Skrublerier

Jeg kom til at tænke over, hvorfor jeg skriver “Glædelig” og ikke f.eks. “God 3. december”. Noget egentlig svar har jeg ikke. Det nærmeste, jeg kan komme, er, at jeg altid har ønsket andre en glædelig højtid – uanset om det har været f.eks. påske eller jul.

Spørger du tante Berlingskes Kunst- og Arkitekturredaktør Holger Dahl, så er jeg helt galt afmarcheret. Som han skriver i en artikel i tanten, er der kun en vej: “Så lær det dog: Man siger ikke glædelig jul, før det er jul!”.

Holger Dahls pointen er, at “glædelig jul” først bør anvendes, når det faktisk er jul (efter 24. december), ligesom man kun siger “tillykke med fødselsdagen” på selve dagen. Derimod er “god jul” passende som en fremadskuende hilsen i tiden op til jul, fordi det udtrykker et ønske om en god fremtidig højtid. Forfatteren betragter det som en misforstået vane at sige “glædelig jul” for tidligt og opfordrer til sproglig præcision for at bevare julestemningen.

Men hvad siger autoriteten? Jeg gik til Dansk Sprognævn, der i deres FB-julekalender i 2017 besvarede spørgsmålet: “Er der egentlig forskel på at sige “glædelig jul” og “god jul”?” Sprognævnet skriver, at nogle mener at man først må sige “glædelig jul” efter julegudstjenesten, andre har ikke en holdning til hvornår udtrykkene må bruges og svarer:

“I Dansk Sprognævn bliver vi ofte spurgt om det ene er mere korrekt end det andet. Det er det ikke. Nogle foretrækker det ene udtryk frem for det andet, men det er ofte en smagssag der bunder i familietraditioner.”

Politikens sprogklummeskriver Marianne Rathje, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn skriver i en klumme: “Har du styr på forskellen mellem ‘God jul’ og ‘Glædelig jul’?”, at kommunikationsformen også spiller en rolle; flere mener, at “god jul” egner sig bedre i talesprog, mens “glædelig jul” passer bedst i skriftlige hilsener. En kirkelig forklaring på forskellen er, at “god jul” handler om ønsket om en praktisk vellykket højtid, mens “glædelig jul” reflekterer en dybere, religiøs glæde over Jesu fødsel.

Marianne Rathje har lavet en undersøgelse i Sprognævnets Facebook-gruppe, som viser, at 70 % af de adspurgte skifter mellem udtrykkene baseret på tidspunkt: “god jul” før og “glædelig jul” under julen. Desuden vælger nogle udtryk baseret på, hvem de taler til – “glædelig jul” bruges ofte til ældre mennesker og familie, mens “god jul” foretrækkes i uformelle eller professionelle sammenhænge.

På målstregen kommer jeg i tanke om, at jeg jo ikke skriver glædelig jul; men glædelig en eller anden december dag, så jeg behøver ikke ændre noget. Og ellers kan jeg jo altid hente hjælp fra det svenske, hvor det svenske sprognævn ikke mener, man behøver at stoppe ved det svenske valg mellem god eller glad jul; men at man sagtens kan bruge synonymer som: “Trevlig, vintrig, mysig, stillsam, härlig, snöig, fartfylld, fröjdefull eller varför inte vilsam jul.”

Hvad siger du selv? Og har du – modsat mig – en klar idé om, hvorfor du hilser lige på den måde du gør?

Det kan du tænke over, mens Mel og Kim tager os med til julefest.

Det’ sørme – det’ sandt – det’ snart de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden