Skrublerier

Så er det blevet luciadag igen. På skoler, i børneinstitutioner, på plejehjem, arbejdspladser og i mange af landets kirker har hvidklædte børn (og voksne) med lys i hænderne vandret to og to og sunget den velkendte sang om Sancta Lucia, den katolske helgen. Også i Tivoli og i kajakker i Københavns kanaler har sangen klinget.

Tilbage til Lucia. Lad os lige repetere historien – selvom du jo kender den fra tidligere år – bag traditionen, der har sine rødder i det svenske:

Luciaskikken nævnes første gang i Sverige i 1762, hvor en skånsk provst var på besøg hos en velhavende familie i Västergötland. Her blev han vækket om morgenen den 13. december af “et hvidtklædt fruentimmer” med lysestager i hænderne, hvorefter en anden kvinde kom ind med lækre mad- og drikkevarer. Luciaskikken hørte den gang hjemmet til.

Skikken med Lucia-optog i det offentlige rum er relativt ny og stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. I dag har hver eneste svenske by sin egen Lucia, som for øvrigt findes lang tid før 13. december.

Svenskerne har dog fejret Lucia-natten, eller Lusse-natten, som de kalder den, siden 16-1700-tallet. Det gælder især i den vestlige del af Sverige, hvor traditionen byder, at gårdens unge piger vækker alle med kaffe og de specielle Lussekatte, som er safransboller, i den kulsorte, tidlige morgenstund. Hele min barndom og såmænd også i min “voksendom” har smagen – som jeg har skrevet før – af en lussekat været noget helt specielt. Har du bagt lussekatte i går eller i morges?

I Sverige holder enhver skole og kirke med respekt for sig selv Luciaoptog og -koncert tidligt (tidligt som klokken 7) om morgenen. Så i vintermørket bæres starter dagen med, at lyset bæres frem, mens sangen klinger, der hilses i vennelag og lykke skænkes.

Det første Luciaoptog i Danmark blev opført på det gamle Scala i København i 1944. Inspirationen til Luciaoptoget kom fra Sverige, hvor man i det hele taget hentede en hel del under besættelsen.

Har der ikke været et optog nær dig, så kom med kalenderlågen til luciamorgen i den smukke Kungsholm kirke i Stockholm i Luciaoptogenes hjemland og hør Luciasagen sunget af smukke svenske pige- og drengestemmer.

Optoget med luciabruden i front og tärnor (kvinder/piger med lys og glimmer i håret) og stjärngossar (dren­ge/mænd med kræmmerhuse på hovedet og pinde med guldstjerner i hænderne) er smukt og stemningsfyldt.

Stjärngossarna eller stjernedrengene var oprindeligt en del af juleskuespil – her i Danmark kender vi vist kun krybbespillet i dag – som var knyttet til helligtrekonger, men i løbet af det 20. århundrede blev Stjärngossarne i stedet en del af Lucia-toget.

I tidligere tiders folketraditioner opførte man et eller (oftest) flere juleskuespil i tiden frem mod helligtrekonger, der fortalte om, hvordan de tre vise mænd kom til Jesus og hvordan Herodes jagede Maria og Josef til Ægypten.

Disse juleskuespil eller helligtrekongerspil blev oftest opført af drenge fra latinskolerne og var en måde at tjene en skilling på til enten sin egen overlevelse til at komme til alle de fester de blev holdt i de 13 dage julefesten varede i (I ved: Den gang i gamle dage, hvor julen ikke startede i Bilka i oktober; men den 25. december om morgenen).

Efterhånden som stjernedrengeoptogene og julehelligdagsskuespillene uddøde i Sverige (og andre lande), flyttede de svenske stjernedrenge over i luciaoptogene og fik med deres høje hatte og stjernestave deres helt egen plads i optoget, hvor terner og stjernedrenge synger det væld af luciasange, som Sverige byder på i modsætning til det danske “solonummer”

Hvis dit svenske rækker til det, kan du læse en fin artikel her om stjärngossarna: https://svenskahogtider.com/…/trettonhelgen-och…/

Vil du gerne kende historien om den “rigtige” Lucia, som har helgendag i dag, kan du læse mere her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/…/hvem-var-santa-lucia

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden