Skrublerier

Så er der jo selve juletræet.

Vidst du, at der produceres mere end 10,5 millioner juletræer i Danmark og at vi eksporterer ca 90% til udlandet? Og ca. ti procent af danskerne køber et økologisk et af slagsen, mens en tredjedel (34 pct.) vælger et konventionelt til stuen. Lidt mere end to ud af fem (44 pct.) skulle ikke have et juletræ i 2023. Nåja. Så er der dem med plastiktræerne; men de er ikke med i “træ-statistikken”.

Det store spørgsmål er vel:

Rødgran, Nobilis eller Nordmannsgran?

Nordmannsgran er den mest populære gransort i de danske stuer. Faktisk vælger 4 ud af 5 nordmanngrannen som juletræ. Det også selvom mange vil mene, at det oprindelige juletræ er en rødgran.

Det er da også rødgranen, der nævnes i mange af de gamle fortællinger om julen – blandt andet i H.C. Andersens eventyr “Grantræet.”

Da kakkelovne blev fortrængt af centralvarme og radiatorer og den følgende stigning i temperaturen indendørs betød det, at rødgranen ikke holdt så længe i stuen, som den gjorde på H.C Andersens tid. Det varmere indeklima gjorde, at rødgranen tørrede hurtigt ud og smed sine nåle og derfor har nordmannsgrannen stille og roligt fortrængt rødgrannen mange steder.

Og så vil jeg slet ikke tale om de klimabevidstes plastiktræer. Her er jeg igen nødt til at trække en streg i julegrøden og sige, at nok er jeg forandringsparat; men “rør blot ikke ved min gamle jul” og tilføje: Mit juletræ.

Når vi nu er i gang så lige lidt om juletræets historie:

Danmarks første juletræ blev – så vidt vides – tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Dette træ er imidlertid ikke nøjere beskrevet – til gengæld er der flere oplysninger om det første træ i København.

Historien fortæller at det første københavnske juletræ blev tændt i 1811 i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1 1/2 år.

Københavnerne var forberedte på, at noget usædvanligt var i gære, idet man et par dage forinden havde båret et stort grantræ inden for i stuen. Juleaftenen ved 17-tiden kunne nysgerrige københavnere konstatere, at Lehmanns, der var fra Holsten, havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene. Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten, og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barndom.

For som med så mange andre traditioner har vi været udenbys og hente juletræet, som vi har hentet i Tyskland. Allerede i 1400-1500 årene holdt tyske håndværkerlaug en slags juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i laugssalen i forbindelse med julen. Træet stod til Hellig Tre Konger, hvor medlemmernes børn så fik lov til at tage de smågaver, der hang på træets grene. Private har sandsynligvis også haft juletræ, for der findes love som forbyder, at man blot går ud i skoven og hugger et træ om til jul. Nogle steder fandtes endda trævagter som påså, at kun de, der havde lov, huggede juletræer om. I 1600-tallets Strasbourg var private træer pyntet med glimmersager, papirroser, sukkersager og dukker.

I Danmark begyndte træet i løbet af 1800-tallets første årtier at blive almindeligt – ikke mindst hos fx præster og lærere – der ikke ville stå tilbage for de københavnske borgerhjem. Nogle af de første provinsjuletræer vakte betydeligt røre, da lærer Jurgensen i Kolding tændte sit træ i 1822, kom folk styrtende fordi de troede, at der var ildebrand.

Det var ikke alle, der brød sig om den nye idé. Grundtvig, der jo er ophav til mange af vor julesalmer, benyttede det som illustration på forhold, der burde “med rod oprykkes”. Sådan skrev han i tidsskriftet “Dannevirke” i 1817. Om dette også afspejler en egentlig modstand mod juletræer er derimod ikke sikkert.

Træerne vandt ind i mange af hans kollegaers hjem. Ingemann var fx meget betaget af træet, som han første gang så ved en julefest hos sin forlovede i 1815.

Det varede en del år, før juletræsskikken slog bredt igennem. Først omkring 1.verdenskrig bliver juletræet efterhånden rigtigt udbredt uden for borgerskabets. Og selv efter dette tidspunkt var det naturligvis langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys, pynt etc. Men at skikken var accepteret, er der næppe tvivl om.

Det viser bl.a. de mange beretninger om, hvorledes familier i arbejderhjem anvendte erstatninger og hjemmelavede træer. Kreativiteten var stor; grene og camouflerede kosteskafter blev pyntet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Også fagbevægelsen tog juletræet til sig og arrangerede sammenkomst for medlemmernes børn.

Som en afsluttende bonusinformation til dem, der undrer sig over, hvordan et juletræ kan drysse så meget, som det gør, kan jeg fortælle at en gennemsnitlig nordmanns gran på 2 meter har næsten 200.000 grannåle at smide med. Så det har nok at give af!

Det er oplagt at lade kalenderlågen gemme på Peter Fabers: “Højt fra træets grønne top”, så den får du her i Lilholts glade udgave, der er så god at synge med til og som har den ekstra ting, at den holder et godt tempo.

Det’ sørme – det’ sandt – det’ snart de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden