Skrublerier

I oktober havde Statsministeren den vigtige meddelelse til folketinget, at den danske stat opkøbte 3 cirkuselefanter og en cirkuskamel Ali, som angivet var uadskillelig bedsteven med en af elefanterne Ramboline. Venskabet stak dog ikke så dybt og Alis skæbne har været uvis, fordi det i tiden efter Statsministerens tale blev mere og mere klart, at der ikke ville blive givet statspenge til hans fremtid.

Heldigvis har Ali fået en sponsor. Et undertøjsfirma har påtaget sig at sikre Alis ve og vel og sponsorerer fremover de 35 kilo foder, som en kamel dagligt indtager. Undertøjsfirmaet sponsorerer allerede flere af de andre kameler, som bor hos Dronningmølle Æsel- og Kameludlejning. Undertøjsfirmaet er dog udfordret på at forklare kineserne, som man har en stor eksport til, hvorfor man bruger så mange ressourcer på en enkelt kamel for at undgå, at den ikke ender på i en gryderet.

Så nu kan dyrene – får. æsler og køer – omkring julekrybben, som hyrderne vogtede på marken måske være ganske rolige og det samme kan de tre vise mænds kameler. De ender ikke i suppegryderne efter jul, men kan se frem til beskyttelsesprogrammer og ophold i dyreparker og i pensionsafdelingen hos æsel- og kameludlejningsfirmaer.

I andre dele af verden, er der mange mennesker, der ønsker sig et dyr i julegave i en lidt mindre størrelse. F.eks. 5 kyllinger.
De skal godt nok ikke på pension; men vokse selv store og stærke og lægge æg, så børn i f.eks. Malawi ikke dør af sult og samtidig får de vigtige proteiner alle børn har brug for. Røde Kors køber kyllingerne på det lokale marked og giver dem til verdens fattigste familier. Familier ønsker sig også geder, høns og haner.

Du kan støtte familierne til at få et dyr, der kan være med til at sikre de fattigste børns overlevelse ved at klikke her: https://giv-en-ged.noedhjaelp.dk/se-alle-…/giv-fem-kyllinger

Mens du shopper kyllinger kan du lytte til Jacob Dinesen, som synger Merry Christmas Baby i DRs Store Juleshow 2016.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Dagens navn er jo Rudolf, så hvad er mere oplagt end et gensyn med en af julemandens vigtigste hjælpere (sammen med Dasher, Dancer, Prancer, Vixen, Comet, Cupid, Donder og Blitzen). Eller som de ofte kaldes på dansk: Sprinter (eller Springer), Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn.

I en moderne verden havde vi formentlig ikke en Rudolf. Han var forlængst blevet fanget i et vildsvinehegn eller slettet af sin tegnefilm, fordi han krænkede de oprindelige rensdyr med sin røde tud.

I virkeligheden var Rudolfs faktisk ikke blandt de “oprindelige” rensdyr fra amerikaneren C.C. Moores digtet “A visit from St. Nicholas”, som han skrev/udgav i 1823. Rudolf, som vi kender, blev “opfundet” i 1939 af forfatteren Robert L. May, der blev bedt om at digte en julefortælling til stormagasinkæden Montgomery Ward. Meningen var, at julehæftet skulle erstatte de regne/malebøger, som magasinet plejede at uddele i PR-øjemed. Til brug for dette hæfte digtede May historien om hvordan julemanden afleverede gaver til Rudolfs familie, og blev opmærksom på, at det lyste rødt fra dyrets værelse. Julemanden fandt da på, at den røde næse kunne bruges som lygte i den stadig tættere tåge, som var ved at standse årets gaveudbringning.

Bag kalenderlågen gemmer filmtegneserien fra 1948 sig. Så bliver det ikke mere nostalgisk. Så tag ungerne eller børneungerne (manden eller konen må også gerne kigge med) op på skødet og se en ægte klassiker sammen med dem.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

I dag fejrer vil jo næsten ikke jul længere. Julen afvikler vi mellem den 24. og 26. december; mens vi venter på at kunne bytte gaverne d. 27. december. Tankevækkende, at vi investerer så mange kræfter i noget, der varer så kort.

Historisk så det helt anderledes ud. Fra midten af 1500-tallet dækkede juletiden over perioden 21. december og tre uger frem. I denne tid var der lyst julefred over landet, hvilket betød, at man kun måtte udføre det allermest nødvendige arbejde. Hvis man lå i strid med nogen, skulle man også lægge den på hylden.

Men uanset om julen varer 3 dage eller 3 uger, så er tiden op til jul advent, som mange af os markerer ved at tænde lys i en adventskrans indtil de alle fire brænder. Ligesom kalenderlys og kalendergaver hjælper adventskransen os med at tælle ned til jul.

Adventstidens farve er egentlig lilla, fordi det symboliserer bod og forberedelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at højtiden begyndte og samle opmærksomheden om julens åndelige indhold. Som jeg har skrevet før, skal man tømmes for alt der tynger i sjæl og krop, for at kunne feste af helt og fuldt hjerte.

Jeg synes, det er lidt synd, at forberedelsestiden har flyttet sig hen i oktober og vi, når vi endelig når til jul, er udmattede og egentlig bare gerne vil pakke festen ned.

Så und dig selv til adventsro. Et pusterum. En tid til at nære dig selv og huske på, at vi forbereder os til fest.
Du kan evt. gøre det med Pigekoret, Sys Bjerre & Jonas H Petersens dejlige nummer her.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Vi kender dem fra radioen, fra fjernsynet, fra kirken juleaften (og andre dage i advent og jul) og fra utallige julekoncerter på alt fra ungernes skole over byens torv til de utallige julekoncerter, hvor vi gladeligt lytter til at julen bliver sunget ind. Ja, det er Julesalmerne jeg taler om.

Der findes to “slags” julesange/-salmer: De verdslige julesange og de religiøse julesalmer. I de fleste familier synges lidt af hvert juleaften, når der danses rundt om juletræet. Først synger vi et salme eller to (ofte i et alt for langsomt tempo), der handler om julens religiøse budskab . Bagefter synges vi julesange, som – ofte mere muntert – fortæller om nissen og juletræet.

Jeg tror, at vi alle har en julesalme eller to, der betyder noget særligt for os. Nogen har den fra salmerne og andre fra julekalenderne. Andre igen finder “deres” blandt dem, der handler mere om juletiden end om julens indhold. Lige meget hvad er julen en tid, der giver os rig lejlighed til at mærke glæden ved at synge sammen.
Personligt er det ikke jul for mig uden julesalmerne (og julesangene). Julesalmen: “Det kimer nu til julefest” har en særlig plads i mit hjerte sammen med adventssalmen “Blomstre som en rosengård”. Har du en salme/sang, der betyder noget særligt for dig?

De første julesalmer var på latin, som de fleste danskere ikke forstod. De blev sunget af koret i kirken. I senmiddelalderen opstod der et ønske om at ændre det kirkelige sprog fra latin til dansk, anført af datidens store kulturpersonlighed Christiern Pedersen. I hans prædikesamling fra 1515 kan vi for første gang læse juleevangeliet på dansk. Salmerne på dansk måtte dog vente på reformationen.

Den mest kendte af alle julesalmer er nok den, vi herhjemme kender som ”Glade jul, dejlige jul” der er en omskrivning af ”Stille Nacht, heilige Nacht”, som fylder 201 år juleaften. Den er ifølge hjemmesiden silentnight.web.za i dag oversat til 142 sprog, heriblandt kinesisk, swahili og zulu. Og selvom salmens tekst nok adskiller sig en smule fra sprog til sprog, er melodien alle steder den samme.Jeg tror, at vi alle har en julesalme eller to, der betyder noget særligt for os. Nogen har den fra salmerne og andre fra julekalenderne. Andre igen finder “deres” blandt dem, der handler mere om juletiden end om julens indhold. Lige meget hvad er julen en tid, der giver os rig lejlighed til at mærke glæden ved at synge sammen.
Personligt er det ikke jul for mig uden julesalmerne (og julesangene). Julesalmen: “Det kimer nu til julefest” har en særlig plads i mit hjerte sammen med adventssalmen “Blomstre som en rosengård”. Har du en salme/sang, der betyder noget særligt for dig?

Den skal jeg høre i aften. Sunget i en moderne fortolkning, der samtidig udviser stor respekt for traditionen. Du kan smuglytte med her: https://www.youtube.com/watch?v=hEfo806n6UU

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Indledningsvis vil jeg gerne undskylde min hvide, midaldrende, privilegieblinde, binære, heteronormative og kønsstereotype tankegang. Men jeg kan altså ikke skrive “julehennen” eller “julehønnen”, så hermed en advarsel om, at ordet julemanden som hankøn vil forekomme hyppigt i teksten.

Det er den hellige Nikolaus’ dag i dag (og Finlands uafhængighedsdag – men det er en helt anden historie). Han var biskop i Myra. Med tiden er der kommet mange historier om ham. Han frelser nødstedte søfolk, han er børnenes ven, søfolkenes skytshelgen og forbillede for Julemanden. Han ville nok have sagt nej til julemandens tykke, røde pelskåbe (Der fik farven i 1931, da Coca-Cola begyndte at bruge ham i sine reklamer) i det varme Tyrkiet.

Nikolaus var mærket af tortur efter mange års kristenforfølgelser, så der var nok ingen, der forestillede sig, at han mange år efter ville blive afbildet som en velnæret julemand. Og Nikolaus, som forærede sin familieformue væk til de fattige, ville nok heller ikke kunne genkende sig selv som den julemand, der er blevet symbolet på vore dages vilde gavefest.

I mange lande kaldes julemanden ved navne, der minder om Nikolaus, f.eks. Sinter Klas i Holland eller Santa Claus i USA. Så mon han ikke også kan have klejner og et rensdyrspand med. Danske børn (og voksnes) julemand bor i Grønland, og hvert år skriver mange børn også til ham på adressen: Julemanden, 2412 Santa Claus, Greenland. Han har ikke mere end 120 år på bagen i Danmark som gaveudbringer (heldigvis for julefreden, at han er mere effektiv end Post Nord). Godt nok er han med i “Peters Jul” fra 1866, men ikke som gaveudbringer, derimod er det ham, der kommer med juleglæden, altså julestemningen. Først med Louis Moes’ “Julemandens bog” fra 1898 opstår ideen om Julemanden på Grønland, der kommer med gaver

Hvis du gerne vil hjælpe julemanden – i hvad skikkelse han så end har – så er der et utal af muligheder. Der er som for hvem, det ikke handler om 1, 3 eller 12 gaver; men om sikkerhed, mad, vand, varme, medicin og skolegang. Unicef er en af de organisationer, der hjælper børnene. Du kan give din gave her: https://www.unicef.dk/kampagne/sult/

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

I rækken over danske juletraditioner, som virkelig har potentiale i en indfødsretsprøve om det virkeligt danske, er julestjernen. Altså ikke den på himlen, men den i vindueskarmen, som taber bladene så snart man vender ryggen til den.

Men som så mange andre juletraditioner er det så om så med det danske. Julestjernen stammer fra oprindeligt fra Mexico, hvor den kan blive 4-5 meter høj (måske lidt for højt til vindueskarmen?). Den oprindelige art er en busk med en kort stamme og åben, udspærret forgrening.

Julestjernen kom første gang til Europa i 1804. Naturforskeren Alexander Freiherr von Humboldt opdagede den på en rejse gennem Amerika og bragte den med sig tilbage til Tyskland, hvor den blev katalogiseret i Berlin, hvor botanikeren Carl Ludwig Willdenow i 1833 gav planten det botaniske navn “Euphorbia pulcherrima”.

Mange år senere blev julestjernen bragt med til USA af Joel Poinsett – USA’s ambassadør i Mexico og passioneret planteelsker. I 1836 fik planten navnet “Poinsettia” i USA – navnet, den kendes under i dag. Til minde om Poinsett fejrer man i USA hvert år den 12. december “Poinsettia Day”, hvor millioner af amerikaner giver hinanden julestjerner. Den tradition har mange europæiske lande også taget til sig, og i Danmark har man i nogle år forsøgt at få danskerne med på vognen ved at kendte danskere på “Julestjernernes Dag”, gør fremstød for blomsten og for “Poinsettia Day”. Et – til nu ikke så succesfyldt – forsøg på at give dagen samme plads i vores hjerter som de andre “højtider”, vi har taget til os – f.eks. Valentinesdag og Halloween.

Julestjernen indledte sin karriere som afklippede grene i starten af det 20. århundrede. Julestjernen som potteplante kom først i begyndelsen af 1950’erne, da man i Tyskland begyndte at dyrke sorter, der var velegnede som stueplanter. Siden 50’erne er det gået stærkt med udviklingen af planten, så den i dag optræder i mange forskellige størrelser og farver.

En ting er sikkert. Julestjernen – uanset dens ophav – er en af de ting, der gør, at vi ved, det er jul igen.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Hvad skal du i julen? Spørger vi venligt og interesseret hinanden om. Med den lidt underforståede vished om, at alle har “nogen” at komme hjem til. Og har man ikke er det ikke noget, vi taler højt om.

Hvorfor jeg lige kom i tanke om nummeret her, fortaber sig et eller sted i min hjernes krinkelkroge.

Om det er den irske postpunks særlige tone eller bare en stemme, der vækkede mine ører, da jeg genhørte The Workman’s Clubs juleplayliste. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at der er mennesker derude, der ikke er blevet bedt hjem eller har nogen at bede hjem.

Heldigvis er der nogen, der ikke synes, det skal være sådan.

Røde Kors hjælper julevenner med at møde hinanden: https://www.rodekors.dk/jul/julevenner

KFUM’s Sociale Arbejde inviterer til traditionel juleaften på cafeer i hele Danmark. https://boernesagen.dk/eve…/mangler-du-et-sted-at-holde-jul/

I Facebookgruppen: “Selskab til Juleaften” inviterer både private og foreninger til fælles jul: https://www.facebook.com/selskabtiljuleaften/

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Sikken voldsom trængsel og alarm … Eller er det bare internettet, der gløder?

Du har sikkert gættet, hvad jeg hentyder til. Helt rigtigt: Gaverne.

Mennesker har givet hinanden gaver i flere tusinde år, men kun julegaver et par hundrede. Et af de mest kendte eksempler, der knytter sig til juletiden, finder vi i Matthæusevangeliet, hvor de tre vise mænd bragte guld, røgelse og myrra til Jesusbarnet, for at vise deres store glæde.

Det, vi kender som traditionel jul med juletræ og gaver, blev først normalt hos (det velstående eller rige ) borgerskab i 1800-tallet. Som tiden er gået og velstanden vokset, har gaveskikken spredt sig, og for 100 år siden fik stort set alle danske børn en (eller flere/mange/for mange) julegave(r).

I dag er vi nået dertil, hvor julegaverne er et anliggende for diverse selvhjælps- og dilemmaprogrammer, som i “Spørg Charlie” på TV2, hvor en mor/moster er træt af alle de hjemmelavede julegaver, som hun hvert år får af sine egne 2 og søsterens 3 børn og skriver ind for at spørge, om det er okay sige nej tak, fordi hun ikke magter børnenes hjemmelavede gaver. Du kan selv gætte, hvad panelet svarer. (Har du TV2 play kan du høre programmet her: https://play.tv2.dk/…/nej-tak-til-hjemmelavede-julegaver-2…/)

Og så er der gaven til ham eller hende, der har alt. Her er der heldigvis en enkel løsning. Den vil jeg lade en af mine yndlingsskuespillere – nemlig Bodil Jørgensen – fortælle om.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Som jeg skrev i går, er adventsstjernen en del af den svenske juleforberedelse.

Den første kendte adventsstjerne i Sverige kom til Västerås Domkirke i 1894. Den store stjerne, der altid har været elektrisk, er dækket med glasprismer og bliver hejst op i hvælvingen over højalteret. Stjernen bliver tændt ved en særlig ceremoni på den 1. adventssøndag.

Du kan se et billede af stjernen i Västeräs Domkirke her:
https://www.facebook.com/domkyrkomusikenivasteras/photos/a.270237429790191/1195698153910776/?type=3&theater

Traditionen med adventsstjerner begyndte for mere end 160 år siden i den tyske by Niesky ikke langt fra Herrnhut i det sydøstlige Tyskland, hvor en fingersnild matematiklærer i Brødremenighedens skole lavede en stjerne af karton. Til stor beundring fra eleverne hængte han den op under skolestuens loft med et lille stearinlys inden i.

En dag fik matematiklæreren en idé, som var langt foran sin tid. Han ville udfordre sine elever til at begribe, hvordan matematikken kunne omsættes til geometriske former, som man kunne føle på, og som tillige var smukke. – Eleverne fik til opgave at lave deres egne stjerner efter hans forlæg. Stjernen skulle bestå af 25 spidser. 17 med en firkantet fod og otte med en trekantet fod.

De færdige stjerner blev i adventstiden hængt op i skolestuen, hvor de skulle minde om den frelser, som julenat blev født under stjernen over Betlehem.

Jeg har lånt teksten om adventsstjernens historie her: https://adventsstjerner.dk/samlevejledning/

Jeg får kuldegysninger, hver gang jeg hører Sinead O Connor og Danny O Reilly” synge: “When A Child Is Born”, hvor en af de første linjer lyder: “a tiny star lights up way up high”. Så den vil jeg gerne dele med dig i dag.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Så er vi her igen. December med al den trængsel og jag. Black friday har indledt ballet og forbrugsfesten er lystig og dyr. Dagene er korte og mørket varer længe.

Heldigvis er advent også lysets tid. Jeg er i Lund i det svenske, hvor Adventsstjernen med sit lys er en del af 1. adventssøndagens julepyntning. Den skal minde om stjernen i Betlehem. Skikken kommer fra Tyskland, hvor den oprindeligt var en del af Herrnhutternes juletraditioner. Stjernen er ikke blot et symbol på Betlehemsstjernen, men også et symbol på Jesus som Morgenstjernen. I Danmark forbinder vi adventsstjernen med Brødremenigheden i Christiansfeld, hvor man indleder julen med at hænge en adventsstjerne op i Brødremenighedens kirkesal.

Uanset hvor stjernen kommer fra handler det om lys. Med lys bryder vi mørket. Med lys forsøger vi at fange håbet. Med lys åbner vi døren for glæden. Med lys forsøger vi at fortrænge alt det, vi frygter og svækkes af. I mange hjem har man i dag i decembermørket tændt både kalenderlys og lys i adventskransen. Begge ting har forresten deres helt egen familie- og danmarkshistorie, som måske gemmer sig bag en senere kalenderlåge.

Oprindeligt var advent en kristen faste- og bodstid, hvor man forberedte sig til Jesu fødselsdag. På latin betyder advent “at noget skal komme”. Man fastede for at gøre plads til julen både konkret og i overført betydning. For at kunne feste af helt og fuldt hjerte, skal man tømmes for alt der tynger i sjæl og krop. Faste og fest giver hinanden indbyrdes værdi.

Når jeg ser mig omkring, kan jeg ikke lade være med at tænke, at vi kunne trænge til en kollektiv fasteperiode, så den fred og kærlighed, det lille barn i Betlehem kom med, får lov at fylde alle hjerter. Selv de forhærdede og bange.

Adventstiden har også sine egne salmer. Mens du læser med her, så lyt til denne forrygende fortolkning af adventssalmen: O kom, O kom Immanuel. Navnet betyder oprindeligt “Gud med os” og på den måde siges med ét ord, hvad hele adventstiden handler om.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️