Skrublerier

Hvad siger du til en julekrybbe med de 3 vise mænd som figurer, der forestiller Morten Messerschmidt, Inger Støjberg og Rasmus Stoklund? En umulig tanke, ikke? Ikke fordi, det er en fattig flygtningefamilie fra det, som vi i dag kender som Palæstina; men fordi vi aldrig har importeret den napolitanske krybbetradition (se billede i kommentarer) som hedder: Presepe napoletano – hvor høj og lav fra byen er repræsenteret sammen med alt fra fodboldspillere (se billede i kommentarer) til politikere.
Ud over de klassiske krybbefigurer med Maria, Josef, det lille barn, engle, hyrder, dyr og vise mænd finder mani Napolis krybber repræsentanter for byens beboere: Slagteren, fiskekonen, vinhandleren, tiggeren, musikeren og den sovende, der hedder Benino.
Benino er en af de mest elskede figurer. Ifølge traditionen drømmer han hele krybbescenen frem og hvis han vågner, forsvinder krybben. Han symboliserer: Drømmen, fantasien og det menneskelige blik på det guddommelige.
Nå, det var et sidespring. Tilbage til Napoli, hvor julekrybben heller ikke altid er at finde på hyrdernes mark; men midt i et larmende gadebillede blandt handel, mad, musik og uro. Budskabet er, at det hellige sker midt i livet – ikke udenfor det.
Napolitanske krybber er kendt for – udover byens beboere – inkludere: Politikere, kendte lokale originaler og magthavere af alle mulige observanser, som et symbol på, at alle kan finde vej til krybben – også den uperfekte synder.
Kommer du til Napoli, så besøg Via San Gregorio Armeno, som er gadeN (se billede i kommentarer), hvor krybbefigurerne sælges.
Men uanset om vi er i Napoli eller Aarhus, så er julekrybben en advents- og juletradition, der tager os direkte med ind i stalden i Betlehem. Og selvom det lille Jesusbarn endnu ikke ligger i sin krybbe, kan vi sagtens glædes over krybben og dens fortælling.
Historien bag julekrybben er historien om en af de advents- og juletraditioner, der går længst tilbage. Allerede i 100-tallet udpegede man den grotte i Betlehem, hvor man regnede med, at Jesus var blevet født. Mange folk valfartede til grotten og nuppede sten med sig hjem (lidt ligesom med Berlinmuren i 1989 – for nu at rode lidt moderne historie ind i det hele).
I 300-tallet blev de første julekrybbebilleder malet, og i 332 byggede paven den kirke, som nu hedder Santa Maria Maggiore i Rom – oprindeligt kaldet ”Jomfru Maria ved krybben”. I kirkens krypt opbevares sten fra Betlehem, og hvert år fremvises fem små brædder, som efter sigende skulle stamme fra Jesu krybbe. Kirken er stadig centrum for den katolske kirkes julefejring og kaldes derfor også ”Julekirken”.
Efterhånden bredte krybberne sig uden for kirkerne, og i middelalderen begyndte man at opføre krybbespil rundt om i den kristne verden. I England og Tyskland fik krybbespillene endda et mere folkeligt præg. I 1223 fik Frans af Assisi pavelig tilladelse til at celebrere en levende krybbescene juleaften, så menigheden kunne opleve fødselsmiraklet ”genoplivet”. Et lille barn blev lagt i krybben hos Josef og Maria, og en okse og et æsel fuldendte staldbilledet.
Fra denne begivenhed bredte skikken sig, og snart overtog kunstfærdigt udførte og opstillede krybbescener den tidlige form. Først så man dem kun i kirkerne, men snart begyndte rige familier at få lavet deres egne private udgaver. Derfra bredte det sig, og i dag har det nærmest udviklet sig til en italiensk ”folkesport” at bygge den mest imponerende og fantasifulde krybbescene. I det sydlige Italien (og f.eks. Rom) har den særlige neapolitanske tradition skabt overdådige by- og landskabsscener fyldt med figurer, der alle er optaget af hver deres små aktiviteter.
Herhjemme ser vi julekrybberne mest i private hjem, men de har – om end i det små – også fundet vej til det offentlige rum (indtil de selvfølgelig bliver forbudt, fordi de krænker en eller anden, der trænger til lidt opmærksomhed). I Aarhus kan du for eksempel kigge forbi julestalden på strøget, der midt i storbyens trængsel og alarm minder os om, hvad julens grundbudskab egentlig er. Du finder den foran den katolske kirke på Ryesgade 26, 8000 Aarhus C.
Og mens vi her i Danmark holder os til de mere enkle julekrybber, er det værd at bemærke, hvordan traditionen rundt om i verden kan antage næsten mageløse former. I Østrig og Sydtyskland er der f.eks. hele landsbyer, hvor indbyggerne hvert år samarbejder om at lave kæmpemæssige krybbescener. På Filippinerne har de krybber med lys og bevægelige dele, der nærmest minder om små teaterforestillinger. Julekrybben er altså ikke bare en hyggelig juletradition. Den er også et levende, universelt symbol på den historie, der har formet julen, og en påmindelse om, at det store ofte findes i det små.
Måske kender du også et sted, der har en helt special julekrybbe? Eller har din helt egen julekrybbe derhjemme?
Bag kalenderlågen gemmer Alberte sig med salmen: “Barn Jesus i en krybbe lå”. Den passer så smukt til fortællingen om julekrybben. Und dig selv de halvandet minuts pause i juletravlheden lyt med.
Det’ sørme – det’ sandt – det’ snart de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden 🎄❣️