Skrublerier

Sidste søndag i advent skal ikke stå uden lidt om om advent og adventkransens historie.

På latin betyder advent “at noget skal komme”. Fjerde søndag før juledag begynder adventstiden. Advent er forventning og forberedelse til julen, hvor det er Gud selv, ‘Herren’, der kommer til verden gennem Jesus´ fødsel. Advent er på den måde hele den kristne kirkes fødselsdag og festen for den lille barns fødsel.

Advent er for mange af os en lystændingens tid. Med lys bryder vi mørket. Med lys forsøger vi at fange håbet. Med lys åbner vi døren for glæden. Med lys forsøger vi at fortrænge alt det, vi frygter og svækkes af.

I mange hjem er der en eller anden form for adventskrans, som har sin helt egen familie- og danmarkshistorie. Jeg har skrevet denne lille tekst om advent og adventskransens historie. Mens du læser, så lyt til Folkekirkens fine fællessangsversion af “Dejlig er jorden”, som kalenderlågen gemmer på.

Advent var oprindeligt en kristen faste- og bodstid, hvor man åndeligt forberedte sig til Jesu fødselsdag. På latin betyder advent “at noget skal komme”. Tidligere fastede man i adventstiden for at gøre plads til julen både konkret og i overført betydning. Derfor havde adventskransen heller ikke røde og hvide bånd – det er en nyere tradition – men violette bånd, det er forberedelsens og fastens kirkelige, liturgiske farve.

Adventskransen har ligesom juletræet sine rødder i Tyskland og Østrig, og den kom her til landet omkring Første Verdenskrig. (Du kan læse om adventskransens oprindelige tyske historie her. Faktisk var det ikke en krans, men et vognhjul: https://historienet.dk/jul/hvor-stammer-adventskransen-fra )

Adventskransen kom til Danmark via Sønderjylland og blev først rigtig udbredt og populær i løbet af 30´erne og 40´erne. Enkelte dog endnu tidligere i Haderslev og Christiansfeld. Det kan formentlig forklares ved, at Sønderjylland var tysk i perioden 1864-1920. Så det er ikke en skik, der er hentet til Danmark – men mere en skik, der blev overført fra den ene del af Tyskland til den anden.

Et godt vidnesbyrd om, at den havde vundet udbredelse er, at skikken da var så kendt, at den kunnet komme på julemærkerne. Det første julemærke efter Anden Verdenskrig havde adventskransen som motiv og det var her adventskransen fik sit store gennembrud. Det at tænde lys var og er jo et symbol på frihed og håb, forstået både religiøst og politisk.

Set i det lys er det jo ikke uforståeligt, at efter besættelsen havde lysene en helt særlig betydning, så man herhjemme gav den hvide lys og røde bånd – de nationale farver, og det har utvivlsomt også bidraget til dens succes, ligesom et billede i et ugeblad, der i 1940 viste kongefamilien med adventskrans. Man kan gætte på, at dronning Alexandrine, der var tysk født, kan have kendt kransen fra sit barndomshjem. Hun indførte i 1918 adventskransen i kongehuset – også for at støtte sin bror, som var flygtet fra Tyskland.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden

https://www.facebook.com/folkekirkendk/videos/274515651369089