🎄❤️ Glædelig juleaftensdag. Glædelig 24. december ❤️🎄

Endelig kom den. Dagen inden aftenen. Festen, der forunderligt nok begynder med, at det mørknes og lyset forlader himlen.

Englekoret holder øvetime, korlederen småskælder for de ikke har øvet sig nok hjemme, mens hele koret gør sig klar til at synge for hyrderne om det lille barn, der fødes i nat:

Kom, lad os ham tilbede

Venite adoremus

O come, let us adore Him

For nu skal vi feste. Den 24. december er julens højdepunkt for de fleste af os. Juleaften jo også den dag, hvor flest danskere går i kirke, men faktisk blev dagen først i officiel gudstjenestedag i 1992.

Den egentlige dag for fejringen af Jesus´ fødsel er i morgen juledag, d. 25. december, som engang blev kaldt for Kristmesse (ligesom det engelske Christmas); men der er jo det der med det nordiske ur, som jeg har skrevet om.

Før i tiden startede julen da også med, at man gik til julegudstjeneste natten til juledag. Og sådan er det også i mange andre lande både i Europa og resten af verden, hvor man først fejrer jul i morgen.

Uanset om julefesten starter i aften eller i morgen tidlig efter nattens gudstjeneste, sĂĄ handler julen – midt i virvaret af træ, gaver, fantastisk julemad og alle andre julegøremĂĄl – om at Gud blev menneske i Jesus Kristus.

Dét er julens egentlige og glade forunderlige budskab. Gud blev menneske for at vise os, at alle mennesker er af uendelig værdi og betydning. Alle mennesker er værdifulde. Der er ingen, der i Guds øjne er mislykkede, og der er ingen, der er for ringe til at modtage hele himlens kærlighed!

Stop op. Vær stille og lyt. Efter et lille barns klynken i en fattig krybbe et sted i udkants-Romerriget for så længe siden. Et sårbart lille barn, der ikke er plads til i herberget. Afvist, da dets forældre bankede på og bad om en seng. På den måde huskes vi på, at livet er skrøbeligt og kun værnes af kærligheden.

For kærligheden, hjertegløden er stærkere end alt, der truer livet. Det er den, som skal bære os igennem al modgang, al fristelse til det onde, alt dét, som er det gode livs modsætning. Det er den kærlighed, som udspringer af sangen den første julenat, hvor engle sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

For freden nærer livet. Fra midten af 1500-tallet var det sådan, at juletiden gik fra perioden 21. december og tre uger frem. I denne tid var der lyst julefred over landet, hvilket betød, at man kun måtte udføre det allermest nødvendige arbejde. Hvis man havde nogen stridigheder, skulle man også lægge dem på hylden. Måske en juletradition, der var værd at lave et borgerforslag om i disse tider, hvor danskhed og historie står så højt på manges dagsorden?

Kom og syng juleglæden ud for fulde gardiner, så al mørke kan drives væk, og lyset bryde frem:

Glæden er jordens gæst i dag

med Himmel-kongen, den lille.

I dag blev vor kære frelser fød

og Paradis-vejen funden.

En særlig og kærlig tanke til dig for hvem julefestens glæde er fjern. Måske sidder du isoleret fra din familie, fordi du er smittet med covid-19. Måske har du mistet en, du elsker og savnet overskygger glæden. Måske er du er alene og har ikke nogen at dele festen med. Eller fordi du er sat udenfor og ikke kan komme ind. Husk – selvom det måske forekommer meningsløst i nuet – at ”Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange”.

En opfordring til os alle om at huske dem, der sidder alene. InvitĂ©r dem med i festen. Et telefonopkald, skype, facetime (eller hvad det nu hedder – jeg er lidt boomer her), bank pĂĄ en dør og sig glædelig jul pĂĄ afstand eller noget tredje. Glæden er først født, nĂĄr den deles med andre.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ nu – det’ jul. Det her’ min kalender.

🎄❣En glædelig og velsignet jul! Pas på jer selv og hinanden ❣🎄

Efterlad en kommentar