Skrublerier

Det kom fra hjertet, da Peter Faber i julesangen ”Sikken voldsom trængsel og alarm” helt tilbage i 1848 skrev den berømte sætning
»rør blot ikke ved min gamle jul«.
For sådan har vi det jo. Julen er traditionernes tid. Vi er et land befolket af nostalgikere og ingen skal røre ved vores jul.
Indtil corona’en eller COVID-19, som uvæsnet også hedder, tog bolig i blandt os. Nu myldrer det med regler, restriktioner og anbefalinger, som forsøger at komme på tværs af vores traditioner.
Men selvom julefrokosterne er sat på pause og Folkekirken og andre trossamfund skal overholde mundbindskrav, afstandskrav og brug af håndsprit under julegudstjenesterne, så er der faktisk ingen, der rør ved vores jul.
Nuvel: Nogen skal være færre sammen, end de plejer. Og Sundhedsstyrelsen tager os ved hånden omkring træet og kommer med gode råd til, hvordan vi kan gå om juletræet og endda pakke pakker ud. Og, og, og og.
Men jul er jul. Og i Danmark har vi valgt at undgå udgangs- og forsamlingsforbud og har i stedet valgt at opfordre til at vi mødes i mindre grupper og husker at holde afstand.
Men det hele er ikke regler og restriktioner. Sundhedsstyrelsen husker os på traditioner, som vi måske har glemt og kommer med gode råd til alternative måder at mødes på. Jeg har klippet to ud:
“Hold kontakten og ønsk hinanden glædelig jul uden at mødes fysisk. Fx kan du sende julekort eller julebeskeder til venner og familie, som du gerne ville have set mere i år. Eller aftale at se den samme julekalender, så I ser noget sammen.”
og
“Aftal fx at mødes i skoven eller i en park med god plads til et glas gløgg eller brændte mandler.”
(Læs hele jul og COVID pjecen her: https://www.sst.dk/…/Jul-i-en-tid-med-COVID-19.ashx…)
Julekort og et godt glas gløgg. Mere jul kan det da ikke blive. Så kernen i vores traditioner forbliver urørt. En tradition er det kit, der binder fællesskaberne sammen. De er anledningen til, at man mødes og opretholder fællesskabet og sætter en meningsfuld ramme for fællesskabet. Ikke bare vores fællesskab som familier; men også for vores store fællesskab.
Så hermed en stille opfordring fra mit hjørne af verden: Husk at julen handler om glæden, der blev jorden gæst. Det er svært og sært, at der er ting, der ikke er som de plejer. Men ingen rør ved kernen i det, der giver traditionen værdi og legitimitet:
For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge
på hans skuldre.
Man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud,
Evigheds Fader,
Freds Fyrste.
Her er en af mine kalendertraditioner. Hvad er en kalender uden “When a Child Is Born” sunget af Sinéad O’Connor og Danny O’Reilly. Ingen har sunget den smukkere og mere intenst.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❣️ Pas på jer selv og hinanden ❣️🎄