Skrublerier

December rejser store og eksistentielle spørgsmål. Og vel intet større end:
STEG ELLER AND?
Vidste du, at anden er faktisk en ret moderne julespise, og at alle julesangene fortæller om gås? Svinet er historisk en nationalspise. Og ved højtider har danskerne ofte valgt at spise nationalt – undtagen blandt de frankofile i byerne. Man slagtede grisene i november og nød godt af dem i julen.
I byerne var kulturen anderledes end på landet. I byen var folk mere opmærksomme på, hvad der skete andre steder i verden. Anden kom altså – som de fleste “danske juletraditioner” til den danske jul udefra. Den er fransk – eller tysk – inspireret. Så er man ægte nationalist, er det ud med anden og ind med gåsen. Et oplagt punkt, som både DF og NB burde se langt mere alvorligt på end alt den snak om gris.
I følge madhistorikerne (sådan nogle findes der også) kan man ikke med sikkerhed sige, om gåsen eller flæskestegen går længst tilbage i historien, men det traditionelle, borgerlige julebord, som vi kender det fra ”Peters Jul”, er fra midten af 1800-tallet. Madtraditionerne går dog længere tilbage, for siden middelalderen har man spist flæsk i vintermånederne.
Julemaden bestod altså ikke udelukkende af flæsk i gamle dage, men også fjerkræ. Gåsen var ligesom grisen et af de dyr, man slagtede op til højtiden (november måned er også kendt som slagtemåneden), og derfor spiste mange familier også fjerkræ til jul.
I ”Peters Jul” af Johan Krohn fra 1866 lyder et af versene: ”Og så skal gås vi have./ I gåsens ryg et flag skal stå,/ og den har små manchetter på/ og grankrans om sin mave.” Og i julesangen “Sikken voldsom trængsel og alarm” synger vi om den søde jule aften, hvor der serveres risengrød, æbleskiver og: “Gåsestegen er til bageren sendt”.
I dag sætter langt flere tænderne i en andesteg frem for en gås. Men hvad skete der lige i de dage, der gjorde at gåsen blev til en and? Er det industrialiseringen og kvinders udmarch af hjemmet (uden mændene overtog husholdningen) til arbejdsmarkedet og dermed mindre tid til at forberede den tidskrævende gås?
Eller er det ændringerne i familiemønstret, som har betydet, at der var færre, der skulle sidde rundt om bordet juleaften, og derfor har mange valgt at skifte den store gås ud med den mindre and? Eller er det ganske enkelt fordi, at industrialiseringens indtog gjorde, at bagerens ovn forbeholdt brød og kager (det kræver jo en vis ovnstørrelse at kunne rumme en gås)? Eller det enkle faktum, at and simpelthen bare er blevet mere tilgængelig, da frostvarer blev en naturlig del af ethvert supermarked?
Jeg er sikker på, at vi snart kommer til at diskutere om juleanden og stegen ikke bør skiftes ud med en klimavenlig vegansk “alike-and” eller “plante-steg”, men her er jeg nødt til at – som Brinkman siger – Stå fast! og synge: “rør blot ikke ved min gamle jul”! Jeg er til steg. Den, der kommer fra en gris. Mandelsteg med rosenkål og quinea smager vidunderligt. Men ikke til min jul. Slut, prut, nissefinale. Bare kald mig boomer.
Jeg kunne fortsætte med at skrive om risalamande med varm kirsebærsovs/sauce (ingen diskrimination af stavemåder her i kalenderen). 88% af dem, der fejrer juleaften, spiser risalamande juleaften, 10% gør ikke. Af dem, der spiser risalamande, får 75% varm kirsebærsauce på, 18% vælger den kolde, mens 7% ikke spiser kirsebærsauce. Jeg tilhører her et radikalt (ja, altså ikke på den politiske måde) mindretal. Jeg foretrækker risengrød. Som min mor kogte den. Den skal være varm, lind og der skal være kanelsukker til.
Jeg må hellere stoppe nu. Mundvandet løber og heldigvis kalder aftensmaden. Mens jeg spiser kan du igen lytte til Kim og Kjukken, der sender gåsen til bageren.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️
.
Tak til Kristeligt Dagblad, COOP og Videnskab.dk for inspiration og tekstbidder.