Skrublerier

I rækken over danske juletraditioner, som virkelig har potentiale i en indfødsretsprøve om det virkeligt danske, er julestjernen. Altså ikke den på himlen, men den i vindueskarmen, som taber bladene så snart man vender ryggen til den.

Men som så mange andre juletraditioner er det så om så med det danske. Julestjernen stammer fra oprindeligt fra Mexico, hvor den kan blive 4-5 meter høj (måske lidt for højt til vindueskarmen?). Den oprindelige art er en busk med en kort stamme og åben, udspærret forgrening.

Julestjernen kom første gang til Europa i 1804. Naturforskeren Alexander Freiherr von Humboldt opdagede den på en rejse gennem Amerika og bragte den med sig tilbage til Tyskland, hvor den blev katalogiseret i Berlin, hvor botanikeren Carl Ludwig Willdenow i 1833 gav planten det botaniske navn “Euphorbia pulcherrima”.

Mange år senere blev julestjernen bragt med til USA af Joel Poinsett – USA’s ambassadør i Mexico og passioneret planteelsker. I 1836 fik planten navnet “Poinsettia” i USA – navnet, den kendes under i dag. Til minde om Poinsett fejrer man i USA hvert år den 12. december “Poinsettia Day”, hvor millioner af amerikaner giver hinanden julestjerner. Den tradition har mange europæiske lande også taget til sig, og i Danmark har man i nogle år forsøgt at få danskerne med på vognen ved at kendte danskere på “Julestjernernes Dag”, gør fremstød for blomsten og for “Poinsettia Day”. Et – til nu ikke så succesfyldt – forsøg på at give dagen samme plads i vores hjerter som de andre “højtider”, vi har taget til os – f.eks. Valentinesdag og Halloween.

Julestjernen indledte sin karriere som afklippede grene i starten af det 20. århundrede. Julestjernen som potteplante kom først i begyndelsen af 1950’erne, da man i Tyskland begyndte at dyrke sorter, der var velegnede som stueplanter. Siden 50’erne er det gået stærkt med udviklingen af planten, så den i dag optræder i mange forskellige størrelser og farver.

En ting er sikkert. Julestjernen – uanset dens ophav – er en af de ting, der gør, at vi ved, det er jul igen.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Hvad skal du i julen? Spørger vi venligt og interesseret hinanden om. Med den lidt underforståede vished om, at alle har “nogen” at komme hjem til. Og har man ikke er det ikke noget, vi taler højt om.

Hvorfor jeg lige kom i tanke om nummeret her, fortaber sig et eller sted i min hjernes krinkelkroge.

Om det er den irske postpunks særlige tone eller bare en stemme, der vækkede mine ører, da jeg genhørte The Workman’s Clubs juleplayliste. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at der er mennesker derude, der ikke er blevet bedt hjem eller har nogen at bede hjem.

Heldigvis er der nogen, der ikke synes, det skal være sådan.

Røde Kors hjælper julevenner med at møde hinanden: https://www.rodekors.dk/jul/julevenner

KFUM’s Sociale Arbejde inviterer til traditionel juleaften på cafeer i hele Danmark. https://boernesagen.dk/eve…/mangler-du-et-sted-at-holde-jul/

I Facebookgruppen: “Selskab til Juleaften” inviterer både private og foreninger til fælles jul: https://www.facebook.com/selskabtiljuleaften/

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Da jeg var barn var langfredag en Langfredag stille og også uforståelig dag. Alt var lukket. Ingen tankstationer, 7/11, Bilka, Biografer, Caféer, Restaurenter, Hoppe-legeland, Kunstmuséer eller andet.
Det var en dag, der nemt kom til at stå for noget mørkt, lidt forknyt. Selv i kirken var alt stille og slet ikke som de andre dage. Det handlede – for mine barneører – kun om død og mørke – uden der dog var tidligere tiders håndfaste tegn og symboler:
Langt op i 1800-tallet ris…ede (slå med et ris lavet af grene) man hinanden langfredag, og der blev serveret den ydmygste og ringeste mad. Ja, børnene fik endda af og til kun lidt salt og så ellers ingenting. Så kunne de føle, hvordan Jesus havde det på korset denne dag.
Som voksen er langfredag blevet nemmere at forstå. Visheden om at Gud er med os ind i lidelsen og døden og vi er blevet givet en vished om, at det vi skal igennem her i livet, det har Gud prøvet på egen krop.
Og bag mørket venter påskedags opstandelseslys. Lige om lidt.

En glædelig, fredsfyldt og velsignet jul til jer alle. Jeg håber, I alle får nogle dejlige dage sammen med dem, I holder af. Min jul står både på frihed og arbejdstid og på en eller anden måde giver det mening for mig, at juledagene på den måde ikke kun kommer til at handle om mig selv. Jeg har lige læst en juleprædiken (fra 2011) fra den århusianske Biskop Keld Holms hånd; hvor han taler om julen som en trodsens virkelighed, der skal give inspiration og pligt i hverdagene, der følger efter julen. En virkelighed, hvor det hedder kærlighed før magt, barmhjertighed før rethaveriskhed, håb før mismod, glæde før trøstesløshed. Læs hans prædiken – der for øvrigt indledes med en vidunderlig historie om hvad hjertekirurgi og AGF har med hinanden at gøre. I mens synger og spiller Sinead O Conner, Danny O Reilly & the RTE Concert Orchestra denne helt fantastiske fortolkning af: “When af child is born”. Kærlige tanker – Pas på jer selv og hinanden.

Glædelig 4. søndag i advent. Dagen før dagen før dagen. Kan du mærke en gnist af spænding og forventningsfuld glæde eller har pligterne og “jule-to-do-listen” taget magten? Hvis du er ramt af det sidste, så rejs dig op; hent et godt glas eller en god kop noget, der giver velbehag og sæt dig og lyt til en af klassikerne i en lidt anderledes udgave. Jeg synes, december er så vidunderlig på mange måder, bl.a. fordi forventningen får det bedste frem i mennesker. Jeg havde jo læst på PostDanmarks hjemmeside, at: “Størstedelen af vores posthuse har åbent søndag den 22. december, og her kan du hente dine breve og pakker samt indlevere post”. Fantastisk service, som nethandlen har udløst. Jeg havde så bare overset, at det skulle være inden kl. 12. Men den søde ekspedient i Føtex forærede mig den forede kuvert, lånte mig dette og hint jeg havde glemt i skyndingen, fandt kassen med maxibreve i de allerede pakkede postvogne og fik lusket min pakke med afsted. Oveni det hele nåede vi at småsnakke om jul, om hendes uddannelse og stegetid på flæskestegen. Tænk, hvis vi kunne tage den hjælpsomhed og tillidsfulde nærhed mellem to fremmede med ind i januar, februar osv. Hav en fantastisk adventsaften og pas på jer selv og hinanden.

Glædelig lillejuleaften. Jeg advarer på forhånd; hvis du har det med at tænke billedligt og skal i kirke i morgen, så lad være med at se Mr. Bean’s “udlægning” af juleevangeliet. Krampetrækninger i smilebåndene kan forekomme som bivirkning, når man bliver husket på videoen. Jeg forsøger med hård hånd at kurere det anfald af oprydningsvanvid, der ramte mig i går aftes og håber jeg gennem selvdisciplin og støttet af en anelse alkohol eller noget kan finde ud af at holde fuldstændig fri (altså udover de der 7-9-24 ting på to-do-listen *griner selvironisk*). Hvad skal du bruge dagen før dagen til? Jeg håber, at såvel min som din dag og alle andres bliver fyldt med glæde og forventning. Pas på jer selv og hinanden.

Glædelig 21. december og glædeligt vintersolhverv. Årets korteste dag, hvor der kun er 7 timer mellem solopgang og solnedgang. Præcis kl. 18.11 passerer solen det laveste punkt i sin bane på himlen og står lodret over den Sydlige Vendekreds. Så natten før natten før natten er meget praktisk årets længste, så vi kan tanke godt op med søvn før julefesten begynder. Grundtvig skriver i julesalmen: “Kimer, I klokker”, at “Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange”. Så husk at selvom lyset er kort på himlen i dag, så er der lys i hjertet, når vi passer på os selv og hinanden. Hav en vidunderlig vintersolhvervsdag.

Glædelig 19. december. Lige pludselig forsvandt lidt af himlens gråhed og rester af solnedgangen er pippet frem. Dejligt at vågne til efter en lidt for kort “nattesøvn”. Det kalder på en glad julesang og hvad er mere muntert end børneklassikeren på melodien fra Scillemadinkedinkeding med tekst af Otto Brandenburg. Har du allerede gættet sangen, der med sine fantastiske billeder så som: “Han (nissen) sidder og sover, og det samme gør hans kat, som ”drømmer sødt om sild med flødeovertræk”.”
Håber, du har en forrygende dag. Pas på jer selv og hinanden
(Ps: Det kgl Bibliotek har en fin lille historie om sangens lidt skæve historie, den kan du læse her.

Glædelig 18. december. Mangler du også de sidste julegaver og kan mærke julestressen puste i nakken? Så kommer der en servicemeddelse her: Posthusene holder åbent heldt frem til søndag d. 22; så der er tid endnu. Jeg tillader mig derfor at drive bare lidt efter gårsdagens dobbeltvagt og dagens nattevagt. Jeg troede ikke, jeg kunne holde til at møde 23.00 – 13.30 længere, men af uforklarlige årsager hænger jeg sammen endnu. Dangens julesalme synes af Seebach senior og er en af mine yndlingsjulesalmer. “Kom lad os gå med stille sind, som hyrderne til barnet ind”. Pas på jer selv og hinanden.