Skrublerier

På en skræmmende fredag den 13. (enhver gyserfilms yndlingsdag) er der ikke noget bedre end lys, der bryder med mørket.
Og det er jo netop det Lucia gør, når hun, terner og stjernebærerer kommer med lys og sangen om hende klinger overalt på skoler, arbejdspladser, institutioner og i radioen. Kender du også historien bag traditionen? Ellers kommer den i kortform lige om lidt.

Men først til ære for min kollega kære Linnea Sofie Larsen Kallestrup lidt om stjernedrengene eller stjärngossarne (som de hedder på svensk): Stjernedrenge eller stjernemænd gik efter senmiddelalderlig skik, som har været kendt i hele Norden, rundt fra hus til hus og sang julen ind. Tre af dem var iført spidse huer og hvide dragter. Det var de hellige tre konger eller vismænd, hvoraf den ene bar en stor papirstjerne med lys i på en stang. Det lille optog sang en from vise om de tre konger, der knæler for Jesusbarnet og Jomfru Maria. I andre traditioner gik de rundt fra 3. juledag til trettendedagen helt henne i januar. I svenske skikke i 1800-tallet. dukkede stjernesangerne op igen som deltagere i Lucias følge. Hvor Lucia har en krans med fire lys på hovedet og hendes terner et lys i hænderne, så holder hver af drengene en lille stang med en lille stjerne.
Svenska wiki har en fin artikel og det samme har det nordiska museet i Stockholm.

https://sv.wikipedia.org/wiki/Stj%C3%A4rngosse
https://www.nordiskamuseet.se/aretsdagar/trettonhelgen

Nå ja, Linnea: Der har forresten været mandlige Luciabrude – selv i det svenske. Se her: https://www.sydsvenskan.se/…/manlig-lucia-blev-larare-och-t…. Så Hampus kan bare komme an 🙂

Og så til Lucia: Skikken med Lucia-optog er relativt ny og stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. I dag har hver eneste svenske by sin egen Lucia, som findes lang tid før 13. december. Svenskerne har dog fejret Lucia-natten, eller Lusse-natten, som de kalder den, siden 16-1700-tallet. Det gælder især i den vestlige del af Sverige, hvor traditionen byder, at gårdens unge piger vækker alle med kaffe og de specielle Lussekatte, som er safransboller, i den kulsorte, tidlige morgenstund. Hele min barndom og såmænd også i min “voksendom” har smagen – som jeg har skrevet før – af en lussekat været noget helt specielt. I Sverige holder enhver skole og kirke med respekt for sig selv Luciaoptog og -koncert tidligt (tidligt som klokken 7) om morgenen. Så i vintermørket bæres lyset frem, mens smagen klinger, hilsner vennelag og skænker lykke.

Det første Luciaoptog i Danmark blev forresten opført på det gamle Scala i København i 1944. Inspirationen til Luciaoptoget kom fra Sverige, hvor man i det hele taget hentede en hel del under besættelsen, fordi alternativet var at hente fra Tyskland.

Kom med til luciamorgen i den smukke Kungsholm kirke i Stockholm og hør Luciasagen sunget af smukke svenske pige- og drengestemmer. Optoget med luciabruden i front og tärnor (kvinder/piger med lys og glimmer i håret) og stjärngossar (dren­ge/mænd med kræmmerhuse på hovedet og pinde med guldstjerner i hænderne) er smukt og stemningsfyldt. Du kan jo lige bage en lussekat (som smager extra godt med en kop varmt ha’-det-godthed til) og nyde den, mens lyset bliver båret frem i den mørke decembermorgen eller i en mørk decemberaften. Uanset tidspunkt er det bare mums.

Opskriften på lussekattene er her. Endda i en moderne udgave uden tidlige tiders sigtemel. Den perfekte lussekatt er blød og svampet og friskbagt:

50 g smør smeltes i en kasserolle
5 dl mælk lunes med smørret til det er fingervarmt
50 gram gær smuldres i en stor skål. Smør/mælk tilsættes. Rør til gæren er opløst.
1 tsk salt og
2 tsk sukker og det meste af
15 dl mel røres i blandingen. Hold et par dl tilbage. Ælt indtil dejen ikke klistrer længere. Stil den til hævning et lunt sted dækket af et klæde indtil den er ca. fordoblet i størrelse; dvs. ca. 1 time.
1 g safran stødes i en morter med
1 tsk sukker. Pisk det med
125 g smør,
1½ dl sukker og
1 æg indtil blandingen er lys og luftig.
Ælt nu den søde smørblanding og den hævede dej sammen. Tilsæt det mel, som du holdt tilbage tidligere. Ælt til dejen er blød og smidig.
Del dejen i mindre stykker og form nu lussekatterne. Den klassiske form er som et snoet S, men der er mange muligheder. Læg lussekatterne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve til næsten dobbelt størrelse.
1 æg piskes let sammen og pensles på lussekatterne, som kan pyntes med rosiner.
Bag lussekatterne midt i ovnen ved 250 grader; i 8-10 minutter.

Vil du gerne kende historien om den “rigtige” Lucia, som har helgendag i dag, kan du læse mere her: https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvem-var-lucia

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Men vi venter på det britiske valg og brexit – hvis det skotske uafhængighedsparti ikke bliver stort nok til at stikke i en kæp i hjulet på brexit og kan gøre sit for et samlet, stabilt europa – kan vi passende se på en af julens mest kendte skikkelser. Du ved: Ham den lille med grøden, som kravler på væggene og laver skæg. Ja, det er rigtigt. Det er selve nissen, jeg taler om.

Oprindeligt var nissen en hedensk husgud, der nød stor velvilje, fordi han hjalp til med gårdens drift, hvor han arbejdede året rundt. Han kunne være lidt af en hidsigprop, og skulle derfor behandles med stor forsigtighed og megen respekt.

I sidste halvdel af 1700-tallet erstattede sund fornuft efterhånden folketro, overtro og vantro. Hermed svandt også respekten for gårdboen eller gårdbukken, som nissen blev kaldt den gang. Omkring 1800 var man ligefrem kommet på fornavn med ham. Man kaldte ham selvfølgelig Nis, der var et af datidens mest udbredte drengenavne.

I løbet af 1800-tallet ændrede nissen personlighed og blev nu især knyttet til julen. Hans hedenske oprindelse har dog ingenlunde hindret, at han den i dag er den vigtigste figur i det kristne Danmarks fejring af Jesu fødsel.

Efter i århundreder at have været ungkarl blev nissen gift omkring 1858. Senere kom der endog nissebørn til. Det hjalp alt sammen på nissens humør. Den lille, vrisne gårdbo blev til julenissen, som vi kender, med smilerynker, røde æblekinder og venlige øjne – selvom han dog stadig ynder at lave spilopper!

Julenissen hjælper ikke længere til med gårdens drift, men bruger i dag al sin tid på at lave julegaver til artige børn. Nisserne bringer gaverne meget hurtigere frem end deres internationale konkurrent, julemanden, der jo skal rejse helt fra Grønland med gaverne. Det er altså nissernes fortjeneste, at danske børns julegaver er klar under træet allerede den 24. december efter aftensmaden, mens børnene i mange andre lande pænt må vente til næste morgen.

Nissen elsker et stort krus øl og en stor skål risengrød med smørklat i, og får han ikke, hvad han skal have, så bliver han meget knotten. Og driller man nissen, kan han blive ret så arrig – og så er han/hun ikke længere en rar nisse.

Tak til Den Gamle By for inspiration og lån af tekstbidder.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Hvis dagen i dag er lidt underlig, så lad det ikke komme bag på det. Det er nemlig både Fandens fødselsdag (https://da.wikipedia.org/wiki/Fandens_f%C3%B8dselsdag) og Tycho Brahes dag (https://bibliotek.kk.dk/…/h…/blog/tycho-brahes-uheldige-dage). Det fik mig til at tænke på, at noget af det ældste kendte julepynt faktisk har skullet forestille fanden selv.

Lige netop: Jeg taler om julebukken, som nogen mener er en forklædt djævel. Traditionen med julebukke er en meget gammel. Den går faktisk tilbage til middelalderen. Den er et af de ældste nordiske julesymboler. Men hvornår og hvordan den kommer ind i julen, ved man ikke med bestemthed.

For godt 100 år siden var julebukken – Ifølge Holberg og folkemindeforskeren H.F.Feilberg – en ung mand, som dukkede op til julefesterne forklædt som julebuk, og han havde ofte et gedehoved af træ på en lang stang med sig. Julebukken kom brasende ind i selskabet, lavede løjer med alt og alle, og gjorde alt hvad han kunne for at sætte gang i selskabet. Den var både nærgående og påtrængende, ja ofte også sjofel.

Traditionen med julebukken kendes stort set kun i Norden, og dens oprindelse er ukendt. Et bud er, at det er et levn fra en vikingetiden, hvor man i juletiden (Det var faktisk vikingerne, der opfandt ordet jul: https://danmarkshistorien.dk/…/jul-i-vikingetiden-og-den-t…/) ofrede en buk, som symbol på tordenguden Tors bukke, for at få et godt år. Andre mener, at julebukken kan være opstået ud af middelalderens kirkelige julespil, der ofte inkluderede en hornet djævel, som har givet inspiration til julebukken.

Selvom traditionen med julebukke er gammel, så er julebukke af halm først kommet til Danmark efter 1945, hvor der “ankom” som en af mange svenske juletraditioner. Mange af de danskere, som havde været flygtninge i Sverige under 2. Verdenskrig, bragte den svenske tradition med julepynt af halm – bl.a. bukken – med hjem til Danmark.

Helt uden sammenhæng får du en julevideo, som man simpelthen kun kan blive i godt humør af (Hvis Fandens fødselsdag eller Tycho Brahes dag nu skulle have været efter dig)

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

I oktober havde Statsministeren den vigtige meddelelse til folketinget, at den danske stat opkøbte 3 cirkuselefanter og en cirkuskamel Ali, som angivet var uadskillelig bedsteven med en af elefanterne Ramboline. Venskabet stak dog ikke så dybt og Alis skæbne har været uvis, fordi det i tiden efter Statsministerens tale blev mere og mere klart, at der ikke ville blive givet statspenge til hans fremtid.

Heldigvis har Ali fået en sponsor. Et undertøjsfirma har påtaget sig at sikre Alis ve og vel og sponsorerer fremover de 35 kilo foder, som en kamel dagligt indtager. Undertøjsfirmaet sponsorerer allerede flere af de andre kameler, som bor hos Dronningmølle Æsel- og Kameludlejning. Undertøjsfirmaet er dog udfordret på at forklare kineserne, som man har en stor eksport til, hvorfor man bruger så mange ressourcer på en enkelt kamel for at undgå, at den ikke ender på i en gryderet.

Så nu kan dyrene – får. æsler og køer – omkring julekrybben, som hyrderne vogtede på marken måske være ganske rolige og det samme kan de tre vise mænds kameler. De ender ikke i suppegryderne efter jul, men kan se frem til beskyttelsesprogrammer og ophold i dyreparker og i pensionsafdelingen hos æsel- og kameludlejningsfirmaer.

I andre dele af verden, er der mange mennesker, der ønsker sig et dyr i julegave i en lidt mindre størrelse. F.eks. 5 kyllinger.
De skal godt nok ikke på pension; men vokse selv store og stærke og lægge æg, så børn i f.eks. Malawi ikke dør af sult og samtidig får de vigtige proteiner alle børn har brug for. Røde Kors køber kyllingerne på det lokale marked og giver dem til verdens fattigste familier. Familier ønsker sig også geder, høns og haner.

Du kan støtte familierne til at få et dyr, der kan være med til at sikre de fattigste børns overlevelse ved at klikke her: https://giv-en-ged.noedhjaelp.dk/se-alle-…/giv-fem-kyllinger

Mens du shopper kyllinger kan du lytte til Jacob Dinesen, som synger Merry Christmas Baby i DRs Store Juleshow 2016.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Dagens navn er jo Rudolf, så hvad er mere oplagt end et gensyn med en af julemandens vigtigste hjælpere (sammen med Dasher, Dancer, Prancer, Vixen, Comet, Cupid, Donder og Blitzen). Eller som de ofte kaldes på dansk: Sprinter (eller Springer), Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn.

I en moderne verden havde vi formentlig ikke en Rudolf. Han var forlængst blevet fanget i et vildsvinehegn eller slettet af sin tegnefilm, fordi han krænkede de oprindelige rensdyr med sin røde tud.

I virkeligheden var Rudolfs faktisk ikke blandt de “oprindelige” rensdyr fra amerikaneren C.C. Moores digtet “A visit from St. Nicholas”, som han skrev/udgav i 1823. Rudolf, som vi kender, blev “opfundet” i 1939 af forfatteren Robert L. May, der blev bedt om at digte en julefortælling til stormagasinkæden Montgomery Ward. Meningen var, at julehæftet skulle erstatte de regne/malebøger, som magasinet plejede at uddele i PR-øjemed. Til brug for dette hæfte digtede May historien om hvordan julemanden afleverede gaver til Rudolfs familie, og blev opmærksom på, at det lyste rødt fra dyrets værelse. Julemanden fandt da på, at den røde næse kunne bruges som lygte i den stadig tættere tåge, som var ved at standse årets gaveudbringning.

Bag kalenderlågen gemmer filmtegneserien fra 1948 sig. Så bliver det ikke mere nostalgisk. Så tag ungerne eller børneungerne (manden eller konen må også gerne kigge med) op på skødet og se en ægte klassiker sammen med dem.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

I dag fejrer vil jo næsten ikke jul længere. Julen afvikler vi mellem den 24. og 26. december; mens vi venter på at kunne bytte gaverne d. 27. december. Tankevækkende, at vi investerer så mange kræfter i noget, der varer så kort.

Historisk så det helt anderledes ud. Fra midten af 1500-tallet dækkede juletiden over perioden 21. december og tre uger frem. I denne tid var der lyst julefred over landet, hvilket betød, at man kun måtte udføre det allermest nødvendige arbejde. Hvis man lå i strid med nogen, skulle man også lægge den på hylden.

Men uanset om julen varer 3 dage eller 3 uger, så er tiden op til jul advent, som mange af os markerer ved at tænde lys i en adventskrans indtil de alle fire brænder. Ligesom kalenderlys og kalendergaver hjælper adventskransen os med at tælle ned til jul.

Adventstidens farve er egentlig lilla, fordi det symboliserer bod og forberedelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at højtiden begyndte og samle opmærksomheden om julens åndelige indhold. Som jeg har skrevet før, skal man tømmes for alt der tynger i sjæl og krop, for at kunne feste af helt og fuldt hjerte.

Jeg synes, det er lidt synd, at forberedelsestiden har flyttet sig hen i oktober og vi, når vi endelig når til jul, er udmattede og egentlig bare gerne vil pakke festen ned.

Så und dig selv til adventsro. Et pusterum. En tid til at nære dig selv og huske på, at vi forbereder os til fest.
Du kan evt. gøre det med Pigekoret, Sys Bjerre & Jonas H Petersens dejlige nummer her.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Vi kender dem fra radioen, fra fjernsynet, fra kirken juleaften (og andre dage i advent og jul) og fra utallige julekoncerter på alt fra ungernes skole over byens torv til de utallige julekoncerter, hvor vi gladeligt lytter til at julen bliver sunget ind. Ja, det er Julesalmerne jeg taler om.

Der findes to “slags” julesange/-salmer: De verdslige julesange og de religiøse julesalmer. I de fleste familier synges lidt af hvert juleaften, når der danses rundt om juletræet. Først synger vi et salme eller to (ofte i et alt for langsomt tempo), der handler om julens religiøse budskab . Bagefter synges vi julesange, som – ofte mere muntert – fortæller om nissen og juletræet.

Jeg tror, at vi alle har en julesalme eller to, der betyder noget særligt for os. Nogen har den fra salmerne og andre fra julekalenderne. Andre igen finder “deres” blandt dem, der handler mere om juletiden end om julens indhold. Lige meget hvad er julen en tid, der giver os rig lejlighed til at mærke glæden ved at synge sammen.
Personligt er det ikke jul for mig uden julesalmerne (og julesangene). Julesalmen: “Det kimer nu til julefest” har en særlig plads i mit hjerte sammen med adventssalmen “Blomstre som en rosengård”. Har du en salme/sang, der betyder noget særligt for dig?

De første julesalmer var på latin, som de fleste danskere ikke forstod. De blev sunget af koret i kirken. I senmiddelalderen opstod der et ønske om at ændre det kirkelige sprog fra latin til dansk, anført af datidens store kulturpersonlighed Christiern Pedersen. I hans prædikesamling fra 1515 kan vi for første gang læse juleevangeliet på dansk. Salmerne på dansk måtte dog vente på reformationen.

Den mest kendte af alle julesalmer er nok den, vi herhjemme kender som ”Glade jul, dejlige jul” der er en omskrivning af ”Stille Nacht, heilige Nacht”, som fylder 201 år juleaften. Den er ifølge hjemmesiden silentnight.web.za i dag oversat til 142 sprog, heriblandt kinesisk, swahili og zulu. Og selvom salmens tekst nok adskiller sig en smule fra sprog til sprog, er melodien alle steder den samme.Jeg tror, at vi alle har en julesalme eller to, der betyder noget særligt for os. Nogen har den fra salmerne og andre fra julekalenderne. Andre igen finder “deres” blandt dem, der handler mere om juletiden end om julens indhold. Lige meget hvad er julen en tid, der giver os rig lejlighed til at mærke glæden ved at synge sammen.
Personligt er det ikke jul for mig uden julesalmerne (og julesangene). Julesalmen: “Det kimer nu til julefest” har en særlig plads i mit hjerte sammen med adventssalmen “Blomstre som en rosengård”. Har du en salme/sang, der betyder noget særligt for dig?

Den skal jeg høre i aften. Sunget i en moderne fortolkning, der samtidig udviser stor respekt for traditionen. Du kan smuglytte med her: https://www.youtube.com/watch?v=hEfo806n6UU

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Indledningsvis vil jeg gerne undskylde min hvide, midaldrende, privilegieblinde, binære, heteronormative og kønsstereotype tankegang. Men jeg kan altså ikke skrive “julehennen” eller “julehønnen”, så hermed en advarsel om, at ordet julemanden som hankøn vil forekomme hyppigt i teksten.

Det er den hellige Nikolaus’ dag i dag (og Finlands uafhængighedsdag – men det er en helt anden historie). Han var biskop i Myra. Med tiden er der kommet mange historier om ham. Han frelser nødstedte søfolk, han er børnenes ven, søfolkenes skytshelgen og forbillede for Julemanden. Han ville nok have sagt nej til julemandens tykke, røde pelskåbe (Der fik farven i 1931, da Coca-Cola begyndte at bruge ham i sine reklamer) i det varme Tyrkiet.

Nikolaus var mærket af tortur efter mange års kristenforfølgelser, så der var nok ingen, der forestillede sig, at han mange år efter ville blive afbildet som en velnæret julemand. Og Nikolaus, som forærede sin familieformue væk til de fattige, ville nok heller ikke kunne genkende sig selv som den julemand, der er blevet symbolet på vore dages vilde gavefest.

I mange lande kaldes julemanden ved navne, der minder om Nikolaus, f.eks. Sinter Klas i Holland eller Santa Claus i USA. Så mon han ikke også kan have klejner og et rensdyrspand med. Danske børn (og voksnes) julemand bor i Grønland, og hvert år skriver mange børn også til ham på adressen: Julemanden, 2412 Santa Claus, Greenland. Han har ikke mere end 120 år på bagen i Danmark som gaveudbringer (heldigvis for julefreden, at han er mere effektiv end Post Nord). Godt nok er han med i “Peters Jul” fra 1866, men ikke som gaveudbringer, derimod er det ham, der kommer med juleglæden, altså julestemningen. Først med Louis Moes’ “Julemandens bog” fra 1898 opstår ideen om Julemanden på Grønland, der kommer med gaver

Hvis du gerne vil hjælpe julemanden – i hvad skikkelse han så end har – så er der et utal af muligheder. Der er som for hvem, det ikke handler om 1, 3 eller 12 gaver; men om sikkerhed, mad, vand, varme, medicin og skolegang. Unicef er en af de organisationer, der hjælper børnene. Du kan give din gave her: https://www.unicef.dk/kampagne/sult/

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

I rækken over danske juletraditioner, som virkelig har potentiale i en indfødsretsprøve om det virkeligt danske, er julestjernen. Altså ikke den på himlen, men den i vindueskarmen, som taber bladene så snart man vender ryggen til den.

Men som så mange andre juletraditioner er det så om så med det danske. Julestjernen stammer fra oprindeligt fra Mexico, hvor den kan blive 4-5 meter høj (måske lidt for højt til vindueskarmen?). Den oprindelige art er en busk med en kort stamme og åben, udspærret forgrening.

Julestjernen kom første gang til Europa i 1804. Naturforskeren Alexander Freiherr von Humboldt opdagede den på en rejse gennem Amerika og bragte den med sig tilbage til Tyskland, hvor den blev katalogiseret i Berlin, hvor botanikeren Carl Ludwig Willdenow i 1833 gav planten det botaniske navn “Euphorbia pulcherrima”.

Mange år senere blev julestjernen bragt med til USA af Joel Poinsett – USA’s ambassadør i Mexico og passioneret planteelsker. I 1836 fik planten navnet “Poinsettia” i USA – navnet, den kendes under i dag. Til minde om Poinsett fejrer man i USA hvert år den 12. december “Poinsettia Day”, hvor millioner af amerikaner giver hinanden julestjerner. Den tradition har mange europæiske lande også taget til sig, og i Danmark har man i nogle år forsøgt at få danskerne med på vognen ved at kendte danskere på “Julestjernernes Dag”, gør fremstød for blomsten og for “Poinsettia Day”. Et – til nu ikke så succesfyldt – forsøg på at give dagen samme plads i vores hjerter som de andre “højtider”, vi har taget til os – f.eks. Valentinesdag og Halloween.

Julestjernen indledte sin karriere som afklippede grene i starten af det 20. århundrede. Julestjernen som potteplante kom først i begyndelsen af 1950’erne, da man i Tyskland begyndte at dyrke sorter, der var velegnede som stueplanter. Siden 50’erne er det gået stærkt med udviklingen af planten, så den i dag optræder i mange forskellige størrelser og farver.

En ting er sikkert. Julestjernen – uanset dens ophav – er en af de ting, der gør, at vi ved, det er jul igen.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Hvad skal du i julen? Spørger vi venligt og interesseret hinanden om. Med den lidt underforståede vished om, at alle har “nogen” at komme hjem til. Og har man ikke er det ikke noget, vi taler højt om.

Hvorfor jeg lige kom i tanke om nummeret her, fortaber sig et eller sted i min hjernes krinkelkroge.

Om det er den irske postpunks særlige tone eller bare en stemme, der vækkede mine ører, da jeg genhørte The Workman’s Clubs juleplayliste. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at der er mennesker derude, der ikke er blevet bedt hjem eller har nogen at bede hjem.

Heldigvis er der nogen, der ikke synes, det skal være sådan.

Røde Kors hjælper julevenner med at møde hinanden: https://www.rodekors.dk/jul/julevenner

KFUM’s Sociale Arbejde inviterer til traditionel juleaften på cafeer i hele Danmark. https://boernesagen.dk/eve…/mangler-du-et-sted-at-holde-jul/

I Facebookgruppen: “Selskab til Juleaften” inviterer både private og foreninger til fælles jul: https://www.facebook.com/selskabtiljuleaften/

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️