Skrublerier

Det er Vintersolhverv og dermed den tid på året, hvor solen når sin laveste højde midt på dagen. Når det er vintersolhverv, er solen længst syd for ækvator, hvilket betyder at den nordlige halvkugle vender væk fra solen. Det sker omkring den 21. december (Nogle år – ca. hvert 4. år – falder vintersolhverv den 22. december). Det er årets korteste dag.

Efter vintersolhverv begynder dagens længde at tiltage – altså dagene begynder at blive længere, og vi får mere dagslys. Der bliver længere tid mellem solopgang og solnedgang. Og omvendt – selvfølgelig – nætterne bliver kortere.

Dagens længde i mit pastorat er præcis 7 timer og 1 minut. Solen stod op 08:49 og går ned igen kl. 15:50 (Ærgerligt nok gemmer den sig bag den grå himmel; men den er der). Hvis du f.eks. bor i Assens er dagen hele 12 minutter længere. Du kan – hvis du vil se dagslængden i dit pastorat – flytte på den blå positionsprik på kortet på hjemmesiden: https://solopgang.dk/find/55.1640/10.1459

Men klage kan man ikke, når man tænker på, at i f.eks. Tromsø i det nordnorske, er der polarnat, hvilket betyder, at solen ikke stiger over horisonten. Der er derfor ingen solopgang eller solnedgang i dag. Polarnatten i Tromsø varer helt fra slutningen af november til midten af januar, hvor solen forbliver under horisonten i hele perioden. Tromsøværinger (som Tromsø’s indbyggere kaldes på norsk) kan dog være heldige, at selvom solen ikke står op, så kan der stadig være et par timers dæmpet dagslys midt på dagen, kendt som skumringslys.

Når vi nu er forbi det norske, så er det jo nærliggende at kigge på en norsk juletradition og som så ofte, når vi taler jul og tradition, skal vi en tur i det norske køkken og hilse på retten: Pinnekjøtt.

Pinnekjøtt eller saueribbe er en traditionel norsk juleret, der er baseret på ribben af får (eller lam). Pinnekjøtt kendetegnes først og fremmest ved, at kødet er tørret og i varierende – afhængig af smag – grad saltet og røget.

Der findes forskellige teorier om oprindelsen af ordet “pinne” i denne sammenhæng. En almindelig opfattelse er, at “pinnene” henviser til træpindene, som mange bruger som en slags damprist i gryden, når pinnekjøttet laves. En anden teori er, at “pinnene” oprindeligt refererer til ribbenene.

Det mest almindelige tilbehør til pinnekjøtt er kålrabimos og kartofler. Kålrabimos laves af kålrabi, som koges, moses og smages til med salt og peber. Det er også almindeligt at tilsætte kødsaft fra pinnekjøttet og lidt gulerod til kålrabimosen, samt eventuelt lidt kartoffel eller kartoffelmel for at binde væsken.

Pinnekjøtt serveres ofte sammen med røgede pølser. Der findes desuden mange forskellige lokale varianter af tilbehør. Mange tilføjer noget sødt, som sirup, til det ellers salte kød. En lokal variant er en slags “kødmølje” med sirup.

Skulle du have lyst til at skifte anden/flæskestegen ud med denne lækre norske spise, kan du se, hvordan man kan tilbereder retten her: https://meny.no/…/Pinnekjott-med-vossakorv-og…/

Tiden mellem jul og nytår kalder nordmændene for “Romjul”. Det er en tid, hvor juletravlheden aftage. Romjul er præget af et langsommere tempo i livet, hvilket giver mulighed for hvile og kvalitetstid med familien. Mange forkæler sig selv med vinteraktiviteter som lange skiture i det sneklædte landskab, hyggelige stunder foran pejsen eller blot nyder fridagene. Denne periode giver også mulighed for at besøge venner og slægtninge, udveksle forsinkede julegaver eller deltage i udendørsaktiviteter som skiløb, en favorit blandt nordmænd.

Bag kalenderlågen gemmer sig en sang inspireret af vejret i Nordnorge, hvor der er trukket skispor og gang i de kommunale skibusser, der fragter nordmændene ud i snelandskabet. Velkommen til Michael Bublé med “Let It Snow!”

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden