Skrublerier

1. søndag i advent skrev jeg lidt om adventskransens lys og kalenderlyset. For lys og både advents- og juletid er uadskillelige for de fleste af os.

Derfor blev jeg også lidt overrasket, da jeg i Kristeligt Dagblad læste, at færre og færre danskere bruger levende lys i julen. Artiklens overskrift står endda med “Stearinlysene forsvinder fra juletræet.” Man refererede til en analyse foretaget af Bolius (Et privat videnscenter, som er ejet af Realdania), som jeg fluks måtte dykke ned i.

Bolias analyse viser da også ganske rigtigt, at 50% af de adspurgte har elektriske lys på deres juletræ og 45% har enten både elektriske lys og stearinlys eller alene stearinlys. De sidste 5% ved ikke, hvad de har eller har ikke lys på træet. Analysen viser så også, at her i 2024 analysen vender denne tendens og brugen af stearinlys stiger for første gang siden 2019, men de elektriske lys taber en smule terræn. Det havde Kristelig Dagblad så lige overset; men det kommer man jo nemt til, når man roder rundt i en analyse.

Det fik mig til at huske, at jeg i går så en video med et luciaoptog, hvor unge voksne luciaterner og stjernedrenge. Deres lys var tændte mobiltelefoner! Selvfølgelig meget praktisk. Vi har jo altid telefonen lige ved hånden og så følger testen med, hvilket jo også er praktisk i en tid, hvor unge og yngre bliver ringere og ringere til at huske faktuel information (bla. lære udenad) sammenlignet med tidligere generationer.

Alligevel rejste alle mine boomer-strithår sig. Selvom jeg godt ved, at Beredskabsstyrelsens forebyggelseskonsulent jo har ret, når han siger, at levende lys generelt er en af de mest udbredte årsager til brand. Ligesom det jo også er helt korrekt, at levende lys udleder skadelige partikler, som fageksperten i indeklima ved Bolius siger i artiklen.

Meeeeeen – og dette skrives med og i respekt for dem, der ikke tåler stearin – der er bare noget særligt ved levende lys. Flammen fra levende lys giver et varmt, flakkende lys, som LED-lys ikke kan efterligne og fremhæver en nærværende og hyggelig atmosfære, der er tæt forbundet med juletraditioner. Jeg forbinder levende lys med ro, tradition og ægte julehygge – og det kan altså ikke kan genskabes med kunstigt lys. Derudover er der bare noget med duften (eller lugten om man vil “nej-hatten”) der forstærker oplevelsen af jul.

Ikke fordi, jeg ikke synes, led-lys har deres berettigelse. Både til luciaoptog, i adventskransen og på juletræet. Men der skal også være plads til det levende lys. Jeg er fan af led-lys. Du vil finde dem på min matrikel. Bare så vi har den ged barberet her op til jul.

Alligevel vil jeg gerne argumentere for bevarelsen af det levende lys. At tænde lys har gennem historien været en symbolsk handling, dybt forankret i kultur og tradition. Fra oldtiden, hvor flammen var et tegn på liv og beskyttelse, til kristendommens brug af lys som symbol på håb og tro, har levende lys spillet en central rolle i vores liv. Denne praksis lever videre i mange højtider og traditioner, som adventskransen, Luciaoptog og juleaftenen, hvor levende lys forbinder os med tidligere generationer.

Når vi i dag tænder et levende lys, genopliver vi en tidløs tradition, der skaber øjeblikke af nærhed og refleksion. Flammen samler os – ved middagsbordet, i samtaler eller under højtidelige stunder – og fungerer som et fysisk og symbolsk midtpunkt for fællesskab. I en moderne og ofte fragmenteret verden bliver det at tænde et lys et simpelt, men kraftfuldt ritual, der minder os om betydningen af ro, nærvær og samhørighed.

Heldigvis er der også fortalere for, at vi giver de levende lys plads ved ganske særligere lejligheder. Natalia Packert Andresen, der er sogne-, hospice- og beredskabspræst i Midtjylland og kender med det sidste til både fare- og forureningsaspektet af levende lys og Peter Møller, professor ved institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, der har forsket i, hvilke skadelige partikler der opstår ved afbrænding af stearinlys, fortæller, at de har levende lys på træet juleaften.

Peter Møller siger i forhold til det sundhedsskadelige: “Jeg vil fraråde at brænde stearinlys af dagligt, men eksponeringen juleaften er så lille, at det ikke betyder noget for raske mennesker.”

Natalia Packert Andresen fremhæver at: “Der er noget rituelt ved at tænde et lys med hænderne. Det er på en måde mere rent og indeholder noget sanselighed med lugten og varmen, man ikke får i et elektrisk. Og når strømmen svigter, står vi tilbage med det ægte lys”.

Så lad os – på rette tid og sted – fortsætte med at tænde levende lys for hinanden og fri os fra at komme dertil, hvor en luciabrud kan ses med 5 tændte mobiltelefoner i kronen.

Bag kalenderlågen gemmer Lilholt sig igen. Denne gang ikke med en klassisk julesang eller -salme; men en sang skrevet inspireret af ordene i Prædikerens Bog om “alting har en tid”.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden