Skrublerier

En advents- og juletradition, der tager os direkte med ind i stalden i Betlehem, er julekrybben. Og selvom det lille Jesusbarn endnu ikke ligger i sin krybbe, kan vi sagtens glædes over krybben og dens fortælling.

Historien bag julekrybben er historien om en af de advents- og juletraditioner, der går længst tilbage. Allerede i 100-tallet udpegede man den grotte i Betlehem, hvor man regnede med, at Jesus var blevet født. Mange folk valfartede til grotten og nuppede sten med sig hjem (lidt ligesom med Berlinmuren i 1989 – for nu at rode lidt moderne historie ind i det hele).

I 300-tallet blev de første julekrybbebilleder malet, og i 332 byggede paven den kirke, som nu hedder Santa Maria Maggiore i Rom – oprindeligt kaldet ”Jomfru Maria ved krybben”. I kirkens krypt opbevares sten fra Betlehem, og hvert år fremvises fem små brædder, som efter sigende skulle stamme fra Jesu krybbe. Kirken er stadig centrum for den katolske kirkes julefejring og kaldes derfor også ”Julekirken”.

Efterhånden bredte krybberne sig uden for kirkerne, og i middelalderen begyndte man at opføre krybbespil rundt om i den kristne verden. I England og Tyskland fik krybbespillene endda et mere folkeligt præg.

I 1223 fik Frans af Assisi pavelig tilladelse til at celebrere en levende krybbescene juleaften, så menigheden kunne opleve fødselsmiraklet ”genoplivet”. Et lille barn blev lagt i krybben hos Josef og Maria, og en okse og et æsel fuldendte staldbilledet.

Fra denne begivenhed bredte skikken sig, og snart overtog kunstfærdigt udførte og opstillede krybbescener den tidlige form. Først så man dem kun i kirkerne, men snart begyndte rige familier at få lavet deres egne private udgaver. Derfra bredte det sig, og i dag har det nærmest udviklet sig til en italiensk ”folkesport” at bygge den mest imponerende og fantasifulde krybbescene. I det sydlige Italien (og f.eks. Rom) har den særlige neapolitanske tradition skabt overdådige by- og landskabsscener fyldt med figurer, der alle er optaget af hver deres små aktiviteter.

Herhjemme ser vi julekrybberne mest i private hjem, men de har – omend i det små – også fundet vej til det offentlige rum (indtil de selvfølgelig bliver forbudt, fordi de krænker en eller anden, der trænger til lidt opmærksomhed).

I Aarhus kan du for eksempel kigge forbi julestalden på strøget, der midt i storbyens trængsel og alarm minder os om, hvad julens grundbudskab egentlig er. Du finder den foran den katolske kirke på Ryesgade 26, 8000 Aarhus C.

Og mens vi her i Danmark holder os til de mere enkle julekrybber, er det værd at bemærke, hvordan traditionen rundt om i verden kan antage næsten mageløse former. I Østrig og Sydtyskland er der f.eks. hele landsbyer, hvor indbyggerne hvert år samarbejder om at lave kæmpemæssige krybbescener. På Filippinerne har de krybber med lys og bevægelige dele, der nærmest minder om små teaterforestillinger.

Julekrybben er altså ikke bare en hyggelig juletradition. Den er også et levende, universelt symbol på den historie, der har formet julen, og en påmindelse om, at det store ofte findes i det små.

Måske kender du også et sted, der har en helt special julekrybbe? Eller har din helt egen julekrybbe derhjemme?

Bag kalenderlågen gemmer Alberte sig med salmen: “Barn Jesus i en krybbe lå”. Den passer så smukt til fortællingen om julekrybben. Und dig selv de halvandet minuts pause i juletravlheden lyt med.

Det’ sørme – det’ sandt – det’ snart de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

• Pas på jer selv og hinanden