Skrublerier

Hvor mange af os har ikke skrålet med på Grundtvigs salme: ”Et barn er født i Betlehem” uden helt at forstå linjen: ”En fattig jomfru sad i løn”?

Salmen blev sunget første gang ved en gudstjeneste i julen 1845 og har siden været fast inventar i både børnehaver, skoler, kirker og hjem juleaften. Det er vist ikke forkert at sige, den er af vores mest populære julesalmer. Selvom mange børn vist synes, at den fulde udgave er frygtelig lang!

Tilbage til det der med at ”sidde i løn”. Det gamle ord ”I løn” betyder ”i det skjulte”. Så det, vi synger, betyder: Der var en fattig ung kvinde, som denne nat sad langt ude i en stald, skjult for alle andre. Og her fødte hun sit barn.

Maria sidder altså skjult i en stald med Josef, der har påtaget sig faderskabet til barnet, der ikke er hans, ved sin side. På den tid fødte kvinder i deres eget hjem eller i det hjem, hvor de var gæster, med hjælp fra andre kvinder, som kunne være familiemedlemmer, naboer eller måske endda erfarne barselskvinder, der blev kaldt til fødslen. Så Maria sidder ikke bare skjult; men også langt fra det kvindefællesskab, hun gennem sin opvækst har set omgive fødslen af et barn. En livsbegivenhed, som mænd ikke havde adgang til.

Dertil kommer, at hun var jomfru. Det barn hun venter, er undfanget ved Guds indgriben. Maria forstår ikke, hvordan hun er blevet gravid. Da englen Gabriel fortæller hende, hun venter Guds søn, svarer hun, som vi ved: “Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.”. Gabriel forklarer så, at barnet bliver undfanget ved Helligåndens hjælp, og at barnet er Guds søn. Det accepterer Maria. I ydmyghed og tro accepterer hun, hvad englen fortæller på vegne af Gud. Hun henvender sig til direkte til Gud og siger: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!”.

Oveni er hun blevet gravid uden for ægteskabet. Maria var jo forlovet med Josef, men de var endnu ikke gift på det tidspunkt, hvor hun blev gravid. Selvom en trolovelse (forlovelse) var næsten lige så bindende som et ægteskab i datidens jødiske kultur, var det en stor synd at blive gravid uden for ægteskab. En synd, der førte til social udstødelse eller i værste fald dødsstraf (stening) ifølge Moseloven.

Da Maria fortæller sin trolovede Josef, at hun er gravid, reagerer Josef først med stor tvivl og uro. Han ved, at han ikke er far til barnet, og han må have følt sig forrådt eller forvirret. Josef er heldigvis en ”ordentlig”, for han ønsker ikke at udstille Maria offentligt, hvilket jo kunne have bragt hende i stor fare. I stedet planlægger han at “skille sig fra hende i al stilhed”. Men Josef får besøg af en engel i en drøm, der siger: “Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria hjem til dig som din hustru. For det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden.” Josef vælger at stole på englen og Guds plan. Han tager Maria til sig som sin hustru, og beskytter hende og barnet mod social fordømmelse og giver Jesus en jordisk far, et navn, en slægt og et hjem.

Så der i stalden sidder Maria. Ung. Skjult for verden. Uforberedt på, hvad der skal ske med hendes krop. Mærket af en graviditet, hvor hun har oplevet usikkerhed og været sat udenfor samfund og fællesskab. Hvor må hun – trods sin faste tro på og håb for, at det, der sker, er Guds plan – have følt sig alene, udsat og sårbar.

Marias situation kan ses som et spejl på mange kvinders oplevelser i dag: Ensomhed, usikkerhed, stigma og sårbarhed, men også styrke, kærlighed og håb. Hendes historie minder os om, at midt i vores sværeste øjeblikke – uanset om de er fysiske, følelsesmæssige eller sociale – findes der en indre styrke, som bærer os igennem. Marias mod og tro kan være en påmindelse om, at selv når livet føles mørkt og uoverskueligt, kan der vokse noget nyt og livgivende frem.

Heldigvis lever vi i et samfund, hvor ingen overlades til at føde deres barn ”i løn”. I dag har Regeringen sammen med SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet indgået en ny ”fødselsaftale”, der bl.a. sikrer styrkelse af forældre- og fødselsforberedelsen for førstegangsfødende og hjemmebesøg til alle fødende indenfor 24-timer efter fødslen. Jeg ved, at der iden grad stadig er plads til både store og små forbedringer; men alle skridt på den rette vej har deres egen ret.

Dagens kalenderlåge gemmer på Anne Linnets “Lille Messias”, der på en og samme tid sætter Jomfru Maria i centrum, og samtidig er en fortælling om julens mirakel: Det lille barns fødsel. Messias, der kommer med fred og glæde til alle.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden