❤️ Glædelig 18. december ❤️
I Skotland, som jo i århundreder har været – og stadig er: Så længe det varer – en del af The United Kingdom, fejrer man i dag jul næsten som i England, men ikke uden et særligt skotsk strøg. Julen i Skotland er en stille tid og traditioner som julekalendre med gaver, Luciaoptog, kalenderlys eller adventssøndage med adventslys er ikke “hverdagskost”.
Julefester var faktisk forbudt i Skotland i hundreder af år takket først til Oliver Cromwell og der…efter kirken Skotland. Først i 1958 blev julen en helligdag og det tog mange år, før dagen forvandlede “skikkelse” fra arbejdsdag til helligdag.
F.eks må ilden ikke gå ud juleaften, for så kommer de underjordiske ned igennem skorstenen.Ved juletid byder den skotske tradition også at danse omkring store bål, spille på sækkepibe og spise Bannock, som er en slags hvedemelskager.
Den store fest er imidlertid 31. december – 1. januar og hedder Hogmanay og Ne´er Day og overskygger julen både i størrelse og styrke. Den skotske kirke mente nemlig, at julen var noget katolsk fiks-fakseri, som man ikke kunne bruge til noget og selv i dag får skotske børn får i dag stadig primært gaverne i forbindelse med nytåret.
Festen starter med, at man ved midnat – altså nytår – synger den verdenskendte “For Auld Lang Syne” samt kysser alle et godt nyt år. Andre dele af fejringen består i fyrværkeri og at svinge med ildkugler i den mørke nat. Et af de smukkeste steder at opleve det, er ved det hedenske tempel Stonehenge.Man mener, at skikken går helt tilbage til, dengang man fejrede solhvervet og vikingerne hærgede i Skotland. Bla. derfor har man også en skik, der siger, at den første, der går ind i huset, skal være en mørkhåret – og ikke en lyshåret, som de fæle vikinger fra Norden (Så kan vi lære det, kan vi). Faktisk er Hogmanay den største fest, især fordi julen var aflyst i 300 år – og helt indtil 1960´erne.
Det kendte skotske band Runrig er officielt gået på pension – men det er den tidliger forsanger Bruce Guthro heldigvis ikke! Og selvom han oprindeligt er canadier, kommer der en fantastisk keltisk lyd ud af ham.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️