Skrublerier

Hvad skal du/I i julen? Spørger vi venligt og interesseret hinanden om. På arbejde, når vi mødes i Føtex eller mens vi venter på at ungerne får fri. Med den der lidt underforståede vished om, at alle har “nogen” at komme hjem til. Og har man ikke er det ikke noget, vi taler højt om. Skammens em står om den, der ikke kan fremvise et sted at høre til.
Men der er mennesker derude, der ikke er blevet bedt hjem eller har nogen at bede hjem. Og i år er det særligt svært. Vi putter os i vores “bobler” og hæmmes af forsamlingsforbuddene.
Men heldigvis åbner mange fællesskaber og mennesker deres døre og hjem, så julen kan fejres i sammen med andre.
Røde Kors bringer værter og gæster sammen:
https://www.rodekors.dk/jul/julevenner
Utallige kirker og menigheder åbner deres rum for alle. Uanset tro og mangel på samme:
https://www.folkekirken.dk/…/advent…/aabne-juleaftener
I Aalborg holder Kirkens Korshær stadig juleaften for hjemløse og ensomme og i storstaden holder Frelsens Hær, Kirkens Korshær og Avedøre Kirke juleaften for hjemløse og ensomme. Og listen fortsætter.
Hvor er det dog fantastisk, at midt i en tid, hvor vaccinemodstandere, minkenes forsvarer, selvudråbte specialister med eksamensbeviser fra YouTube, covid-fornægterne og andre med fantastiske sager fylder næsten hele det offentlige rum, så er der nogen, der i stilhed og kærlighed åbner dørene for andre og byder velkommen i fællesskabets helende varme. Helt uden overskrifter, likes eller forsider.
Af hjertet tak til jer. I giver håb ❣️
Hvorfor jeg igen i år kom i tanke om nummeret her, fortaber sig også nu et eller sted i min hjernes krinkelkroge. Men den irske postpunks særlige tone og the The Workman’s Clubs snart antikvariske juleplayliste er bare noget særligt..
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❣️ Pas på jer selv og hinanden ❣️🎄