Skrublerier

Jultræet uden pynt

venter på vi får begyndt

med at klippe hjertet ud

og måske en rensdyr-tud.

En gang var alt julepynt hjemmelavet. Kun de rigeste havde råd til at købe færdigfremstillet pynt. Den tidligste pynt var oftest spiselig: Honningkager, forgyldte æbler og laurbærblade og måske endda roser af marcipan. Ret hurtigt kom der også papirpynt i form af de populære papirroser af silkepapir, flettede hjerter, kurve og kræmmerhuse med pebernødder og figner.

I takt med, at flere – som stadig var de færreste – fik juletræer kom tysk Nürnbergerkram af farvet glas, metaltråde og perler blev i stor stil eksporteret til Danmark. Det var et strålende syn, når træets levende lys spejlede sig i alt det glitrende kram.

Juletræspynten er gennem årene blev påvirket af støre samfundsmæssige begivenheder. Efter 1864, hvor krigen endte i et totalt nederlag til Danmark, som måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der kom til at indgå i Det Tyske Kejserrige, havde danskerne det mindre godt med det tyske og man havde brug for at vise den danske nationalisme – også på juletræet, som nu blev pyntet med danske flag.

Somme mange andre juletraditioner har vi også hentet det meste julepynt fra udlandet. Dog med en enkelt undtagelse:

Det flettede julehjerte på juletræet er en af de få juletraditioner, som faktisk er startet her i Danmark. Papirklip og det flettede hjerte stammer oprindeligt fra Tyskland, men det at sætte en hank på det og bruge det til ophæng på juletræet, er en dansk skik.

Danmarks ældst bevarede flettede hjerte er lavet af H.C. Andersen, og lavet i grønt og gult papir. Det blev bare aldrig brugt som juletræspynt. Det havde slet ingen hank. H. C. Andersen flettede det i 1860’erne til H.C. Ørsteds datter Mathilde. Det var sandsynligvis ikke tænkt som andet end en gave til en ven. H.C. Andersens lavede en del papirklip og julepynt, men ikke noget af det var hjerteformet, så Mathildes hjerte var derfor nok heller ikke tænkt som julepynt.

H.C. Andersen opfandt ikke det flettede julehjerte. Det var højeste mode med papirklip allerede i 1700-tallets Tyskland. Det er derfor ikke mærkeligt, at der i Tyskland i den periode også begynder at komme juletræspynt af papir. Den tyske pædagog Friedrich Fröbel gjorde brugte endda fletteblade og flettestrimler af papir til at stimulere børns kreative evner. Det skulle desuden også lære dem at være tålmodige. En af Friedrichs opfindelser, som skulle understøtte hans pædagogik, er den nu så kendte flettede julestjerne af papirstrimler.

Sidst i 1800-tallet er julehjertet brugt som juletræspynt vidt og bredt i Danmark, men hvordan det gik fra at være en modedille til et julehjerte og til juletræspynt er faktisk et uopklaret mysterium. Fra historien ved vi dog, at da sønderjyderne blev forbudt at flage med Dannebrog efter krigen i 1864, pyntede de (som en stille protest) i stedet for op med julehjerter flettet i rød-hvide farver.

I starten af 1900-tallet begynder hjertet at vinde indpas, og i Peters Jul med illustrationer af Erik Henningsen udgivet i 1914 optræder julehjerter i motivet. Dette gjorde de ikke i det første oplag af Peters Jul i 1866.

Julehjerterne fik en øget popularitet i besættelsestiden og i 1946 kom julehjerterne på hitlisten i sangen ”Lad os klippe vore Julehjerter sammen” sunget af Kathy Bødtker. Og vi klipper stadig julehjerter. Hvis du selv vil prøve kræfter med at flette smukke hjerter, finder du mange steder med gratis skabeloner til download eller bare inspiration. Kig f.eks. her: https://www.bibelselskabet.dk/flet-selv-smukke… eller her

https://danishthings.com/…/flettet-julehjerte-med…/…

Bag kalenderlågen gemmer en af forrige års kalendersange sig. Den er skrevet og bliver sunget af Malte Ebert, der kommer her fra mit pastorat.

Det’ sørme – det’ sandt – det’ snart de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden