form af gavekort, julemad og gaver. Men også privatpersoner giver fra hjertet. Vi ser børn donere legetøj til andre børn og både enkeltpersoner og familier, der åbner deres hjem og inviterer indenfor til julefesten. TAK TIL JER ALLE
Det kan være svært at forstå, hvordan et samfund, der bliver rigere og rigere, samtidig har flere og flere, der har behov for hjælp til at fejre julefesten.
Lidt om julehjælpens historie skal du ikke snydes for. Jeg har valgt at dette opslag skal fokusere på den del af julehjælpen, som gives her i Danmark.
Julehjælpen har dybe historiske rødder og er en tradition, der har udviklet sig i takt med samfundet. Dens oprindelse kan spores tilbage til de hedenske solhvervsfester, hvor man udvekslede gaver som en del af fejringen. Da kristendommen gjorde sit indtog i middelalderens Danmark, blev julehjælpen mere organiseret, men stadig tæt knyttet til lokalsamfundene. Almisse-tænkningen fra den katolske kirke dominerede, og julehjælpen bestod ofte af overskud fra gårdene, som kød, brød og øl.
I middelalderen var hjælpen primært en uorganiseret praksis, men i løbet af 1800-tallet skete en markant udvikling. Nye idéer om filantropi og forståelsen af fattigdom som mere end blot dovenskab ændrede julehjælpens karakter. Borgerskabet begyndte at engagere sig i organiseret velgørenhed og etablerede foreninger som Foreningen for de fattiges juleglæde og Børnenes kontor. Fokus skiftede mod at sikre værdighed og glæde for dem, der ellers ville mangle midler til at fejre jul. Børnene kom i centrum, og tanken om, at ingen skulle føle sig udenfor i julens glæder, blev bærende.
Samtidig begyndte julen at udvikle sig fra en traditionel kristen højtid til en mere kommerciel fejring. Inspirationen kom især fra Tyskland med skikke som juletræet og gavegivning, der i stigende grad blev centrale elementer. Dette skabte et pres for, at alle skulle kunne deltage i julens nye, mere materialistiske udtryk.
Urbaniseringen – flytningen fra land til by – i 1800-tallet betød også, at lokalsamfundenes tætte fællesskaber blev erstattet af større bysamfund, hvor foreninger tog over og systematiserede julehjælpen. På trods af en fremvoksende velfærdsstat i 1900-tallet, som reducerede den synlige fattigdom, forblev julehjælpen en fast tradition. Fokus ændrede sig fra basale behov som mad og husly til at sikre, at økonomisk trængte familier kunne deltage i julens sociale og kulturelle traditioner.
I dag er julehjælpen en vigtig del af julen for mange danske familier. Den bliver primært organiseret af større hjælpeorganisationer og kirker, men bæres stadig også af det lokalsamfundsengagement, der har præget traditionen gennem århundreder. Selvom julehjælpen anno 2024 adresserer en relativ fattigdom snarere end den absolutte fattigdom, som var udbredt for bare 75 år siden, er grundtanken den samme: Alle skal kunne mærke, at det er jul.
Julehjælpens historie viser, hvordan vi gennem tiden har kæmpet mod ulighed og forsøgt at skabe fællesskab – især i en tid, der burde handle om glæde og samvær. Det er en tradition, der fortsat minder os om vigtigheden af at række ud og tage hånd om hinanden.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget – ganske forståeligt – vi fokuserer på hjælp til børn og deres familier. Men måske glemmer vi de stille fattige, sårbare og udsatte i alle aldre?
Nå – inden der går for meget “Den lille pige med svovlstikkerne” i det hele, så lad os åbne kalenderlugen og lytte til James Wallers version af “Hark! The Herald Angels Sing”
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
Pas på jer selv og hinanden