Skrublerier

GLÆDELIG PÅSKE
Kristus er opstanden! Han er sandelig opstanden!
Χριστὸς ἀνέστη! Ἀληθῶς ἀνέστη!
ΠιχρίςΤος αϥτωΝϥ! ϦΕΝ οΥΜεθΜΗι αϥτωΝϥ!
المسيح قام! حقا قام!‎…
De sidste tre dage har alle kristne bevæget sig mellem sorg og glæde. Tabet af tro og kærlighed med døden som følge, men samtidig med den største glæde: opstandelsen og det evige liv. Påskemysteriet fortæller os, at livet er utroligt, men sandt. Påsken er en historie, der udspilles mellem poler: Ensomhed og fællesskab. Dødsangst og livsvilje. Forladthed og kærlighed. Tvivl og tro.
Vi er vandret fra afskedens fællesmåltid over dødens ensomhed og følelsen af forladthed til påskemorgens triumf: Kvinderne, som blev tilbage ved korsets fod og var med han i lidelse og død, har opdaget at graven er tom. Livet og kærligheden sejrer lige foran dem.
Opstandelsen er frihed. Opstandelsen er livet, der sejrer over døden. Sandheden, der får ord. Den er livet, der pludselig giver mening, fordi dødens intethed bliver brudt.
Så det er tid for fest og leg. For gækkebreve, påskeæg, påskelam. påskebryg og påskehare. Og ligesom julen er påsken fyldt med traditioner, hvis ophav forlængst er glemt. Tag nu påskeægget. Udover at farve og lege med æg var de stærke symboler i påsken, hvor de – på samme måde som æbleskiver i julen – blev givet som almisser. Tjenestefolk fik således efter stand og rang et antal æg. Fordelingen kunne til eksempel være femten æg til karlen, ti til pigen og fem til tjenestedrengen. Herefter lavede gårdens frue gerne æggekage til alle. Æggene var noget særligt. Man tiggede endda for at få æg. Ligesom børn i dag rasler om slik til fastelavn, “sang” sognets fattige børn for æg fra dør til dør i landsbyerne.