Skrublerier

1962 var på mange måder et bemærkelsesværdigt år. Cubakrisen, optagelsen af den første James Bond film, Hjerteforeningen dannet, Algeriet bliver selvstændigt, Karen Blixen dør og staten uddelte pamfletten: “Hvis krigen kommer”.
Men, men, men … Ikke glemme det vigtigste:
1962 var året, hvor Julekalenderen blev sendt på tv for første gang (Som så ofte kan vi danskere ikke tage æren for den første af slagsen. I Sverige sendte man tv-julekalder for første gang i 1960). Tv-julekalenderen byggede videre på traditionen om de trykte lågejulekalendere, der havde været brugt i årtier. De første år var det ikke en sammenhængende fortælling, som vi kender julekalenderen i dag. Men i 1967 fik slog kalenderidéen, som vi kender den, igennem med ’Kender du Decembervej’, hvor figuren Magnus Tagmus optrådte.
Succesen blev i 1974 efterfulgt af endnu en stor succes, da kalenderen ’Jullerup Færgeby’ blev sendt. Indtil 1979 bar dukkekarakterer historien. Fra 1962 til 1972 blev karaktererne spillet af hånddukker, mens de blev spillet af stangdukker fra 1973 til 1978.
Først i 1979 blev tv-julekalenderen fyldt med levende personer, da man indspillede ’Jul i Gammelby’, der foregik i en 1800-tals købstad (optaget i Den gamle By i Aarhus). Efter min mening den ultimativt bedste julekalender nogensinde – skarpt forfulgt af Pyrus (Jesper Klein som Bertramsen og Poul Hüttel som arkivnissen Gyldengrød burde være pensum i al danskundervisning) og Nissebanden med Flemming Jensens finurlige sprogaftryk.
Og siden er kalenderne kommet i en lind strøm. Hvem husker ikke Jul på Slottet’ og ’Nissebanden i Grønland’. For ikke at nævne Pyrus-serien, ’Brødrene Mortensens jul’, ’Jul på Kronborg’ og ’Nissebanden – Nissernes ø’ . For ikke at nævne næste generation kalendere med titler som ’Jesus og Josefine’, ’Jul i Valhal, ’Absalons Hemmelighed’ og ’Pagten’ som endda omhandlede både Københavns grundlægger, biskop Absalon, og N.F.S. Grundtvig. Ja, endda voksenjulekalendere er det blevet til. F.eks. “the Julekalender”, som fejrer 30 års fødselsdag i år.
For nu bare at nævne nogen. Fælles for mange af kalenderne er, at de er blevet et samlingspunkt for familien. De har formidlet historisk viden, skabt fortællinger om julen og om noget påvirket sproget.
For hvem af os taler og forstår ikke julekalendersk eller kan genkende en julekalender bare på et enkelt ord eller en sætning?
Mange udtryk fra TV-julekalendere hænger jo ved, fx “Anton, du har revnet dine bukser!” fra Jullerup Færgeby, “gran i håret” fra Jesus & Josefine og “bob-bob-bob” fra The Julekalender. Og hvem ved ikke, hvad vi mener, når vi siger, at man skulle tro, Gertrud Sand har pyntet et lokale eller et sted?
Og så har jeg slet ikke skrevet om al den musik, vi har fået gennem kalenderne. Et blik på Koda-afgifterne fortæller, at den mest indtjenende danske julesang sidste år var en julekalendersang. Så det bliver dagens kalenderlåge. Resten af musikken tror jeg, jeg gemmer til en anden kalenderlåge.
Har du en yndlingskalender (eller to måske)?
Det’ sørme – det’ sandt – det’ de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden 🎄❣️

Mange af vores juletraditioner er slet ikke så gamle, som vi tror. Men en tradition må siges at have nået alder og skelsår; nemlig julesangene og -salmerne.
Her mødes det religiøse og det sekulære uden de store slagsmål (med mindre man er rettroende ateist selvfølgelig; men det er en ganske anden snak). De fleste af os både lytter til og synger med på både salmerne, der skal mindes os om julens religiøse budskab, og julesangene, der priser nissen, julamanden og juletræet.
Kigger vi i de historiske annaler, kan vi læse, at efter reformationen, forsøgte protestanterne med alle midler at lægge afstand til katolicismen, men samtidig havde man et ønske om at genbruge nogle af de smukke melodier fra den katolske messe. Det var jo også dem man kendte og hvem vover – uanset kirke- eller partifarve – at smide en god melodi ud med badevandet? Derfor bygger nogle af julesalmerne, vi stadig kender i dag, på melodier fra middelalderens katolske tradition. Den første officielle danske salmebog blev udgivet i 1569, hvor blandt andet ”Et barn er født i Bethlehem” er med.
Nogen ville indvende, at “Et barn er født i Bethlehem” er skrevet af Grundtvig. Og det er heller ikke helt forkert. Når det kommer til den “udgave”, som vi kender så godt og synger i dag. Grundtvig havde hørt den oversatte salme som barn, og skrev den om til en julesang for børn. Det oprindelige latinske tekst hed forresten “Puer natus in Bethlehem”.
Hvis vi kigger på de mere sekulære julesange, så var ”Nu er det jul igen” en meget populær leg i 1700-tallets julestuer, og den er den ældste ikke-religiøse julesang, der har overlevet frem til vore dage.
I 1800-tallet kom sangene, der kunne synges til dansen om juletræet. Og hvem af os kender ikke “Højt fra træets grønne top”, som er skrevet af Peter Faber. Den blev skrevet som en lejlighedssang til familien Fabers juleaften i 1847. Melodien til sangen er først skrevet året efter, så nogle mener, at sangen oprindeligt er blevet sunget på melodien til ”I en kælder sort som kul”, fordi den passer på versefødderne.
Senere er der kommet mange andre julemusikgenrer til os og er en vigtig del af decembers lydkulisse; men det gamle salmer og sange er nu det, der gør en julemåned og en “rigtig” jul.
For ikke at slide for meget på “et barn er født”, inden vi når til jul, får du et alternativ Lars Lilholt og Shaka Loveless med “Julenat i Bethlehem”.
Det’ sørme – det’ sandt – det’ de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden 🎄❣️

Mon vi ikke alle har prøvet at tænde det nye, fine kalenderlys på decembers første dag? Hjemme, i skolen, på arbejdspladsen og hvor end vi færdes.
Som mange andre juletraditioner hører kalenderlyset til blandt de yngre.
I en optegnelse fra slutningen af 1800-tallet kan man godt nok læse om en sydsjællandsk hjulmager, der satte 24 lys i et vognhjul, der hang ned fra loftet fra den 1. til 24. december. Han kaldte det for en “julekærte”. og i skolerne har det siden begyndelsen af 1900-tallet været almindeligt, at læreren tegnede et grønt juletræ med 24 hvide lys på tavlen. Hver dag får et af børnene lov til at tegne dagens flamme i gult og rødt.
Det første kalenderlys bestod ganske enkelt af et almindeligt hvidt lys, hvor man satte streger, så det passede til 24 dage. I 1935 omtaler forfatteren Lis Byrdal for første gang et hjemmelavet kalenderlys, dog kun med 23 datomærkninger. Hun skriver i sin debutbog “Smaa Fester – Glade Gæster”.
“A propos Lys – De ved da, at man selv kan male paa Lys baade med Oliefarve og med Tusch? Man kan altsaa med en tynd Pensel og sikker Haand skrive hele Julehilsner eller Vers, der saa brændes op Bid for Bid. En Idé til Børnene er at dele et lille tykt Lys med 23 tynde, sorte Tuschcirkler, som man kan lægge Farver imellem, hvis man vil. Hver Aften lige fra d. 1. December brænder man saa et Stykke ned – hele Tiden til den næste Streg. Den Dag Lyset brænder ud, er det Jul – og Træet tændes.”
Men der gik kun få år, før lysfabrikken Asp-Holmblad lavede de første massefremstillede kalenderlys. Oprindeligt blev lyset kaldt Jakobslyset. Navnet er inspireret af patriarkens Jakobs drøm, som findes omtalt i 1. Mosebog kapitel 28, hvor englene klatrer på Jakobsstigen. Men da befolkningen allerede dengang ikke var så bibelstærke længere (måske også derfor Jacobstigerne er forsvundet fra juletræet?), ændrede man navnet til kalenderlyset. Det kom til at hedde Kalenderlys No. 1 og blev lanceret i 1942.
At tænde et lys i mørket havde en særlig betydning under den tyske besættelse. Og måske var det netop mørklægningen af Danmark, der gjorde, at skikken med at tælle ned til julen på et datomærket stearinlys vandt udbredelse og blev til en tradition.
No. 1 ser den dag i dag ud som det gjorde, da det blev lanceret og i år kan lyset fejre 78 års fødselsdag.. Er du i tvivl om, hvordan det ser ud? Så kig her: https://www.asp-holmblad.dk/product/9766/.
Teknologi er fantastisk. Så forbuddet mod levende lys på kontoret, på plejehjemmet, hjemme hos mennesker med lungeproblemer og andre steder, hvor lys kan udgøre en brand- eller sundhedsfare, er ingen undskyldning for at undvære decembers kalenderlys. I dag kan man få de mest fantastiske led-kalenderlys.
Kim Larsen Og Kjukken udgav for 20 år siden cd’en: “Glemmebogen – Jul & Nytår” med danske julesange. En af sangene har undret mig lidt, for den er egentlig skrevet som en morgensang for børn. Men jo flere gange jeg hører den, jo mere passende synes jeg, den passer så godt til den mørke december.
Du har gætte den, ikke? Jo det er lysets engel, som går gennem himmelportene og med sin strålekrans (glorie) trænger mørket bort. På jorden er solen Guds lysengel. Den går Guds ærinde og jager nattens skygger og mørkets magter på flugt. Den spreder en himmelsk glans, der favner ”alverdens glade vrimmel”. Og i en tid, hvor solen er trængt af vintermørket, tænder vi selv lys og bliver medarbejdere på forventningens glæde.
Det’ sørme – det’ sandt – det’ de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden 🎄❣️

Det er nu advent igen. Med advent begynder kirkens nye år, og det er en tid, der er præget af forventning. For vi forbereder os på julen og dens budskab.
Det kan måske være lidt svært at få øje på i en grå vinter, hvor smittetrykket næsten (men også kun næsten) har større opmærksomhed end Black Friday tilbuddene og hvor vi rutinemæssigt tjekker, om der nu er mundbind i jakkelommen, inden vi går hjemmefra.
Og så til det egentlige: Oprindeligt var advent en kristen faste- og bodstid, hvor man forberedte sig til at fejre Jesu fødsel. På latin betyder advent “at noget skal komme”. Advent var (for nogen: er) en tid, hvor man fastede for at gøre plads til julen både konkret og i overført betydning. Fasten handlede altså ikke kun om at gøre plads i maven til julesulet. Man fastede, fordi man for at kunne feste af helt og fuldt hjerte, skal tømmes for alt der tynger i sjæl og krop. Faste og fest giver hinanden indbyrdes værdi.
Men halløj. Hvordan skal vi holde julefest i tider med forsamlingsforbud, krav om afstand og isolation ved det mindste tegn på snue. Det kan da slet ikke blive jul på den måde. Uden julefrokoster, juleklip på skoler og i børnehaver, julegløgg på caféen og alt det andet, som vi synes, hører julens fællesskab til. ”Bliver det jul i år?” har der stået i ugens avisoverskrifter. Underforstået: Julen kommer kun, hvis vi kan fejre den præcis på den måde, vi er vant til.
Heldigvis er det ikke sådan. Julen kommer og tænder sit lys. Covid eller ej. Uanset mundbind og håndsprit. Også selvom vi på nogen områder skal finde nye måder at fejre festen på. Det er tid til, at vi forbereder os til festen for fødslen af det lille skrøbelige og sårbare barn, som Gud satte som centrum for alle menneskers liv, for at vi skulle vide, at intet menneske nogensinde skal være alene og uden Hans kærlighed. Som vi hører det i kirken juleaften, så er det nu, hvor folk, som lever i mørket, skal ane lysets komme.
I det svenske, hvor jeg plejer ( = før Covidens tidsregning) at fejre den første adventssøndag, er adventsstjernen med sit lys en fast del af julepyntningen. Den skal minde om stjernen i Betlehem. Stjernen er ikke blot et symbol på Betlehemsstjernen, men også et symbol på Jesus som Morgenstjernen. Skikken kommer fra Tyskland, hvor den oprindeligt var en del af Herrnhuternes juletraditioner. I Danmark kender vi Herrnhuterne fra Christiansfeld, hvor man stadig kan købe deres fantastiske julestjerner
(se her: https://martensensboghandel.dk/…/herrnhuter…/ )
Fra Grønland hører vi samme fortælling om stjernens betydning for ”store søndag”, som 1. adventssøndag kaldes deroppe. Men uanset, hvor stjernen kommer fra, så handler det om lys. Med lys bryder vi mørket. Med lys forsøger vi at fange håbet. Med lys åbner vi døren for glæden. Med lys forsøger vi at fortrænge alt det, vi frygter og svækkes af. Og vel også derfor tænder man lys i adventskransen i dag og mange har kalenderlyset klar til decembers første dag. (Begge ting har for resten deres helt egen familie- og danmarkshistorie, som måske gemmer sig bag en senere kalenderlåge).
Digteren Sten Kaaløs enkle ord siger det hele:
”Gå i mørket med lyset.
Gå i visheden om
ikke at gå alene.
Gå med lyset – kom!”
Adventstiden kommer også med sine egne salmer. Jeg vender år efter år tilbage til Shane og Shane og deres forrygende, energifyldte fortolkning af adventssalmen: O kom, O kom Immanuel. Navnet betyder oprindeligt “Gud med os” og på den måde siges med ét ord, hvad hele adventstiden handler om.
Det’ sørme – det’ sandt – det’ snart de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden 🎄❣️

Kyndelmisse falder den 2. februar hvert år. Ordet kyndelmisse er en fordanskning af det latinske ord missa candelarum, som betyder lysmesse. Kyndelmisse er altså en lysfest….

I den kristne tradition fejres Marias Renselsesdag. Maria er på vej til det jødiske tempel for at blive renset efter fødslen af sit barn. På sin vej møder hun en gammel mand, der hedder Simeon. Han kalder Jesus for et lys til åbenbaring for hedninge, og det er blandt andet derfor, at Maria renselse fejres med lystænding. Kyndelmisse er altså både en kristen fest og en fest for løftet om forårets lys i vintermørket.

I gammelt dansk sprog kan man også kalde kyndelmisse for Kjørmes Knud. Kjørmes er en sammentrækning af ’kerte’ (lys) og ’messe’ (gudstjeneste). Knud er oprindeligt ikke et navn, men en kort betegnelse for knude. Det er altså et billede på midvinterens knude af hård frost. Vi kender det fra sangen ’Det er hvidt herude’, hvor der står: Kyndelmisse slår sin knude / overmåde hvas og hård. Frost er jo desværre efterhånden et af de mere sjældne vejrfænomener. Når frosten, som er en del af naturens cyklus på vores breddegrader, forsvinder, ændres menneskers, dyrs og planters levevilkår.

Som til alle andre helligdage hører der nogle solide gilder til kyndelmisse. Kjørmes-gilder er betegnelse for de fester, der tidligere blev holdt på landet for at markere midvinteren. Festerne var tit sammenskudsgilder med mad som flæsk, øl og alt det, der egnede sig til opbevaring i tønder. Landet rundt har kyndelmissemenuen været alt fra flæsk til æbleskiver og andre egnsbestemte lækkerier.
Døjede man med rygsmerter, skulle der rigeligt med flæsk til og julebrødet blev spist for at forhindre hovedpine og hugormebid. Fælles for alle midvinterfester var, at der blev drukket rigeligt af både øl, brændevin og kaffe.

Tilgiv mig genbrug af den lidt utraditionelle udgave af en af de mest kendte kyndelmissesange; nemlig Ingemanns: “I sne står urt og busk i skjul”. Jeg kan ikke står for den. YouTube byder på mere musikalsk veludførte udgave. Lige fra Matildes dejligt enkle: https://www.youtube.com/watch?v=1qJAPyV73vY til Pigekorets korudgave: https://www.youtube.com/watch?v=8SwoLRWBBH

Vær lys for dem, som lever i mørke

Ps. I dag er det forresten præcis 40 dage siden, vi fejrede jul. Det er nemlig kyndelmisse, som ligger 40 dage efter den store julehøjtid og afslutter juletiden.

Så nåede vi frem til dagen. Som Josef og Maria nåede frem til herberget. En lille familie på tvungen rejse, fordi en kejser, som hedder Augustus, på bedste New Public Mangement manér vil have kontrol over sine indbyggere og derfor tæller dem. Og for at der skal være orden i sagerne kan man ikke tælles på det nærmeste kontor, men det kontor man hører til – uanset, hvor langt væk, det ligger.

Så de er draget op fra deres hjem til Betlehem, som er Josefs families hjemby. Maria er højgravid og får veer netop, som de når frem, men der er ikke plads til dem på byens kroer. Derfor må hun føde sit barn, Jesus, i en stald, og de må bruge en krybbe til vugge.

Og lige der, sker der noget ingen havde ventet.

For ligesom vores tids hjemløse, flygtninge og andre udsatte og udstødte var der også grupper, som ikke en del af samfundet. En af de grupper var hyrderne. De blev opfattet som vilde og uciviliserede.

Her sker det nye. Det uventede. Det er ikke de traditionelle nyhedsmedier, der er de første til at høre om det lille barn. Hverken med billeder på Instagram eller forkyndt af en Ypperstepræst fra templet og læst højt på TV2 news. Det er derimod dem, som ikke var en del af det gode selskab. Det er hyrderne. Måske for at huske os på, at Jesus kom til verden som hele verdens frelser, ikke kun for de pæne og respektable mennesker.

På en mark uden for Betlehem holder nogle hyrder nattevagt over deres dyr. De får besøg af en engel, som fortæller dem, at der er født en frelser i Betlehem, og at de skal opsøge ham. Et lille barn i en krybbe. Englen får selskab af en himmelsk hærskare, som lovpriser Gud.

Hyrderne – de udstødte – drager afsted med deres dyr for at finde barnet og bevidne dets fødsel. Ligesom kvinderne – som på grund af deres køn ikke havde juridiske rettigheder – senere bevidnede hans død og opstandelse.

Så når vi fejrer, at Jesus bliver født, fejrer vi ikke bare en barnefødsel. Vi fejrer, at Gud selv kommer til verden og bliver født som menneske på jorden. Vi fejrer, at himmelens lys kom til jorden. I julen træder Gud ind i historien, han bliver menneske i Jesus og lever som os, sammen med os.

Så med det lille barn fødsel fejrer vi også, at ingen længere er overladt til sig selv. Gud er blevet menneske og lever med os – iblandt os. Ved at lad sin søn blive født i fattige kår omgivet af udstødte kommer Vorherre til alle i aften og siger: I hører også med.

Det der med at fejre juleaften som helligdag i kirken er for resten er ret ny ting; vidste du det? Først i 1992 blev d. 24. december officiel gudstjenestedag i Danmark. Siden begyndelsen af 1900-tallet har man dog taget forskud på julens glædelige budskab og er gået i kirke juleaften. Men måske skulle vi i disse tider, hvor kristendommen tages som gidsel for danskhed kigge lidt bagud i historien og genoptage en enkelt tradition.

Fra midten af 1500-tallet dækkede juletiden over perioden 21. december og tre uger frem. I denne tid var der lyst julefred over landet, hvilket betød, at man kun måtte udføre det allermest nødvendige arbejde. Hvis man havde nogen stridigheder, skulle man også lægge dem på hylden. Og den fred kunne verden godt have brug for.

En særlig og kærlig tanke til dig for hvem julefestens glæde er fjern. Måske fordi du har mistet en, du elsker og savnet overskygger glæden. Fordi du er alene og ikke har nogen at dele festen med. Eller fordi du er sat udenfor og ikke kan komme ind. Husk – selvom det måske forekommer meningsløst i nuet – at ”Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange”.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ nu – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Dagens kalenderlåge gemmer på en salme, der er skrevet på en sommerdag i 1850 af en af vores store salmedigtere. Den er et bestillingsarbejde. Der er flere myter knyttet til denne salme. En af dem er, at tekst og musik stammer fra middelalderen. Men de er – som sagt – begge yngre.

Salmedigteren er selvfølgelig Ingemann, der fik sendt en melodi og en tysk salmetekst fra en præst, som hedder Fenger. Fenger har selv fortalt, a…t han til Ingemann sagde om den tyske tekst: ”Ordene duer ikke, men skriv nu nogle gode danske vers til denne vidunderlige melodi,” og få dage senere fik Fenger et brev fra Ingemann med teksten, som man sang første gang i Lynge præstegård. Den blev trykt som Pilgrimssang i Dansk Kirketidende i september samme år. I Ingemanns Samlede Skrifter har den titlen Valfartssang.

Salmen er meget brugt i de nordiske lande. I Danmark synges den mange steder, hvor mennesker i alle aldre er sammen: ved juletid (jf. strofe 3), men også ved dåb, bryllup, begravelse og andre højtidelige og festlige lejligheder. Mon vi ikke alle har et minde eller en erindring om at have sunget den?

Jeg er vild med Isam B’s souludgave. Lyt med, mens vi venter på den aften, hvor det lille barn fødes.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Det er dagen, før dag, før dagen og i ventetiden ser vi julekalender om julestjerner og stjernekiggere, i luciaoptogene har vi (nogle steder) set stjernedrengene eller stjärngossarne, som en juletræsstjerne eller topstjerne der pynter juletræets top, vi synger om Bethlehemsstjernen, der ledte vise mænd og når vi kommer dertil, så synger Jesper Fårekylling sin rørende udgave af “Når du ser et stjerneskud”.

Om stjernen …synger vi: Den var lys og blid. Den lod sig se ved midnatstid. Mens alle andre stjerner glimtede mat, stod den klar på himlens bue som en lille stjernesol.

Julestjernen, også kaldt Bethlehemsstjernen, var ifølge Matthæusevangeliet i Det Nye Testamente det pejlemærke, der ledte de vise mænd fra Østerland frem til det nyfødte Jesusbarn. Den har været genstand for kloge mænd og kvinders diskussioner og undersøgelser, siden den lyste for første gang.

Om den klare, lyse stjerne var et guddommeligt mirakel, en ren mytologisk tankekonstruktion, eller om der rent faktisk kan have været tale om et astronomisk fænomen, kommer der nok aldrig et endegyldigt svar på.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

I morgen er vintersolhverv og årets korteste dag. Solhverv er en gammel ordsammensætning, hvor ordet ”hverv” kommer fra det oldnordiske ”hverfa”, som betyder ’vende’.

Solen passerer det laveste punkt i sin bane henover himlen og står lodret over den Sydlige Vendekreds. På denne tid af året vender den nordlige halvkugle væk fra solen, hvilket giver os begrænset sollys og korte dage. Når vintersolhverv indtræffer er tiden fra solopgang til solnedgan…g mindre end på nogen anden dag af året, og dagens længde er under 7 timer i det meste af Danmark. Det betyder samtidig at den efterfølgende nat er årets længste nat med en længde på ca. 17 timer.

Årets korteste dag i Danmark falder enten d. 21. eller 22. december. Datoen varierer pga. forskellen mellem et kalenderår og et solår, men korrigeres ca. hvert fjerde år, når der er skudår.
Efter vintersolhverv bliver dagene længere og længere, lysere og lysere, men stadig koldere og koldere indtil Kyndelmisse den 2. februar hvor temperaturen igen begynder at stige.

Vintersolhverv har gennem hele menneskets historie været en glædelig dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv var vikingernes jul, hvor de ikke fejrede men drak jól og havde midvinterblót, en ofring for at sikre frugtbarhed.

Ny har vikingernes blot måttet vige. Ved vintersolhvervstid venter vi nu på det lille barns komme. Det lille barn, der kom med et lys, der ikke bare gør dagene længere; men også lyser op i menneskers hjerter og tvinger al mørke i mennesket liv til at vige for kærligheden.

Eller med Grundtvigs ord:

Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange,
jul med Guds-barnet i svøb, under englenes sange,
kommer fra Gud,
bringer os glædskabens bud.
Æren er Guds i det høje!

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

I en stjerneregn af sne, Let it snow, Frosty The Snowman, Når sneen falder, Velkommen igen, Guds engle små og mange andre julesange- og salmer.

Det er snart jul. Det sner. Eller gør det? I min barndom gjorde det. Hvert eneste år. Uden undtagelse. Og min hukommelse snyder mig ikke. Tror jeg.

For det føles ikke rigtig som jul, hvis sneen ikke daler blidt ned d. 24. december og lægger sig i et tykt lag. Virkeligheden er bare, at det sker ganske sjældent, og der er nogle præcise krav, der skal opfyldes, før man officielt kan kalde en jul for ‘hvid’.

Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Næh, næh: Snedybden skal være mere end en ½ cm.

Julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til mange dage i forvejen. Så det behøver ikke være ny.

Og det er sådan set kun sket 9 gange siden 1900 i Danmark, og der går således statistisk set i gennemsnit 13 år imellem de hvide jul. De ni landsdækkende hvide jul var i årene:
1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.

Og der er ingen tegn i sol og måne på, at det bliver anderledes i år. DMI fortæller nemlig, at der bliver overskyet med stedvis regn eller byger i Danmark. Temperaturen juleaften vil ligge på mellem 5 og 8 grader, mens der om natten vil være omkring de 0 til 5 grader. Derudover forventes det at blive en meget mild dag.

Men da jeg var barn eller noget …

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Ps. Tak for omsorgsfulde tanker i går. Det går lidt bedre. Jeg holder feberen nede og hviler, når jeg ikke er på arbejde. Så det skal nok blive jul.