Skrublerier

Det er dagen, før dagen, før dagen og i ventetiden har vi mange gøremål. Træet skal gøres klar (hos dem, der ikke har fejret jul siden november), og juletræsstjernen, der pynter juletræets top, skal findes frem, så alt er klar til selve juleaften.

Og mens vi venter, synger vi om Bethlehemsstjernen, der ledte vise mænd og når vi kommer dertil selv den aften, vi venter på, synger Jesper Fårekylling sin rørende udgave af “Når du ser et stjerneskud” i den sidste ventetid (Ingen jul uden Disneys juleshow).

Om stjernen synger vi: Den var lys og blid. Den lod sig se ved midnatstid. Mens alle andre stjerner glimtede mat, stod den klar på himlens bue som en lille stjernesol.

Julestjernen, også kaldt Bethlehemsstjernen, var ifølge Matthæusevangeliet i Det Nye Testamente det pejlemærke, der ledte de vise mænd fra Østerland frem til det nyfødte Jesusbarn.

Og den har været genstand for kloge mænd og kvinders diskussioner og undersøgelser, siden den lyste for første gang.

Om den klare, lyse stjerne var et guddommeligt mirakel, en ren mytologisk tankekonstruktion, eller om der rent faktisk kan have været tale om et astronomisk himmelfænomen, kommer der nok aldrig et endegyldigt svar på.

Blandt teorierne er, at stjernen kan have været en nova, som kinesiske astronomer så i år 5 f.Kr., eller en komet, selvom kometer ofte blev set som dårlige varsler. En anden populær teori er planetsammenfald, som skete flere gange i perioden. For eksempel mødtes Jupiter og Saturn tre gange i år 7 f.Kr., hvilket kunne have haft stor astrologisk betydning.

Andre forklaringer peger på Jupiters bevægelser. I år 2 f.Kr. så det ud, som om Jupiter stod stille over Betlehem, hvilket kunne tolkes som et tegn. Nogle mener dog, at stjernen blot er en litterær konstruktion, der skulle understrege Jesu kongelige status.

En ting er sikkert! Vi har alle sammen brug for ledestjerner, som kan føre og hjælpe os, når vi er ved at fare vild eller mister fodfæstet. Som ordbogen forklarer betydningen af en ledestjerne: “Person, genstand, fænomen eller forhold som man bruger som rettesnor eller vejledning for sine handlinger”.

Derfor er julens budskab ikke blandt de ringeste ledestjerner vi kan have. Julen, der kommer med “solhverv for hjerterne bange” og generøst forærer os det lille barn som ledestjerne, så vi aldrig er alene, når vi farer vild eller ikke ved, hvad vej vi skal gå.

Selvom julekalenderens låge frister med at gemme på “Dejlig er den himmelblå” og dens ord om ledestjernen; så hører den jo til i jules sidste dage, hvor vi også fejrer helligtrekongers fest. Derfor gemmer lågen på en af vore skønneste julesalmer: “Julen har bragt velsignet bud”, sunget så fint af Søs Fenger.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden