22. December – XMAS SONG

Glædelig 22. December

Jeg faldt helt tilfældigt over denne lille video med Runrig, der syneger Stille nat/Glade jul på to sprog. Et eller andet sted så blev jeg – uden helt at vide hvorfor – lidt rørt og varm om hjertet af de 2 minutter og 22 sekunders musik. Har du også noget julemusik, der rør dig? Har en fantastisk dag og pas på dig derude.

 

21. December – Disneys juleshow

Glædelig 21. December

Så er der ikke længe til og jeg har ledt og ledt efter en god indspilning af min yndlingsjulesalme: “Det kimer nu til julefest”. Den findes ganske ikke i en tilgængelig indspilning, som er værd at høre på. Så mens jeg leder videre, kan du tage ungerne/børnebørnene/konen/manden/kæresten/svigermor eller bare en, du holder meget af og gerne vil dele en varm stund med på skødet og nyde den lille forsmag på Disneys juleshow. Ha’ en herlig dag og pas på dig derude.

 

20. December – Oh Come All Ye Faithful

Glædelig 20. December

I fik den også forrige år, men alligevel dukker den op igen. Jeg elsker jul. Jeg bliver ydmyg ved tanken om, at Gud satte et lille barn som centrum for mennesket liv. Samtidig er jeg mere end vild med sort og skæv humor, så derfor denne kalendersang. Pas på jer derude og glem ikke jeres mobiltelefon i byen, som jeg har gjort og husk julen har mange udtryksformer.

19. December – Rockin’ Around The Christmas Tree

Glædelig 19. december 🙂

Er du ved at være klar med juletræet, så der kan bydes op til dans? For det er ved at være lige nu om snart. Det er jo – som kun engelske komikere kan sige det – ved at være næsten 12 måneder siden sidst. Mel og Kim giver her deres bud på den engelske (helt klassiske) jul. Jeg indrømmer det – uden tøven – jeg har noget med den tørre engelske humor. Ha’ en herlig dag og pas på dig og dine derude 🙂
 

18. December – Sikken voldsom trængsel og alarm

Glædelig 18. december

Jeg var på posthuset i går – oh skræk og rædsel, hvor var der mange mennesker. Ingen julekalender uden en af de mere festlige julesange – skrevet af Peter Faber, der også har begået “Højt fra træets grønne top” – ja, ingen ringere end “Sikken voldsom trængsel og alarm”. Du får den her i en nostalgisk HOPLA-version fra 70’erne fremført af Lærer Andersen, der har Laura med til bords – eller skal jeg sige Helge Kjærulff-Schmidt, der har Elin Reimer til bords. Ha’ en fantastisk dag derude og pas på dig 🙂

 

17. December – Det Sørme, det sandt, december

Glædelig 17. december.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Simpelthen en af de bedste julekaledere i 80’erne – velkommen til et nostalgitrip. Når jeg skriver en af de bedste er det selvfølgelig fordi, jeg har min egen 80’er-favorit, når det kommer til julekalendere; men jeg kan nu heller ikke stå for melodien fra “Jul på Slottet”. Ha’ en fabelagtig fantastisk dag og pas på dig selv derude 🙂

16. December – 12 Days of Christmas

Glædelig 3. søndag i advent.

Jeg kunne simpelthen ikke stå for dagens kalendersang. De er der alle sammen og synger med hvert deres – øøøh – næb; ja, selv Statler og Waldorf synger julen ind. Jeg håber, du også er ved at have fundet julens lys og glæde. Ha’ en fantastisk adventsdag og pas på dig og alle dem, der er omkring dig 🙂

 

15. December – Africa For Norway

Glædelig 15. december

Dagens kalendersang er faktisk en historisk begivenhed. Dens lige er aldrig set før og vil muligvis aldrig blive set igen, men her er den: Norsk humor – endda af den sorte slags! Jeg ville gerne have været på en julestrøgtur, men vejret er ikke ligefrem inspirerende, så det bliver nok til en god (jule)film og sofahygge. Ha’ en vidunderlig lørdag og pas på dig selv og dem, der er omkring dig.

 

14 December – Lysets engel går med glans

Glædelig 14. december

Jul og engle er næsten udadskilleligt og alligevel har jeg undret mig over, hvorfor Kim Larsen har taget denne salme med på sin julecd. Jeg har aldrig tænkt den fantastisk smukke salme som en julesalme, men når jeg så

lytter til Larsens fortolkning af Ingemanns enkle tekst – ja så må jeg overgive mig. Ha’ en fantastisk dag – på pas dig og de andre derude og husk: Os han også favne vil, englen i det høje 🙂

 

13. December – Luciamorgon

Glædelig 13. december

Glædelig Luciadag. Dagens kalendersang kan selvfølgelig ikke være andet end Luciasangen. Den er “lånt” fra Kungsholms Kyrkan i Stockholm. Mon ikke den smuke Luciabrud, ternerne og stjernedrengene synes, det er en fan

tastisk oplevelse at synge Luciadagen ind – selvom den første Luciakoncert synges kl 6.30 om morgenen? Jeg vil savne smagen af en ægte lussekat, men glædes over at Luciadagen oprindeligt var solhvervsdag og dermed tegn på lysets komme. Ha’ en fantastisk dag og pas på dig og dine.