Skrublerier

Kom, lad os ham tilbede
Venite adoremus
O come, let us adore Him
Så nåede vi frem til dagen. Som Josef og Maria nåede frem til herberget. En lille familie på tvungen rejse, fordi en kejser, som hedder Augustus, på bedste New Public Management manér, vil have kontrol over sine indbyggere og derfor tæller dem. Og for at der skal være orden i sagerne kan man ikke tælles på det nærmeste kontor, men det kontor man hører til – uanset, hvor langt væk, det ligger.
Så de er draget op fra deres hjem til Betlehem, som er Josefs families hjemby. Maria er højgravid og får veer netop, som de når frem, men der er ikke plads til dem på byens kroer. Derfor må hun føde sit barn, Jesus, i en stald, og de må bruge en krybbe til vugge.
Og lige der, sker der noget ingen havde ventet.
For ligesom vores tids hjemløse, flygtninge og andre udsatte og udstødte var der også grupper, som ikke en del af samfundet. En af de grupper var hyrderne. De blev opfattet som vilde og uciviliserede.
Her sker det nye. Det uventede. Det er ikke de traditionelle nyhedsmedier, der er de første til at høre om det lille barn. Hverken med billeder på Instagram eller forkyndt af en Ypperstepræst fra templet og læst højt på TV2 news. Det er derimod dem, som ikke var en del af det gode selskab. Det er hyrderne. Måske for at huske os på, at Jesus kom til verden som hele verdens frelser, ikke kun for de pæne og respektable mennesker.
På en mark uden for Betlehem holder nogle hyrder nattevagt over deres dyr. De får besøg af en engel, som fortæller dem, at der er født en frelser i Betlehem, og at de skal opsøge ham. Et lille barn i en krybbe. Englen får selskab af en himmelsk hærskare, som lovpriser Gud.
Hyrderne – de udstødte – drager afsted med deres dyr for at finde barnet og bevidne dets fødsel. Ligesom kvinderne – som på grund af deres køn ikke havde juridiske rettigheder – senere bevidnede hans død og opstandelse.
Så når vi fejrer, at Jesus bliver født, fejrer vi ikke bare en barnefødsel. Vi fejrer, at Gud selv kommer til verden og bliver født som menneske på jorden. Vi fejrer, at himmelens lys kom til jorden. I julen træder Gud ind i historien, han bliver menneske i Jesus og lever som os, sammen med os.
Med det lille barns fødsel følger et løfte om, at ingen længere er overladt til sig selv. Gud er blevet menneske og lever med os – iblandt os. Ved at lad sin søn blive født i fattige kår omgivet af udstødte kommer Vorherre til alle i aften og siger: I hører også med.
Måske er det også derfor, det betyder så meget for os at gå i kirke juleaften? Fordi vi løftes ind i et fællesskab, hvis eneste betingelse er kærligheden? I år må de fleste undvære gudstjenestens fællesskab. Mange kirker har – i sidste øjeblik – valgt at vise, at smitterisikoen er noget, de tager alvorligt og aflyst julens gudstjenester. Som menighedsformanden i Skagen kirke skriver i et opslag: ”Det er synd, at vi ikke kan gå i kirke, som vi plejer. Men det ville være endnu mere synd, hvis kirken var årsag til et smitteudbrud eller ligefrem til sygdom og død i menigheden, sådan som det allerede er set andre steder”. Så enkelt kan det siges. Tak for det. Heldigvis streames der gudstjenester fra mange kirker og trossamfund og glædens ord kan høres i radiogudstjenester.
Det der med at fejre juleaften som helligdag i kirken er forresten en ret ny ting; vidste du det?
Først i 1992 blev d. 24. december officiel gudstjenestedag i Danmark. Siden begyndelsen af 1900-tallet har man dog taget forskud på julens glædelige budskab og er gået i kirke juleaften. Men måske skulle vi i disse tider, hvor kristendommen tages som gidsel for danskhed kigge lidt bagud i historien og genoptage en enkelt tradition.
Fra midten af 1500-tallet dækkede juletiden over perioden 21. december og tre uger frem. I denne tid var der lyst julefred over landet, hvilket betød, at man kun måtte udføre det allermest nødvendige arbejde. Hvis man havde nogen stridigheder, skulle man også lægge dem på hylden. Og den fred kunne verden godt have brug for.
En særlig og kærlig tanke til dig for hvem julefestens glæde er fjern. Måske sidder du isoleret fra din familie, fordi du er smittet med covid-19. Måske har du mistet en, du elsker og savnet overskygger glæden. Måske er du er alene og har ikke nogen at dele festen med. Eller fordi du er sat udenfor og ikke kan komme ind. Husk – selvom det måske forekommer meningsløst i nuet – at ”Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange”.
En opfordring til alle om at huske dem, der sidder alene. Invitér dem med i festen. Et telefonopkald, skype, facetime (eller hvad det nu hedder – jeg er lidt boomer her), bank på en døren og sig glædelig jul på afstand eller noget tredje. Glæden er først født, når den deles med andre.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ nu – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❣️🎄 Pas på jer selv og hinanden 🎄❣️🎄

Det er dagen før dagen før den aften, I ved.
Vi venter på det lille barn. Barnet der kommer for at forandre vores liv og verden, hvis vi vil tage i mod det.
O kom, o kom, Immanuel. O kom, o kom, og vær vor fred.
Dagen er en af de juledage, der ikke knytter sig sig store historiske traditioner til. Ud over børn og barnlige sjæles utålmodighed.
Tidligere var det ganske almindeligt, at man pyntede juletræet lillejuleaften; men efter vi har flyttet julefesten til før jul, er det blevet mere og mere almindeligt, at juletræerne pyntes allerede fra midt december.
Måske kan man sige, at den største lillejuleaftenstradition er, at lillejuleaften altid har båret præg at været travl for alle. Der har været travlhed i forretninger (undtagen i dette corona-år, kan jeg forstå på nyhederne), i familierne og på veje og i tog.
Travlhed, så julefreden kan sænke sig over os. Og selvom julen på mange måder er anderledes i år, er der nok stadig mange der steger anden til juleaften og koger risengrød, så den er klar til risalamande i morgen. Og desperat lede efter papir til de sidste pakker.
Og netop risengrøden er min lillejuleaftens tradition. Varm, fløjlsblød grød med kanelsukker. Mums.
Hvad er mon din ventemad?
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❣️🎄 Pas på jer selv og hinanden 🎄❣️🎄

Det er dagen før dagen før dagen. Og vi burde alle være på vej i julehumør. Men det er ikke alle, der er det.
Og derfor får du også en lidt usædvanlig kalender i dag.
Dagens kalender er en solidarisk hilsen til de kollegaer – sygeplejersker, læger og andre sundhedsprofessionelle – som i disse dage må se sig jaget og chikaneret helt ind i deres private hjem af coronaskptikere, antivaxxere, stayawakere og hvad de ellers kalder sig .
Et er, at disse “frihedskæmpere” har deres grundlovssikrede ret til at mene, at Covid-19 ikke eksisterer. At det er ikke virus, men 5G, der gør os syge. Og at Bill Gates vil sprøjte mikrochips ind i os, mens medicinalindustrien – støttet af den danske regering – vil overtage verdensherredømmet.
Det er deres ret at mene, hvad de vil.
Men når de begynder at chikanere læger og sygeplejersker og sender trusler mod disse, fordi de passer deres arbejde og/eller bruger deres grundlovssikrede ret til at tale og skrive frit, så er grænsen nået
Da en sygeplejerske fra Gentofte Hospital skrev på Facebook om belastede kolleger og en opfordring om at passe på hinanden, affødte det et væld af negative kommentarer fra corona-skeptikere. De beskyldte både sygeplejersken for at lyve om corona og for at have modtaget penge af hospitalet for at udbrede propaganda.
Det fik sygeplejersken til at slette sit opslag. Hun turde ikke andet.
Særligt efter hun kunne læse beskeder om, at de vidste, hvor hun bor, og lagde et billede op af hendes hus, så hun var nem at opsøge.
Den højtråbende aktivist Flemming Blicher, der har været med til at arrangere de mange demonstrationer ved Christiansborg, opfordrer sine 4.500 følgere på Facebook til at opsøge sundhedspersonale, der udtaler sig om coronasituationen på danske hospitaler.
»Vi skal have fat i de læger og sygeplejersker, der bliver ved med at holde hånden over regeringen og narrativ. De SKAL stilles til ansvar! Hellere nu end bagefter,« skriver han i et opslag på Facebook, hvor han opfordrer sine følgere til at »opspore« en navngiven sundhedsansat og »stille hende til ansvar for at medvirke til denne frygtpropaganda«.
I lukkede grupper på FB og andre steder på nettet deles navne, personlige oplysninger om samt kopier af opslag skrevet af sygeplejersker og læger, som disse “gode” mennesker mener, skal opspores og konfronteres.
Jeg er målløs. Også selvom jeg som ejer af Danmarks største FB-gruppe for sygeplejersker selv er blevet truet med lidt af hvert og kaldt ting, jeg ikke engang i vrede ville kalde andre. Det må man bære i et demokrati, der har valgt, at selv trusler er en del af ytringsfriheden.
Men når vi ikke kan få lov til at gå på arbejde og løfte den opgave, som samfundet har pålagt os, nemlig at: “Fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.”, uden at skulle frygte, hvad vi bliver mødt med i selv vores private hjem, så er der noget helt grundlæggende galt.
Så kære du: Send mine kollegaer – læger, sygeplejersker, sosu’er, portører og alle andre sundhedsansatte, der går på arbejde i juledagen, en venlig hilsen på deres vej til vagt. Hjælp med til at de får en god jul uden frygt for chikane og andre ondskabsfuldheder.
Tak ❤️
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Jeg kender ikke mange, der af hele hjertet længes efter solen og dagslyset. Og nu sker det. I dag det er vintersolhverv og årets korteste dag. Solhverv er en gammel ordsammensætning, hvor ordet ”hverv” kommer fra det oldnordiske ”hverfa”, som betyder ’vende’.
Solen passerer det laveste punkt i sin bane henover himlen og står lodret over den Sydlige Vendekreds. På denne tid af året vender den nordlige halvkugle væk fra solen, hvilket giver os begrænset sollys og korte dage. Når vintersolhverv indtræffer er tiden fra solopgang til solnedgang mindre end på nogen anden dag af året, og dagens længde er under 7 timer i det meste af Danmark. Det betyder samtidig at den efterfølgende nat er årets længste nat med en længde på ca. 17 timer.
Årets korteste dag i Danmark falder enten d. 21. eller 22. december. Datoen varierer pga. forskellen mellem et kalenderår og et solår, men korrigeres ca. hvert fjerde år, når der er skudår.
Efter vintersolhverv bliver dagene længere og længere, lysere og lysere, men stadig koldere og koldere indtil Kyndelmisse den 2. februar hvor temperaturen igen begynder at stige.
Vintersolhverv har gennem hele menneskets historie været en glædelig dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv var vikingernes jul, hvor de ikke fejrede men drak jól og havde midvinterblót, en ofring for at sikre frugtbarhed.
Nu har vikingernes blot måttet vige. Ved vintersolhvervstid venter vi nu på det lille barns komme. Det lille barn, der kom med et lys, der ikke bare gør dagene længere; men også lyser op i menneskers hjerter og tvinger al mørke i mennesket liv til at vige for kærligheden.
Eller med Grundtvigs ord:
Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange,
jul med Guds-barnet i svøb, under englenes sange,
kommer fra Gud,
bringer os glædskabens bud.
Æren er Guds i det høje!
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Har du været ude i den mørke aften og kigget efter det himmelske julekys? For lige i de dage her kan man opleve et yderst sjældent syn på himmelvæggen: Saturn og Jupiter mødes i disse dage på himlen og kommer så tæt på hinanden, at de ligner en julestjerne. Noget, der ikke er sket siden år 1226, som var sidste gang mennesker sidst kunne se de to planeter i et så tæt møde.
Jupiter og Saturn havde også et himmelsk møde i år 7 f.Kr., og der er nogle der mener, at det er det fænomen, der er blevet fortolket som Betlehemsstjernen. Jupiter (eller Marduk, som guden/planeten hedder på babylonisk) var nemlig gudernes konge og Saturn blev af nogle opfattet som jødefolkets stjerne. Derfor kunne en mødet (eller konjunktionen – som det vist hedder på den slags fagsprog) mellem dem have stor betydning for stjernetydere fra østerland.
Men hov, er år 7 f.Kr. ikke for tidligt til at passe med historien om stalden og stjernen? Ikke nødvendigvis, for Bibelen giver ikke noget præcist årstal for Jesu fødsel. Vi kan heller ikke bare bruge maylandkalenderen til at finde fødselsåret. Vores tidsregning blev nelig først fastlagt i år 525, hvor munken Dionysius Exiguus sjussede sig frem til, hvornår Jesus blev født ud fra sin viden om forskellige historiske begivenheder. Og han ramte ikke helt rigtigt, for moderne historikere og teologer har ud fra kendte begivenheder og herskere argumenteret for, at det skete mellem fire og syv år før begyndelsen af vores tidsregning.
Uanset hvad, så er Julestjernen eller Betlehemsstjernen, som den også kaldes, den stjerne, der ifølge fortællingen om de tre vise mænd (de hellige tre konger) ledte dem til Jesusbarnet i stalden Betlehem. Faktisk har bibelen ikke skrevet et ord om, at de 3 vise mænd skulle være hellige. Der er intet antal og de omtales som magi/mágoi (vismænd), og ikke som konger. De hellige tre konger er en middelalderlig opfindelse; men det er en helt anden historie.
Men lige meget hvad, så hører vi år efter år Matthæusevangeliet og beretningen om stjernen og de vise mænd fra Østerland, som fulgte den indtil den stod stille over stalden, hvor Jesusbarnet netop var blevet født. Og det er til minde om ledestjernen, at flertallet af danskerne hvert eneste år anbringer en stjerne i toppen af det pyntede juletræ.
Det kunne være fristende at vælge Grundvigs “stjernesalme”: Dejlig er den himmelblå. Men den hører til Helligtrekongersfesten den 6. januar. Så I får denne vidunderlige Smokie version af Mary’s Boychild.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

Det føles ikke rigtig som jul, hvis sneen ikke daler blidt ned om aftenen d. 24. december og lægger sig i et tykt lag overalt. For selvom det faktiske er noget som sker rigtig sjældent, så forbinder vi julen med knirkende sne.
Vi synger julesange og -salmer, hvor julesne er et tema. Sagen er bare, at en hvid jul er en sjælden vare. Og det der med en hvid jul er der helt klare kriterier for:
“Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm.” (DMI).
Skulle du have en erindring om, at da du var barn, var der altid sne juleaften, så er jeg ked af at sige, at din hukommelse bedrager dig. For hvis jul – sådan for hele landet – har vi kun haft i årene: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.
Og kan du huske hvordan sneen faldt, da du og familien gik til julegudstjeneste, så er du enten en af de ældre modeller eller barn i 1981. For i 1915, 1923 og 1981 faldt der sne over store dele af landet selve juleaften., endda som forrygende snestorm i 1915 og 1923.
Sidst vi havde en lokalt hvid jul, var i 2017 hvor lidt mindre end 20 procent af landet havde sne juleaften. Det var de heldige indvånere i Nordjylland, Nordsjælland og på Bornholm, som kunne fejre hvid jul, mens julen i resten af landet var grøn.
Så vi må vente med spænding. Kommer vi til at skulle nynne: “Når julesneen falder hvid” eller skal vi nøjes med “I’m Dreaming Of A White Christmas”
Jeg trængte til lidt barndomsnostalgi. Så du får fjernsyn fra den tid, hvor det altid sneede til jul og vi alle sammen kørte i kane til kirke, inden vi spiste gås i familiens juleskød.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

Og velkommen til den juleferie, der alligevel ikke er kommet endnu. Men i morgen kl. senest 17.00! Jeg tager ganske enkelt ikke telefonen med hjem fra arbejde.
Sidste år brugte jeg dagen i dag til at fortælle om den skotske jul. Og tænkte, at det kunne da godt gentages, men med et nyt land.
Så jeg kiggede lidt rundt. Endte på en af landets store kulturinstitutioners hjemmeside, der havde en række “Vidste du” om julen i andre lande. Der kunne jeg læse: “At julegeden er en af de ældste nordeuropæiske og hedenske symboler på jul, og at der hvert år opføres en gigantisk julebuk af halm i den svenske by Gävle?”
Jamen, du godeste nissehue. Hvad særligt kan der være ved en julebuk i Sverige, der nærmest er invaderet af de fine halmdyr her i december.
Gävlabukkens historie begynder i 1966. Hvor ideén kom fra, melder min kilde intet om, men den 1. december opstillede de gæve borgere i Gävla julebukken for første gang. Og siden den op til 16 meter høje halmbuk prydet Slottstorget fra 1. søndag i advent og juletiden ud. 10.000-vis af mennesker strømmer hvert år til julebukkens ankomst og den kan følges på webcam og via social medier.
Gävlabukken har været nedbrændt flere gange. Mindst 35 gange har nogen forsøgt at brænde den ned. Den er blevet påkørt, så bukkens bagben kollapsede. Er kommet i i Guinness Rekordbog og sidst men ikke mindst stjålet. Historien melder ikke meget om, hvordan tyven slap afsted med at stjæle kæmpebukken; men han blev så dømt til to års fængsel for groft tyveri.
En julebuk er (i moderne tid) en buk lavet af halm, der er bundet sammen med røde bånd. Men traditionen med julebukke er en meget gammel tradition, ja faktisk går den tilbage til middelalderen, måske endda længere tilbage. Den er således et af de ældste nordiske julesymboler.
Traditionen med julebukken kendes stort set kun i Norden, men præcis hvornår og hvordan den kommer ind i julen, ved man som nævnt ikke med bestemthed.
Et bud kunne være, at det er et levn fra en gammel vikingeskik ved vintersolhverv, hvor der blev ofret en buk, som symbol på tordenguden Tors bukke, for at få et godt år. Andre mener, at julebukken kan være opstået ud af middelalderens kirkelige julespil, der ofte inkluderede en hornet djævel, hvorfra der kan trækkes visse paralleller til julebukken.
I nyere tid – for godt 100 år siden – var der ofte ved julefesterne en ung mand, som var forklædt som julebuk, og han havde ofte et gedehoved af træ på en lang stang med sig. Julebukken kom brasende ind i selskabet, lavede løjer med alt og alle, og gjorde alt hvad han kunne for at sætte gang i selskabet. Den var både nærgående og påtrængende, ja ofte også sjofel.
Efter at have underholdt et stykke tid, gik julebukken videre til det næste julegilde.
Selvom traditionen med julebukke er gammel, så er julebukke af halm først kendt i Danmark efter 1945, hvor der var en stærk tilstrømning af svenske juletraditioner. Mange af de danskere, som havde været flygtninge i Sverige under 2. Verdenskrig, bragte den svenske tradition med julepynt af halm med hjem til Danmark. Og i de første mange år efter krigen tog mange danskere på juleindkøb i Sverige, hvor de så og købte halmpynt.
Så i dagens anledning får du Stille nat/Glade jul sunget som julebuk.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

Wikipedia er en fantastisk ting. Særligt, hvis man læser med et kritisk blik.
I dag har jeg fordybet mig i det forunderlige begreb, som jeg for første gang i mange år har fra i dag og helt frem til 2. juledags morgen. Ja, det er:
🎅☃️🎶🎄 Juleferien 🎄🎶☃️
vi taler om.
Wikipedia fortæller, at: “Juleferie er en periode i december, hvor skoler og ungdomsinstitutioner især holder lukket. Denne periode er ofte fra d. 20., 21. eller 22. december til en af de første dage efter nytår. For nogen betegnes juleferien også om perioden fra d. 24. til den 26..
Juleferien afholdes i forbindelse med juleaften og juledagene 25. og 26. december. For manges vedkommende bruges juleferien på julefrokoster og familiebesøg, og julegaver bliver byttet.”
Måske bliver Julen i år ikke helt, som Wikipedia lægger på til. Ungerne er sendt hjem før tid. Og det er mange af de voksne også. Julegavebyttehelvedet er sat på pause og gaverne skal købes lokalt hos de små og mindre handlende. Der er ingen julefrokoster og familiebesøgene begrænset. Vi ærgrer os over det mistede. Ja, nogen bliver ligefrem så kede af det, at de bliver vrede og ondskabsfulde. For ingen skal røre ved deres gamle jul.
Men fællesskabet har brug for vi holder ud. Lidt endnu. og vi har brug for hinandens støtte og hjælp til at holde ud. Holde afstand og hænderne i hygiejnisk vand- og afspritningsstand. Og huske det pokkers mundbind.
Og det bliver jo forunderligt nok stadig jul og fest. For det lille barn bliver født og lagt i sin krybbe. Glæden bliver jordens gæst den dag
med Himmel-kongen, den lille. Og der er træer, julestjerner, steg og gaver.
Så lad os hjælpe hinanden med at huske på festen. Og finde de små ting, der kan gøre en forskel. Send en ekstra blomst. Prøv med noget så gammeldags som et julekort. Bag en plade hjemmebagte småkager til plejehjemmet eller til din lokale hjemmeplejegruppe. Strik 5 par varme sokker og aflever dem på det nærmeste herberg.
Gå i skoven, fyld en kurv med smukke pynteting, lav de skønneste juledekorationer og giv dem til nogen, som er alene og uden familie. Når man giver til andre, glemmer man ofte sit eget afsavn.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

I dag for 54 år siden mistede verden den mand, som er er årsag til, at jeg og mange andre barnlige sjæle sidder foran fjernsynet d. 24 december kl. 16.00.
Det er selvfølgelig Walt Disney, jeg taler om og endnu mere selvfølgeligt at jeg taler om juleshowet over alle juleshow:
‘Fra alle os til alle jer’
Juleshowet blev første gang vist i USA (Som endelige er på vej ud af sit mørke, nu hvor over 270 af de fornødne valgmænd sent mandag aften dansk tid, pegede på Demokraternes Joe Biden som USA’s præsident) i 1958 og sendt på DR første gang i 1967, hvor juleaftensdag siden 1991 har været den faste sendedag herhjemme.
Juleshowet er kun tegnefilm. Selvom animationsfilmene har forsøgt at snige sig ind i showet, så er de blevet vist fra døren. Til genfælde byder showet ofte på en forpremiere. Da ’Aristocats’ udkom i 1970, lancerede man det ved at vise klip fra en ny Disney-film i juleshowet. ’Aristocats’ var altså den første overraskelse. Og siden har der været en til to “forpremierer” i showet hvert år. Det nye klip har i øvrigt altid ligget lige inden, Jesper Fårekylling synger ’Når du ser et stjerneskud’ til sidst.
Disney foreslog nogle ændringer i slutningen af 90’erne og lavede faktisk en meget fin version af juleshowet, hvor alle klippene var nogle andre, end de oprindelige. Men DR måtte sige pænt ‘nej tak’. Dr måtte forklare Disney, at det var så meget en juletradition, at det ikke kunne laves om. Det samme oplevede Disney forresten i Norge og særligt i Sverige.
Og ingen Disney jul uden Jesper Fårekylling julehilsen (med Ove Sprogøes stemme, når det er den danske udgave), der deler sit juleminde om julestjernen der:
“symbolizes faith, hope and all the things Christmas stands for. So this is my personal wish for you, something that can make Christmas everyday.”
Og det ønske kan vi vist alle samme godt bruge.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

Så er der 10 dage tilbage. Det sørme. Det’ snart. Det’ Jul.
Er du ved at være klar? Trods corona-året (eller som nordmændene har døbt 2020: Anderledesåret), Brexitaftaler, der er svære at få landede og undersøgelseskommissioner, så bliver det jo jul. Lige om snart.
Jeg er ikke særligt færdig. Jeg indrømmer det blankt. Kræfterne er der simpelthen ikke. Så I – kære FB – er på engang min julepynt, julebagning, julekalender, adventskrans og hele moletjavsen. Og dog: Gaverne har jeg købt. Ingen jul uden gaver, så jeg håber glæder. De fleste købt spontant og længe for ønskelisterne tikkede ind.
Har du gavestress? Så først lige en servicemeddelelse til dig, der skal sende dine gaver her i Danmark. PostNord har åbent for pakkeindlevering søndag den 20. december. Så du har tid endnu. Og så en servicemeddelelse til dig, der hader gaver fordi de skal pakkes ind: Flere og flere leverer skam også indpakkede gaver. Selv når du handler lokalt på nettet. Så pust bare ud. Du når det.
Gaver har vi mennesker givet hinanden i flere tusinde år. Et af de mest kendte eksempler, der knytter sig til juletiden, finder vi i Matthæusevangeliet, hvor de tre vise mænd bragte guld, røgelse og myrra til Jesusbarnet, for at vise deres store glæde. Og det var indtil for et par hundrede år siden, den eneste “julegave”, der blev fortalt om.
Der berettes siden 1600-tallet om gaver til børn og voksne blandt borgerskabet og adlens folk. Men den almindelige befolkning fik faktisk ikke julegaver før langt ind i 1800-tallet, nogle endnu senere. Hvad fik bønderne, husmændene, tyendet og de fattigste så i 1800-tallet? Man ville måske få et par sokker. Vi ved også fra Peters Jul, at den fattige Rasmus får en trøje, da han kommer på besøg i hjemmet. Og historiske fortællinger fra midten af 1800-tallet beretter om, hvordan byens fattigste folk kunne være så heldige, at børnene fik en kludedukke eller de voksne fik nogle ristede æbler.
Frem til 1890’erne var juletiden noget mere klimabevist, end den er i dag. Man kunne ikke ikke drømme om at gøre noget så tåbeligt, som at pakke julegaver ind i papir, der skulle smides ud igen. Det ville have været et spild af, som ingen kunne forestille sig. Gaverne hang på træet (hvis man var så velstillet, at man havde et sådant) og overraskelsen var ikke, hvad man fik; men hvilken af gaverne på træet, man fik. Så skulle du ikke orke det der indpakningsvæsen, så lad være. Bare på træet med gaverne (sokker er nemme at hænge op) og muml noget om, at vigtigheden af at kende gavernes historie og at det er vigtigt for dig at dele den viden med andre. Jeg lover, dine gaver i det mindste vil blive husket.
I 1890’erne begyndte den tyskfremstillede glaspynt samtidig at dominere juletræet, så der var ikke længere plads til at hænge gaverne på træet. I stedet lagde man gaverne under træet eller på et bord ved siden af. Og få årtier efter begynder det at være almindeligt, at gaverne er pakket ind. Og så der er ikke meget nyt under den sol siden da.
Jeg er rendt ind i både drillende divertikler og et eller andet, som lægen og jeg gætter på, er betændelse i en spytkirtel. Det gør (mindre pænt ord) ondt. Tak for antibiotika. Der endda virker i begge ender.
Bing Crosby & David Bowies “The Little Drummer Boy (Peace On Earth)” er dagens valg. Ikke den ringeste duet.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄