Skrublerier

For mange er advents- og juletiden også mavernes fest,
Mange af de retter, vi stadig spiser til jul, var fin mad i gamle dage, som man spiste ved særlige lejligheder eller højtider.
Det gælder for eksempel æbleskiverne.
Levede man før komfurets opfindelse fx i 1700-tallet, kunne man bage kager, når bageovnen blev opvarmet én gang om måneden til brødbagningen. Og så skulle man også have sin egen ovn og bo på landet. For i byerne var det kun bagerne, der havde bageovne. Risikoen for brand var simpelthen for stor i de tætbebyggede gader.
Så enten måtte man skaffe sig sine kager udefra (og det var altså ikke fra supermarkedet rundt om hjørnet), eller også kunne man koge eller stege dem. Æbleskiver, klejner og pandekager er eksempler på kager, der kunne tilberedes i gryder og på pander, og derfor har kunnet tilberedes på et ildsted eller et komfur uden ovn.
De ældste opskrifter på æbleskiver er ikke æbleskiver, som vi kender dem, men derimod nærmere en slags æble-beignets. Her blev æbler skåret i ringe, dyppet i en tynd dej og bagt i en gryde eller dyb pande fyldt med smeltet smør. Derfor blev den slags æbleskiver ofte kaldt flydende æbleskiver.
Opskrifter på pandebagte æbleskiver begynder at dukke op i 1700-tallets begyndelse, og æbleskivepanden er flittigt i brug. I stedet for æbleringe blev de fyldt med små stykker æble eller æblemos, men rundt om i Danmark får æbleskiverne deres lokale særpræg.
I Sønderjylland og på Ærø puttede man svesker i æbleskiverne, og på Falster havde man svupsakkerne. Det var en æbleskive med æble i, men lige inden de spises, blev der hældt der en snaps ind i dem. På Fyn kalder man det for æbleskiver med lov – de bages med hvedemel og spises med sukker til og på den skønne ø Bornholm kaldes de for Oppenholler eller Fettholskager og serveres med frugtkompot eller syltetøj.
Selv hos H.C. Andersen har æbleskiver fået deres plads. H.C. Andersen skriver fx. i eventyret Krøblingen fra 1800-tallet om juleaften på en herregård: “Hele den forsamling kom tidligt paa Eftermiddagen, fik julegrød og Gaasesteg med Rødkaal. Naar saa juletraet var seet og Gaverne uddelte, fik hver et lille Glas Punsch og æblefyldte Æbleskiver”.
Og sådan har vi nok alle vores historie med de små runde lækkerbiskener. Jeg foretrækker uden fyld med flormelis og en god solbærsyltetøj sammen en kop af det bedste, man kan drikke.
Du må selv stå for tilberedelsen af de runde skiver (Hvis du ikke vælger at få hjælp af fru Karen Wolff). Musikken får du til gengæld af Gnags.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

🎶 Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul 🎶
Med julen og julemåneden kommer julemusikken, som vi alle kender fra radioen, fra radioen og fjernsynet, fra kirken juleaften (og andre dage i advent og jul) og fra utallige julekoncerter på alt fra ungernes skole over byens torv til de utallige julekoncerter, hvor vi glade synger julen ind.
Jeg synger dem fornøjet året rundt, selvom nogle af mine kollegaer gør et ihærdigt forsøg på at bremse mig, når ”Juletræet med sin pynt“ eller “Rockin’ Around the Christmas Tree” dukker op i min hjerne helt spontant en onsdag formiddag i juli.
Der findes to “slags” julesange/-salmer: De verdslige julesange og de religiøse julesalmer. I de fleste familier synges lidt af hvert juleaften, når der danses rundt om juletræet. Først synger vi et salme eller to (ofte i et alt for langsomt tempo), der handler om julens religiøse budskab . Bagefter synges vi julesange, som – ofte mere muntert – fortæller om maden, nissen og juletræet.
De første julesalmer var på latin, som mange almindelige mennesker ikke forstod. De blev sunget af kirkens kor. I senmiddelalderen opstod der et ønske (eller krav?) om at ændre kirkens sprog fra latin til dansk, anført af datidens store kulturpersonlighed Christiern Pedersen, og i hans prædikesamling fra 1515 kan manfor første gang læse juleevangeliet på dansk. Salmerne på dansk måtte dog vente på reformationen nogle årtier efter.
Den mest kendte af alle julesalmer er nok den, vi herhjemme kender som ”Glade jul, dejlige jul”. Den er en omskrivning af ”Stille Nacht, heilige Nacht” og fylder 203 år juleaften. Den er ifølge hjemmesiden silentnight.web.za i dag oversat til 142 sprog, heriblandt kinesisk, swahili og zulu. Og selvom salmens tekst nok adskiller sig en smule fra sprog til sprog, er melodien alle steder den samme.
Jeg tror, at vi alle har en julesalme eller to, der betyder noget særligt for os. Nogen har den fra salmerne og andre fra julekalenderne. Andre igen finder “deres” blandt dem, der handler mere om juletiden end om julens indhold. Lige meget hvad er julen en tid, der giver os rig lejlighed til at mærke glæden ved at synge sammen med hvert vores næb og tone.
Personligt er det ikke jul for mig uden julesalmerne (og julesangene). Julesalmen: “Det kimer nu til julefest” har en særlig plads i mit hjerte sammen med adventssalmen “Blomstre som en rosengård”. Har du en salme/sang, der betyder noget særligt for dig?
Bag den første kalenderlåge gemmer den danske ”Glade jul* sunget af Jonah Blacksmith til DR’s ”Fællessang – hver for sig“. Sunget i en fornem moderne fortolkning, der samtidig udviser stor respekt for traditionen.
Du må gerne synge med 🥰
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Det er årets 6. dag og julens sidste.

De fleste af os nok har pakket julen ned og hos bageren er hylderne fyldt med fastelavnsboller og dermed klar til den næste fest.

Men faktisk er julen først slut i aften eller i morgen (lidt afhængig af, hvilken tradition, man læner sig op ad). Den slutter med festen, hvor vi fejrer de vise mænd fra Østerland.

De tre vise mænd var stjernetydere og mens vi har holdt jul og nytår, har de vandret. De så en stor lysende stjerne, som stod over Betlehem og vidste, at de havde til opgave at finde den og det, den viste hen til. De drog afsted og fulgte den – uden at lade sig friste af sideveje og smutveje – indtil de fandt det vigtigste i hele verden. Det, som er centrum for hele vores eksistens. De fandt Jesus i stalden og på hele verdens vegne har de takket Gud for barnets fødsel.

Stjernen ledte vise mænd

til vor Herre Kristus hen;

vi har og en ledestjerne,

og når vi den følger gerne,

kommer vi til Jesus Krist,

Vidste du, at helligtrekongersdag har været en central og folkelig begivenhed, der med et “BANG” satte bogstaveligt punktum for julen? Knaldet kom fra det tredelte Hellig Tre Kongers lys (eller kongelys, som det også blev kaldt). Når vægerne brændte ned til stammen, antændte det lidt krudt, som var støbt ind i lyset og så lød der et knald, og i et nu pustedes lyset – og julen – ud.

Indtil midten af 1800-tallet blev Helligtrekonger fejret som en stor og folkelig fest. Fakkeloptog, krybbespil, udklædninger, stjernemesser, omvandrende stjernesangere og mystik, varsler og overtro var andre indslag i forbindelse med helligtrekonger.

Hvis en ung pige gerne vil vide, hvem hendes kommende ægtemand er, så skal hun ifølge overtroen på helligtrekonger-aften stille sig foran et spejl med et tændt lys og sige: “Åh, hellige Konger tre, Kommer og lader mig i Aften se Den, hvis Seng jeg skal rede, Hvis Dug jeg skal brede, hvis Brud jeg skal være, hvis Navn jeg skal bære – med Ære.” (Lidt mere besværligt end Tinder, men noget mere charmerende)

I Sverige kaldes dagen ikke helligtrekonger. Man fejrer Trettondedag jul eller trettondagen, som er den trettende dag efter juleaften. Dagen er en helligdag på linje med juledage, påskedagene og andre svenske højtidsdage. Det er den forresten også i Finland, hvor dagen hedder: Loppiainen. Det kalder jeg et sejt navn til en helligdag.

I mange katolske lande kan man som rejsende se tal og bogstaver skrevet med kridt på dørkarme overalt. Hvert år skrives det nye årstal og påskriften c + m + b. Bogstaverne hentyder til de navne, som traditionen har givet de vise mænd, Caspar, Melchior og Balthasar, men står også for bønnen “Christus Mansionem Benedicat”, som betyder “Kristus velsigne dette hus”. Denne skik findes også hos danske katolikker. Nogen steder er skikken dog så moderniseret, at man i de lokaler kirker uddeler årets påskrift som klistermærke til at sætte på dørkarmen.

Og ingen helligdag uden en kage. Lad os kaste blikket mod det franske, hvor man fejrer Hellig Tre Konger ved at spise en kage kaldet ‘la galette des rois’ – frit oversat betyder det ‘kongernes kage’. Man kan både bage den selv eller købe den hos bageren. Kagen laves af butterdej med et cremet fyld lavet af mandler, smør, æg og sukker som basisingredienser.

Der hører et ritual med til kagespisningen, som kan sammenlignes lidt med vores hele mandel i ris à l’amande og mandelgaven. Inde i kagen ligger der en lille figur – typisk af porcelæn – der f.eks. forestiller en af de hellige tre konger eller en anden person fra Jesu fødsel. Personen, der får figuren bliver udnævnt til konge (eller dronning) og får en guldkrone på (som leveres sammen med galetten). Kongen vælger så sin dronning, og de to skal så kysse. I gamle dage var der ikke en porcelænsfigur, men en hestebønne inde i kagen – på fransk en feve, og derfor kaldes figuren stadig for la feve.

Så har jeg vist også fået sagt nok for denne gang. Dagens bedste nyhed er, at der kun er 353 dage til næste juleaften.

Det’ sørme – det’ sandt – var de’cember. Det’ sørme – der’ langt til – det’ jul. Det her’ var min kalender. Og hvem ved, måske kommer den igen til næste år.

Pas på jer selv og hinanden

2. juledag er kommet med budskabet om ærkebiskop Desmond Tutus har danset sin sidste dans. Verden har mistet en moralsk stemme, der er blevet ved med at insistere på, at alle mennesker er skabt til at få et værdigt liv.

Desmond Tutu var en helt i ordets egentlige forstand. Han var en stærk kritiker af apartheidstyret, der tidligere regerede Sydafrika, hvor han var særligt kendt for sin ikke-voldelige modstand. En indsats han i 1984 fik Nobels Fredspris for. I 1986 blev han Sydafrikas første sorte ærkebiskop.

Jeg hørte ham tale i Københavns Domkirke for mere end en menneskealder siden. Det var så stort at høre stærke ord om tilgivelse og forsoning fra et menneske, der levende under apartheids onde skygge. Men jeg husker især hans latter og hans øjne, der nærmest sendte radarstråler af glæde ud.

Har var kendt af store og små. Mandelas nære, Dalai Lamas bedste ven, metor for Obama. men den størt forskel gjorde ham for alle dem, der mødt ham som forsoner og som utrættelig forkæmper for fred og retfærdighed.

Må hans ord leve evigt og han minde være en velsignelse.

Hvil i fred

Og så til noget helt andet:

Vidste du, at julens 2. dag også er Sankt Stefans dag og folkekirkens eneste officielle martyrdag (og en af de mange i den katolske og ortodokse kirke)? Sankt Stefan var ifølge Det Nye Testamente den første, som blev slået ihjel på grund af sin kristne tro.

Ordet martyr kommer af det græske martýs, og betyder vidne og bruges i Bibelen om kristne, der fortæller åbent om deres tro. I den ældste kirke kom martyrnavnet til at betegne kristne, som blev forfulgt og mistede livet på grund af deres tro.

I dag – når ordet ikke bruges ironisk – bruges ordet også om mennesker, der opgiver sin frihed eller sætter sit liv på spil for andre eller en sags skyld. Tænk på navne som Kaj Munk, Edith Stein, Dietrich Bonhoeffer, Sophie Scholl, Martin Luther King, Nelson Mandela og alle andre, der har givet livet eller friheden for andres ret til at leve og tro frit.

Selvfølgeliglig knytter der sig også mere folkelige traditioner til i dag. I dansk folketradition møder vi f.eks. Stefan i folkevisen “En jomfru ren oprunden er”, hvor et af versene netop omtaler, at han opdager stjernen og underretter Herodes. I følge folkeovertroen var det vigtigt at drive hestene til vanding så tidligt som muligt, så de kunne “drikke fedt” af vandet. Vandet var bemlig særligt nærende om morgenen på Sankt Stefans dag.

I mange engelsksprogede lande verden over kaldes 2. juledag for Boxing Day. Det var oprindeligt en dag, hvor tjenestefolkene fik fri fra deres pligter, og derfor holdt dem, de tjente under, et buffetagtigt gilde med kold mad, i form af bl.a. afskåret pålæg, tilberedt i forvejen. I nutiden holder mange familier delvist denne tradition i hævd ved at spise frokost på denne måde med ikke fuldt tilberedt mad, og i Storbritannien dyrker familien selskabslege og sport. Og det sidste ses også med stor fornøjelse på TV.

Pas på jer selv og hinanden

Jeg håber, at I alle har haft en aften, hvor julefreden og glæden fik lov at fylde.

Juledag byder på mange forskellige traditioner. For nogen er det pyjamasdag, for andre store familiejulefrokost og for rigtig mange selve julefesten med gaver, familemåltid og julesang (det er jo som jeg har skrevet om en nordisk og tysk tradtion at julen fejres d. 24.).

Jeg har holdt dagen i pyjamasudgaven og har derfor “snuppet” julegudstjenesten i fjernsynsudgaven. For mig er Johannes juleevangelium, der læses og høres i alle kirker i dag, den mest fantastiske tekst. Gud viser os mennesker sin kærlighed ved at komme til os. Ikke som noget fjernt og ophøjet, men som en af os. Han kom med hele den sande kærligheds afmagt og sårbarhed for at dele vort liv. Eller som evangeliet siger: “Ordet blev kød og tog bolig i blandt os”.

I dag er så også julefestens første dag. Der er traditionelt 12 juledage, som varer fra 1. juledag den 25. december til Hellig Trekongersaften den 5. januar. Historisk var det sådan, at i de 12 juledage måtte man ikke arbejde, og der var derfor rig lejlighed til at slappe af ovenpå julen. Hver anden og tredje aften og nat i hele juletiden holdt man julestue – legegilder, hvor man sang, dansede, spillede små komedier og drak det gode juleøl. Julestuen dannede dermed et festligt samvær mellem familie, naboer, venner og bekendte.

Jeg synes, det er en ærgerlig tendens, at mange starter julen i oktober og bærer den ud igen 2. juledag. Det er jul i Handelstandsforeningens ånd, der lokker med en fortsættelse af det evige udsalg allerede fra d. 27., og har intet at gøre med hverken vikingernes solhvervsfest eller den kristne julefest. Spørger du mig, bærer vi julen alt for tidligt ud. Korte fester er flygtige. Det er de lange, vi husker og gemmer i hjertet.

Vi kender vel bedst “de 12 juledage” fra den engelske julesang af samme navn. “De tolv dage i julen” er en kumulativ sang, hvilket betyder, at hvert vers er bygget oven på de forrige vers (ligesom børnesangen “Højt på en gren en krage”). Der er tolv vers, der hver beskriver en gave givet af “min sande kærlighed” på en af de tolv dage af julen.

Der er mange variationer i teksterne og ligeså mange fortolkninger. De danske “Ørkenens Sønner” har begået deres helt egen sovekammerudgave. Jeg har nu valgt at dele noget helt andet med jer. Nemlig Sys Bjerre, Jonas H. Petersens og Pigekorets forrygende fortolkning af to af julens smukkeste salmer.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ nu – det’ jul.

En glædelig og velsignet jul! Bær julefesten med jer i hjertet og pas på jer selv og hinanden.

Endelig kom den. Dagen inden aftenen. Festen, der forunderligt nok begynder med, at det mørknes og lyset forlader himlen.

Englekoret holder øvetime, korlederen småskælder for de ikke har øvet sig nok hjemme, mens hele koret gør sig klar til at synge for hyrderne om det lille barn, der fødes i nat:

Kom, lad os ham tilbede

Venite adoremus

O come, let us adore Him

For nu skal vi feste. Den 24. december er julens højdepunkt for de fleste af os. Juleaften jo også den dag, hvor flest danskere går i kirke, men faktisk blev dagen først i officiel gudstjenestedag i 1992.

Den egentlige dag for fejringen af Jesus´ fødsel er i morgen juledag, d. 25. december, som engang blev kaldt for Kristmesse (ligesom det engelske Christmas); men der er jo det der med det nordiske ur, som jeg har skrevet om.

Før i tiden startede julen da også med, at man gik til julegudstjeneste natten til juledag. Og sådan er det også i mange andre lande både i Europa og resten af verden, hvor man først fejrer jul i morgen.

Uanset om julefesten starter i aften eller i morgen tidlig efter nattens gudstjeneste, så handler julen – midt i virvaret af træ, gaver, fantastisk julemad og alle andre julegøremål – om at Gud blev menneske i Jesus Kristus.

Dét er julens egentlige og glade forunderlige budskab. Gud blev menneske for at vise os, at alle mennesker er af uendelig værdi og betydning. Alle mennesker er værdifulde. Der er ingen, der i Guds øjne er mislykkede, og der er ingen, der er for ringe til at modtage hele himlens kærlighed!

Stop op. Vær stille og lyt. Efter et lille barns klynken i en fattig krybbe et sted i udkants-Romerriget for så længe siden. Et sårbart lille barn, der ikke er plads til i herberget. Afvist, da dets forældre bankede på og bad om en seng. På den måde huskes vi på, at livet er skrøbeligt og kun værnes af kærligheden.

For kærligheden, hjertegløden er stærkere end alt, der truer livet. Det er den, som skal bære os igennem al modgang, al fristelse til det onde, alt dét, som er det gode livs modsætning. Det er den kærlighed, som udspringer af sangen den første julenat, hvor engle sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

For freden nærer livet. Fra midten af 1500-tallet var det sådan, at juletiden gik fra perioden 21. december og tre uger frem. I denne tid var der lyst julefred over landet, hvilket betød, at man kun måtte udføre det allermest nødvendige arbejde. Hvis man havde nogen stridigheder, skulle man også lægge dem på hylden. Måske en juletradition, der var værd at lave et borgerforslag om i disse tider, hvor danskhed og historie står så højt på manges dagsorden?

Kom og syng juleglæden ud for fulde gardiner, så al mørke kan drives væk, og lyset bryde frem:

Glæden er jordens gæst i dag

med Himmel-kongen, den lille.

I dag blev vor kære frelser fød

og Paradis-vejen funden.

En særlig og kærlig tanke til dig for hvem julefestens glæde er fjern. Måske sidder du isoleret fra din familie, fordi du er smittet med covid-19. Måske har du mistet en, du elsker og savnet overskygger glæden. Måske er du er alene og har ikke nogen at dele festen med. Eller fordi du er sat udenfor og ikke kan komme ind. Husk – selvom det måske forekommer meningsløst i nuet – at ”Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange”.

En opfordring til os alle om at huske dem, der sidder alene. Invitér dem med i festen. Et telefonopkald, skype, facetime (eller hvad det nu hedder – jeg er lidt boomer her), bank på en dør og sig glædelig jul på afstand eller noget tredje. Glæden er først født, når den deles med andre.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ nu – det’ jul. Det her’ min kalender.

En glædelig og velsignet jul! Pas på jer selv og hinanden

Lillejuleaften. Det er dagen før dagen. Det snart, det er nu. Den længe ventede julefest banker på. Et fattigt par. Et æsel. En stald. Et lille barn. Så enkelt og så stort. Lyset i mørket.

Men ingen jul uden nisser, deres løjer og deres grød. Dem må vi ikke glemme. Julenissen var oprindeligt en gårdnisse, og gårdnissen er kendt fra de hundredvis af gamle sagn, som går tilbage til vikingetiden.

Nissen var en husgud, som man kendte i Danmark, Norge og Sverige. Han minder om de romerske lares. I Sverige kaldes han Tomte. Navnet er afledt af ordet tomt – en have eller grund. Nissen har sit navn fra det gamle danske navn Nis eller Niels. Tidligere blev nissen kaldt lille Niels, Niels Gårdbo eller bare Gårdbo, Gårdbukken eller Puge.

I de gamle danske sagn blev nisserne i virkeligheden slet ikke forbundet særligt med julen. Julenissen opstod først som fænomen i løbet af 1830’erne og 1840’erne.

De oprindelige nisser boede på gårdene året rundt og passede på gården og dens indbyggere, og hvis de ikke blev behandlet ordentligt, så drillede de og lavede ballade. Hvis han ikke blev behandlet ordentligt, kunne han tage en frygtelig hævn og i værste fald tage livet af mennesker. Han kunne også finde på at rejse sin vej i vrede. Skete det, tog han lykken med fra gården. Normalt nøjedes han dog med mindre drillerier, hvis han var utilfreds. Det er ikke særligt svært at holde sig gode venner med sin husnisse. Han kræver blot en skål grød med en stor smørklat til højtider. Så gjorde han sig umage for at hjælpe gården. Det kunne komme så vidt, at han stjal ting og sager fra nabogårdene. Når det skete, blev der tvist mellem de forskellige gårdnisser, og det kunne ligefrem komme til slagsmål mellem dem. Ud over mindre venligt stemte fremmede gårdnisser havde nissen kun besvær med gårdhunden, som han yndede at drille, så den gøede – tilsyneladende ad ingenting, da nisser har evnen til at gøre sig usynlige, eller forvandle sig til dyr som ged, gås eller hest.

Julenissen kom altså først til verden, da 1800-tallets kunstnere begyndte at portrættere nisserne i sammenhæng med juletræer og andre traditioner, som hørte til julen.

Julenissen har nu i mere end 150 år været en folkelig figur. Derfor er også helt naturligt, at nisserne i 1900-tallet ikke har så meget til fælles med deres højborgerlige aner. Nisserne holder sig ikke længere til kunstværker og bogillustrationer. Der er kommet krop, kunsthåndværk og husflid ind i billedet, og nisserne har erobret stuer, køkkener og børneværelser hos de fleste. I dag ved vi alle præcis, hvordan en nisse ser ud, og der er heldigvis ikke to, der er ens.

Nisserne har også deres egen plads i julemusikken. Vi har vist alle sunget med på den nissesang, der gemmer sig bag dagens kalenderlåge og drømt om at være til julebal med nisserne.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden

Hvorfor er det egentlig lige, at julen falder d. 24. december?

Omkring år 300 besluttede de kristne kirkefædre, at Jesus var blevet født den 25. december. Men Norden adskiller sig fra resten af verden ved at starte med at fejre hans fødselsdag den 24. december.

Eller gør det? I Danmark fejres julen faktisk også den 25. december. Fra gamle dage har der nemlig i Norden været tradition for at begynde den nye dag, når mørket falder på. Det vil sige, at den 25. december begynder, når mørket falder på den 24. december.

I dag er der godt nok tradition for at sige, at man i Norden fejrer julen den 24. december, men skal man følge den nordiske tradition, som står beskrevet i de gamle islandske sagaer, passer det ikke. En ny dag begyndte dengang ved solnedgang i stedet for som nu ved midnat. I kvadet “Havamal” fra middelalderen hedder det fx “Ved kvæld (aften) skal dag leve”.

Men resten af den kristne verden er heller ikke på sikker grund mht. fejringen af julen. Ingen ved nemlig med sikkerhed, hvornår Jesus egentlig blev født. Eller – for nu at være korrekt – ingen andre end Maria, Josef, fødselshjælperne, Kroejeren, Hyrderne på marken og måske de vise mænd.

En række historikere har fx analyseret Biblens beskrivelser og er nået frem til, at Jesus blev født om foråret – formentlig i marts måned. Andre har med udgangspunkt i de historiske begivenheder og personer, som er nævnt i Biblen, regnet sig frem til, at Jesus må være født seks år tidligere, end vi regner med. Men når jeg tænker på, hvor meget jeg roder, hver gang vi skifter årstal, er der ingen, der skal undersøge det nøjere.

I østkirken, som fejrer julen efter den julianske kalender, ligger julen 12 dage efter vores gregorianske kalendersystem og derfor fejrer de først højtiden den 7. januar. Men for østkirken er den 7. januar ikke desto mindre den 25. december.

Så med lidt geografisk smidighed kan man faktisk nå at holde jul to gange om året.

Kalenderlågen gemmer på Pigekoret og selve Phillip Faber, der synger en af de julesalmer, som vi nok alle har kendt fra vores tidligste barndom og med større eller mindre musikalitet har sunget og fejlsunget. Lige netop: “Et barn er født i Bethlehem”, som stammer fra den latinske middelaldersalme “Puer natus in Bethlehem”. Og det er vel det, det hele handler om. Så kan andre – som med corronarestriktioner – forhandle politisk om resten.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden

Det er vintersolhverv og årets korteste dag. Solhverv er en gammel ordsammensætning, hvor ordet ”hverv” kommer fra det oldnordiske ”hverfa”, som betyder ’vende’.

Solen passerer det laveste punkt i sin bane henover himlen og står lodret over den Sydlige Vendekreds. På denne tid af året vender den nordlige halvkugle væk fra solen, hvilket giver os begrænset sollys og korte dage. Når vintersolhverv indtræffer er tiden fra solopgang til solnedgan…g mindre end på nogen anden dag af året, og dagens længde er under 7 timer i det meste af Danmark. Det betyder samtidig at den efterfølgende nat er årets længste nat med en længde på ca. 17 timer.

Årets korteste dag i Danmark falder enten d. 21. eller 22. december. Datoen varierer pga. forskellen mellem et kalenderår og et solår, men korrigeres ca. hvert fjerde år, når der er skudår.

Efter vintersolhverv bliver dagene længere og længere, lysere og lysere, men stadig koldere og koldere indtil Kyndelmisse den 2. februar hvor temperaturen igen begynder at stige.

Vintersolhverv har gennem hele menneskets historie været en glædelig dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv var vikingernes jul, hvor de ikke fejrede men drak jól og havde midvinterblót, en ofring for at sikre frugtbarhed.

Ny har vikingernes blot måttet vige. Ved vintersolhvervstid venter vi nu på det lille barns komme. Det lille barn, der kom med et lys, der ikke bare gør dagene længere; men også lyser op i menneskers hjerter og tvinger al mørke i mennesket liv til at vige for kærligheden.

Eller med Grundtvigs ord:

Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange,

jul med Guds-barnet i svøb, under englenes sange,

kommer fra Gud,

bringer os glædskabens bud.

Æren er Guds i det høje!

Hvilket løfte: “Kommet med solhverv for hjerterne bange”. Som mørket i dag fortrænges af lyset, kommer julen med et vendepunkt for bange hjerter.

Det er så fristende at lade kalenderlugen genne på “Kimer i klokker”; men jeg bruger den sammen version hver gang, så derfor får I noget ganske andet. En personlig yndling.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden

Tilbage i historien har det næppe betydet noget særligt for de fleste mennesker om julen var hvid eller ej. Men i meget af den julelitteratur, postkort m.m. som bryder frem i slutningen af 1800-tallet ser man den hvide jul. Fx i én af de rigtige klassikere “Peters Jul” der første gang udkom i 1866 skal julen være hvid. Næsten alle danskere kan jo citere de første linjer: “Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så véd jeg julen kommer”. I over 100 år har sneen således været ét af julens symboler, så der i dag er der sikkert også en del nostalgi i ønsket om “Hvid Jul”.

Og i år er der altså noget i gære lillejuleaftensdag og juleaftensdag, som øger chancen for hvid jul, skriver Danmarks Meterologiske Institut. Og det er detaljer, der afgør, om det bliver sjap, snemænd eller vandpytter, der kommer til at være juleaftensdagsvejret:

”Det ser ud til, at en front vil passere landet fra vest i løbet af den 23. og 24. december, og den vil formentlig have nedbør af den hvide kategori til den sydlige og centrale del af landet. Ud på juleaftensdag klarer det op, og der kan komme snebyger ned fra nord. Snebygerne ser dog ud til at have en forkærlighed for den nordlige og østlige del af Jylland.”

Så hvid jul bliver det nok ikke helt. For: “Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm.” (DMI).

Skulle du have en erindring om, at da du var barn, var der altid sne juleaften, så er jeg ked af at sige, at din hukommelse bedrager dig.

For hvid jul – sådan for hele landet – har vi kun haft i årene: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.

Og kan du huske hvordan sneen faldt, da du og familien gik til julegudstjeneste – som den gør på alle romatiske julekort – så er du enten en af de ældre modeller eller barn i 1981. For i 1915, 1923 og 1981 faldt der sne over store dele af landet selve juleaften., endda som forrygende snestorm i 1915 og 1923.

Sidst vi havde en lokalt hvid jul, var i 2017 hvor lidt mindre end 20 procent af landet havde sne juleaften. Det var de heldige indvånere i Nordjylland, Nordsjælland og på Bornholm, som kunne fejre hvid jul, mens julen i resten af landet var grøn.

Så vi må vente med spænding. Kommer vi til at skulle nynne: “Når julesneen falder hvid” eller skal vi nøjes med “I’m Dreaming Of A White Christmas”

Kalenderlågen synes, den vil give os “Let it snow” sunget af Sinatra.

Det er lidt pudsigt, at en af de største snesange faktisk er skrevet under en hedebølge i Californuen i juli 1945. Her sad tekstforfatteren Sammy Cahn og komponisten Jule Styne og drømte om snevejr, som kunne køle det hele lidt ned.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

Pas på jer selv og hinanden