18. December

Glædelig 18. december. Mangler du også de sidste julegaver og kan mærke julestressen puste i nakken? Så kommer der en servicemeddelse her: Posthusene holder åbent heldt frem til søndag d. 22; så der er tid endnu. Jeg tillader mig derfor at drive bare lidt efter gårsdagens dobbeltvagt og dagens nattevagt. Jeg troede ikke, jeg kunne holde til at møde 23.00 – 13.30 længere, men af uforklarlige årsager hænger jeg sammen endnu. Dangens julesalme synes af Seebach senior og er en af mine yndlingsjulesalmer. “Kom lad os gå med stille sind, som hyrderne til barnet ind”. Pas på jer selv og hinanden.

17. December

Godmorgen og glædelig 17. december. Jeg læste et interview med Pave Frans, der just er blevet kåret til årets mand 2013 af “Times”, hvor han bl.a. blev spurgt, hvad julen havde at sige mennesket i dag. Til det svarede han blandt andet: “It …speaks of tenderness and hope. When God meets us he tells us two things. The first thing he says is: have hope. God always opens doors, he never closes them. He is the father who opens doors for us. The second thing he says is: don’t be afraid of tenderness.” Så lad os bringe håb om omsorgens ømhed og håb til dem, hvor julen føles fraværende. Hav en fantastisk dag og pas på jer selv og hinanden.

16. December

Glædelig 16. december. Himmellegemerne står centralt i julens fortællinger og særligt stjernen har fået en central plads i fortællingen om menneskets vej til det lille barn, der kom for at være centrum for alle menneskers liv. Her har jeg l…adet Flemming Jørgensen – bedst kendt som Bamse – synge klassikeren, som ethvert barn kender fra Disneys juleshow: “Når du ser et stjerneskud”. Det kan du så måske ikke lige nu, men i morgen formiddag kan du se fuldmånen på himlen, hvis du er heldig. Præcis kl. 10.28 er den på sit absolut fuldeste. Jeg skal i nattevagt, så forhåbentlig sover jeg, inden månen er på sit fuldeste i morgen. Ha’ en fantastisk dag og pas på jer selv og hinanden.

15. December

Glædelig 3. søndag i advent. Julesøndag i Den gamle By. Jeg var forberedt på mange mennesker, men ikke på at Hjallerup marked kom til at fremstå som en underbesøgt byfest i udkantsdanmark. Med en tidligere LO-formads ord kan man vist sige, at Den gamle By “har sejret ad helvedes til”, når det kommer til besøgstal. Mange mennesker er godt, for mange mennesker er en træls ting. Men vi fik nået noget: Snuset til sæber og duftet til Kølnervand i Schous sæbehus, lidt mere end kigget på bøger i Andersens boghandel, spist æbelskiver efter gammel opskrift stegt i svinefedt og andet godt. Nu er fødderne trætte og benene oppe. Ha’ en fantastisk dag – søg lyset og juleglæden og pas på jer selv og hinanden.

14. December

Glædelig 14. december. Sangen klingede overalt på skoler, institutioner, i radioen i går. Du har formodentlig allerede gættet, hvad det er for en. Kender du også historien bag tradtionen? Ellers kommer den her i kortform: Skikken med Lucia-optog er relativt ny og stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. I dag har hver eneste svenske by sin egen Lucia, som findes lang tid før 13. december. Svenskerne har dog fejret Lucia-natten, eller Lusse-natten, som de kalder den, siden 16-1700-tallet. Det gælder især i den vestlige del af Sverige, hvor traditionen byder, at gårdens unge piger vækker alle med kaffe og de specielle Lussekatter, som er safransboller, i den kulsorte, tidlige morgenstund. Hele min barndom og såmænd også i min “voksendom” har smagen af en lussekat været noget helt specielt. Lyt til Luciasagen sunget af smukke svenske pigestemmer og bag en forsinket lussekat Opskrift: (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/442058:Julekalender-2011–Julekalender-13–december–Lussekat-og-luciabrud) . Hav en dejlig dag – pas på jer selv og hinanden 🙂

12 December

Glædelig 12. december. Var det ikke en fantastisk flot dato i går? 11.12.13. … Men trods det måtte min fb-julekalender vige for endnu en aftenvagt. Og så tager jeg lige en mere i dag. Herefter er min telefon sat på “Du er nummer 36 i køen – vent venligst til du bliver smidt af, når du er nummer to i køen” indtil mandag morgen. I modsætning til teleselskaberne og andet godtfolk slipper man dog for en irriterende, skrattende endeløs melodi. Men en af julens melodier skal du have her. Hvad er kalenderen uden “Little Drummer Boy”? Denne gang sunget af Frankie him self. Hav en fantastisk dag. Pas på dig og dine.

9 December

Glædelig 9. december. Navnekalenderen fortæller, at dagnes navn er Rudolph, så hvad er mere oplagt end et gensyn en af julemandens vigtigste hjælpere (sammen med Dasher, Dancer, Prancer, Vixen, Comet, Cupid, Donder og Blitzen). I virkeligheden er Rudulf ikke blandt de “oprindelige” rensdyr FRA 1823. Han blev “opfundet” i 1939 af forfatteren Robert L. May, der blev bedt om at digte en julefortælling til stormagasinkæden Montgomery Ward. Meningen var, at julehæftet skulle erstatte de regne/malebøger, som magasinet plejede at uddele i PR-øjemed. Til brug for dette hæfte digtede May historien om hvordan julemanden afleverede gaver til Rudolfs familie, og blev opmærksom på, at det lyste rødt fra dyrets værelse. Julemanden fandt da på, at den røde næse kunne bruges som lygte i den stadig tættere tåge, som var ved at standse årets gaveudbringning. Her er et klip med en meget ung Rudolph. Und dig selv de minutter det varer og tag en tur ad barndommens tegneserie memory lane. Ha’ en dejlig dag og pas på jer selv og hinanden.

8 December

Glædelig 2. søndag i advent. Her i mit pastorat er det gråt, vådt og slet ikke spor juleagtigt. Så kan man jo heldigvis ty til “klassikerne”. Dagens kalendersang er hverken ny, original eller noget – alligevel ingen jul uden den i højtalerne. Søg lyset og livet – også når vejret kaster grå skygger. Pas på jer selv og hinanden derude.

10 12 2013 - Julekalender    Ingen kommentarer

7 December

Glædelig 7. december. Her er det en stille lørdag efter en arbejdsom uge. Og på sådan en dag er et energiboost altid velkomment. Og findes der bedre boost end noget, der får smilet frem? Ha’ en dejlig lørdag og pas på jer selv og hinanden.

10 12 2013 - Musik    Ingen kommentarer

6 December

R.I.P. Number 46664. Madiba. Et fyrtårn i et helt folks mørke. Forsoningens mester. Et lysende eksempel på moralsk mod, værdighed og levende håb.

“Jeg har dedikeret mit liv til kampen for det afrikanske folk. Jeg har kæmpet mod hvid dominans, og jeg har kæmpet mod sort dominans. Jeg har værnet om idealet om et demokratisk og frit samfund, hvor alle mennesker lever sammen i harmoni og med lige muligheder. Det er et ideal, som jeg håber at leve for og at opnå. Men hvis det bliver nødvendigt, er det et ideal, som jeg er rede til at dø for.”

Et stille: “God 6. december” på en dag, der kalder på eftertanke og ydmyg respekt for en af de største mænd i moderne tid. Pas på jer selv og hinanden.