Skrublerier

I rækken over danske juletraditioner, som virkelig har potentiale i en indfødsretsprøve om det virkeligt danske, er julestjernen. Altså ikke den på himlen, men den i vindueskarmen, som taber bladene så snart man vender ryggen til den.

Men som så mange andre juletraditioner er det så om så med det danske. Julestjernen stammer fra oprindeligt fra Mexico, hvor den kan blive 4-5 meter høj (måske lidt for højt til vindueskarmen?). Den oprindelige art er en busk med en kort stamme og åben, udspærret forgrening.

Julestjernen kom første gang til Europa i 1804. Naturforskeren Alexander Freiherr von Humboldt opdagede den på en rejse gennem Amerika og bragte den med sig tilbage til Tyskland, hvor den blev katalogiseret i Berlin, hvor botanikeren Carl Ludwig Willdenow i 1833 gav planten det botaniske navn “Euphorbia pulcherrima”.

Mange år senere blev julestjernen bragt med til USA af Joel Poinsett – USA’s ambassadør i Mexico og passioneret planteelsker. I 1836 fik planten navnet “Poinsettia” i USA – navnet, den kendes under i dag. Til minde om Poinsett fejrer man i USA hvert år den 12. december “Poinsettia Day”, hvor millioner af amerikaner giver hinanden julestjerner. Den tradition har mange europæiske lande også taget til sig, og i Danmark har man i nogle år forsøgt at få danskerne med på vognen ved at kendte danskere på “Julestjernernes Dag”, gør fremstød for blomsten og for “Poinsettia Day”. Et – til nu ikke så succesfyldt – forsøg på at give dagen samme plads i vores hjerter som de andre “højtider”, vi har taget til os – f.eks. Valentinesdag og Halloween.

Julestjernen indledte sin karriere som afklippede grene i starten af det 20. århundrede. Julestjernen som potteplante kom først i begyndelsen af 1950’erne, da man i Tyskland begyndte at dyrke sorter, der var velegnede som stueplanter. Siden 50’erne er det gået stærkt med udviklingen af planten, så den i dag optræder i mange forskellige størrelser og farver.

En ting er sikkert. Julestjernen – uanset dens ophav – er en af de ting, der gør, at vi ved, det er jul igen.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️