Skrublerier

❤ God Dimmeluge (forklaring følger) ❤
Når man som jeg har en kirke liggende nogle hundrede meter nede af gaden, så kan man ønske sig tilbage til “gamle dage”, hvor den stille ugeblev også kaldt dimmeluge. Udtrykket er i familie med det islandske ord dymbill, som er betegnelsen for en knebel af træ. I den stille uge udskiftede man kirkeklokkens metalknebel med en knebel af træ for at dæmpe klokkens klang.
Den stille uge begynder altså med palmesøndag og den slutter igen med påskesøndag. Ugen, og den har med langfredag som højdepunkt siden oldkirken dannet afslutningen på fastetiden og forberedelsen til påsken.
Allerførst lige et kig på, hvorfor vi egentlig holder påske.
Historisk er den oprindelige påske en jødisk fest – pesach – hvor jøder over hele verden samles med familier og venner om det jødiske påskemåltid og mindes historierne om, hvordan jøderne blev befriet fra slaveriet i Egypten.
Jesus var jøde, så på en måde er kristendommen vokset ud af jødedommen og jødedommen har sat sine tydelige spor i den kristne påskefest. Og i det lys skal de kommende hellig- og festdage fejres, leves og forstås.
Og så tilbage til palmesøndag.
Ifølge Bibelen var det på denne dag, Jesus kom ridende på et æsel ind i Jerusalem for at blive modtaget som en konge. Folket var vilde med Jesus, fordi han sammen med sine disciple havde helbredt syge og udbredt Guds budskab.
Navnet ‘palmesøndag’ er kommet af, at folk stod langs vejen og viftede med palmeblade for at hylde Jesus, da han kom ridende til byen.
Inden turen til Jerusalem blev Jesus salvet. Det er en vigtig handling i den kristne fortælling, for det var her, han trådte i kraft som Messias, der betyder ‘den salvede’.
Så scenen er sat: Det er jødisk påske – en kæmpe fest – og der er et hundredtusindtal pilgrimme samlet Jerusalem. De er begejstrede og vifter med palmeblade og råber til ham: »Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge«.
Hosianna er hebraisk og betyder ‘frels dog’ eller måske ‘frels os*.
Men under festen gemmer sig død og mørke og den eneste, der på det tidspunkt har en anelse om, hvad der skal ske, er Jesus selv.
Og så lige til lidt historie – fordi jeg ikke kan lade være:
I 500-tallet begyndte kristne i Jerusalem sig på Oliebjerget på palmesøndag. Efter læsning af evangeliet gik de i procession ind til byen. Traditionen spredte sig ret hurtigt til hele den østlige kirke. I det 7. og 8. århundrede kom skikken med at bringe palmegrene til kirken, gå i procession og råbe “hosianna” til Vesten, og i det 9. århundrede blev dette indført som en fast del af gudstjenesten. Så på den måde kan man sige, at dramatisering af biblen også er en meget gammel kristen tradition.
For så at slutte af med noget meget dansk – nemlig vejret:
Kig lige ud af vinduet og tjek vejret. Lige i dag skulle det nemlig helst holde tørt. For selvom påskeregn er god og pinseregn gør ingen gavn, så giver regn – i følge gamle vejrvarsler – palmesøndag en dårlig høst, men hvis vejret er klart og skyfrit, bliver høsten god.
❤ Pas på jer selv og hinanden ❤

🎶🎄❣️🎄🎶 🎶🎄❣️🎄🎶
Jeg elsker juledagene. Alle 12 eller 13 (Antallet afhænger lidt af hvilken tradition, man har sine rødder i).
Vidste du at julens 2. dag også er Sankt Stefans dag og folkekirkens eneste officielle martyrdag (og en af de mange i den katolske og ortodokse kirke)..
Fra den tidligste kirke er det nemlig dagen for Sankt Stefan. Han var ifølge Det Nye Testamente (Apostlenes Gerninger 7) den første, som blev slået ihjel på grund af sin kristne tro.
I de ældste kirker fejrede man gudstjeneste ved martyrernes grav på deres dødsdag. Sankt Stefans dag var den 26. december, og man fejrede denne dag længe før, man begyndte at fejre jul ved vintersolhverv.
Ordet martyr kommer af det græske martýs, og betyder vidne og bruges i Bibelen om kristne, der fortæller åbent om deres tro. I den ældste kirke kom martyrnavnet til at betegne kristne, som blev forfulgt og mistede livet på grund af deres tro.
I dag – når ordet ikke bruges ironisk – bruges ordet også om mennesker, der opgiver sin frihed eller sætter sit liv på spil for andre eller en sags skyld. Tænk på navne som Kaj Munk, Edith Stein, Dietrich Bonhoeffer, Sophie Scholl, Martin Luther King, Nelson Mandela og alle andre, der har givet livet for andre ret til at leve og tro frit.
Selvfølgeliglig knytter der sig også mere folkelige traditioner til i dag. I dansk folketradition møder vi f.eks. Stefan i folkevisen “En jomfru ren oprunden er”, hvor et af versene netop omtaler, at han opdager stjernen og underretter Herodes. Der kendes også en folketrosforestilling om det vigtige i at drive hestene til vanding tidligt, så de kan “drikke fedt” af vandet. Man forestillede sig, at vandet var særligt nærende om morgenen på Sankt Stefans dag.
I mange engelsksprogede lande verden over kaldes dagen i dag også Boxing Day. Det var oprindeligt en dag, hvor tjenestefolkene fik fri fra deres pligter, og derfor holdt dem, de tjente under, et buffetagtigt gilde med kold mad, i form af bl.a. afskåret pålæg, tilberedt i forvejen. I nutiden holder mange familier delvist denne tradition i hævd ved at spise frokost på denne måde med ikke fuldt tilberedt mad, og i Storbritannien dyrker familien selskabslege og sport. Og det sidste ses også med stor fornøjelse på TV.
❣️ Pas på jer selv og hinanden ❣️

Jeg kender ikke mange, der af hele hjertet længes efter solen og dagslyset. Og nu sker det. I dag det er vintersolhverv og årets korteste dag. Solhverv er en gammel ordsammensætning, hvor ordet ”hverv” kommer fra det oldnordiske ”hverfa”, som betyder ’vende’.
Solen passerer det laveste punkt i sin bane henover himlen og står lodret over den Sydlige Vendekreds. På denne tid af året vender den nordlige halvkugle væk fra solen, hvilket giver os begrænset sollys og korte dage. Når vintersolhverv indtræffer er tiden fra solopgang til solnedgang mindre end på nogen anden dag af året, og dagens længde er under 7 timer i det meste af Danmark. Det betyder samtidig at den efterfølgende nat er årets længste nat med en længde på ca. 17 timer.
Årets korteste dag i Danmark falder enten d. 21. eller 22. december. Datoen varierer pga. forskellen mellem et kalenderår og et solår, men korrigeres ca. hvert fjerde år, når der er skudår.
Efter vintersolhverv bliver dagene længere og længere, lysere og lysere, men stadig koldere og koldere indtil Kyndelmisse den 2. februar hvor temperaturen igen begynder at stige.
Vintersolhverv har gennem hele menneskets historie været en glædelig dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv var vikingernes jul, hvor de ikke fejrede men drak jól og havde midvinterblót, en ofring for at sikre frugtbarhed.
Nu har vikingernes blot måttet vige. Ved vintersolhvervstid venter vi nu på det lille barns komme. Det lille barn, der kom med et lys, der ikke bare gør dagene længere; men også lyser op i menneskers hjerter og tvinger al mørke i mennesket liv til at vige for kærligheden.
Eller med Grundtvigs ord:
Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange,
jul med Guds-barnet i svøb, under englenes sange,
kommer fra Gud,
bringer os glædskabens bud.
Æren er Guds i det høje!
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Adventskrans, julekrybber, nisselandskaber og alskens pynt er en del af julen. Og for mange er der heller ingen jul uden julens blomster og særlige grønne pynt.
“Oluf. Ooluf. Oooooluf! “A’ står under æ’ mistelten”
Genser du “the julekalender”? Jeg må tilstå, at jeg gør igen igen, hvis det passer. Jeg kan simpelthen ikke stå for det gode ægtepar Sand, deres dybe samtaler og – ikke mindst – de fantastiske nyheder, de lytter til på transistoren. Endelig får vi en bro fra Christiansø til Fastlandet. Og så er der hele gyseren: Hvad få Gertrud i julegave? Og så Gertrud under misteltenen.
Misteltenen er bare en af de planter, der i manges øjne særligt er “jul’ede” Julestjerner, alpeviol, juletulipaner, hyacinter, julebegonier, julekaktus, mos, lav og en række andre blomster og planter står på juleplantelisten. Historisk er det først fra slutningen af 1800-tallet, at man har kunnet købe særlige ”juleblomster” i forretningerne
Julestjernen (euphobia pulcherrima) er sandsynligvis den bedst kendte juleblomst i dag. Oprindeligt fandtes planten kun i den ”klassiske” form med højrøde blade, men er de senere år, ned gennem 1990, blevet udviklet i en lang række nuancer: laksefarvet, pink, cremehvid og bordeaux. Planten har også været at finde på julemærker, første gang i 1950.
Julerosen (helleborus niger) blomstrer i december med hvide eller svagt bordeauxfarvede blade og har oprindeligt været anvendt medicinsk. Planten, som også kaldes nyserod, er giftig, den påvirker hjertet og virker afførende. Lægen Simon Paulli advarede bartskærere og andre ikke-uddannede helbredere mod at bruge den, idet den i de forkerte hænder kunne gøre stor skade. En del af sin popularitet i juletiden skylder planten nok Selma Lagerlöfs version af legenden som Julerosen, hvori det fortælles hvordan skoven på julenat forvandles til en blomstrende have for at fejre Jesu fødsel.
Rosen går igen i advents- og julesalmer. Jeg holder meget af salmen: En rose så jeg skyde. Sangen blev offentliggjort første gang i 1582 (eller 1588) i Gebetbuchlein des Frater Conradus som en 19 strofer lang katolsk hymne med fokus på Jomfru Maria. Formodentlig har den sin oprindelse i Trier i det sydtyske, hvor en munk juleaften – i følge fortællingen – så en blomstrende rose på en tur i skoven. Denne tog han efterfølgende med sig til kirken og placerede i en vase på alteret ved siden af jomfru Maria.
Og som vi startede med misteltenen, så lader jeg Sinatra slutte dagens kalender med den.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Har du været ude i den mørke aften og kigget efter det himmelske julekys? For lige i de dage her kan man opleve et yderst sjældent syn på himmelvæggen: Saturn og Jupiter mødes i disse dage på himlen og kommer så tæt på hinanden, at de ligner en julestjerne. Noget, der ikke er sket siden år 1226, som var sidste gang mennesker sidst kunne se de to planeter i et så tæt møde.
Jupiter og Saturn havde også et himmelsk møde i år 7 f.Kr., og der er nogle der mener, at det er det fænomen, der er blevet fortolket som Betlehemsstjernen. Jupiter (eller Marduk, som guden/planeten hedder på babylonisk) var nemlig gudernes konge og Saturn blev af nogle opfattet som jødefolkets stjerne. Derfor kunne en mødet (eller konjunktionen – som det vist hedder på den slags fagsprog) mellem dem have stor betydning for stjernetydere fra østerland.
Men hov, er år 7 f.Kr. ikke for tidligt til at passe med historien om stalden og stjernen? Ikke nødvendigvis, for Bibelen giver ikke noget præcist årstal for Jesu fødsel. Vi kan heller ikke bare bruge maylandkalenderen til at finde fødselsåret. Vores tidsregning blev nelig først fastlagt i år 525, hvor munken Dionysius Exiguus sjussede sig frem til, hvornår Jesus blev født ud fra sin viden om forskellige historiske begivenheder. Og han ramte ikke helt rigtigt, for moderne historikere og teologer har ud fra kendte begivenheder og herskere argumenteret for, at det skete mellem fire og syv år før begyndelsen af vores tidsregning.
Uanset hvad, så er Julestjernen eller Betlehemsstjernen, som den også kaldes, den stjerne, der ifølge fortællingen om de tre vise mænd (de hellige tre konger) ledte dem til Jesusbarnet i stalden Betlehem. Faktisk har bibelen ikke skrevet et ord om, at de 3 vise mænd skulle være hellige. Der er intet antal og de omtales som magi/mágoi (vismænd), og ikke som konger. De hellige tre konger er en middelalderlig opfindelse; men det er en helt anden historie.
Men lige meget hvad, så hører vi år efter år Matthæusevangeliet og beretningen om stjernen og de vise mænd fra Østerland, som fulgte den indtil den stod stille over stalden, hvor Jesusbarnet netop var blevet født. Og det er til minde om ledestjernen, at flertallet af danskerne hvert eneste år anbringer en stjerne i toppen af det pyntede juletræ.
Det kunne være fristende at vælge Grundvigs “stjernesalme”: Dejlig er den himmelblå. Men den hører til Helligtrekongersfesten den 6. januar. Så I får denne vidunderlige Smokie version af Mary’s Boychild.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

I dag for 54 år siden mistede verden den mand, som er er årsag til, at jeg og mange andre barnlige sjæle sidder foran fjernsynet d. 24 december kl. 16.00.
Det er selvfølgelig Walt Disney, jeg taler om og endnu mere selvfølgeligt at jeg taler om juleshowet over alle juleshow:
‘Fra alle os til alle jer’
Juleshowet blev første gang vist i USA (Som endelige er på vej ud af sit mørke, nu hvor over 270 af de fornødne valgmænd sent mandag aften dansk tid, pegede på Demokraternes Joe Biden som USA’s præsident) i 1958 og sendt på DR første gang i 1967, hvor juleaftensdag siden 1991 har været den faste sendedag herhjemme.
Juleshowet er kun tegnefilm. Selvom animationsfilmene har forsøgt at snige sig ind i showet, så er de blevet vist fra døren. Til genfælde byder showet ofte på en forpremiere. Da ’Aristocats’ udkom i 1970, lancerede man det ved at vise klip fra en ny Disney-film i juleshowet. ’Aristocats’ var altså den første overraskelse. Og siden har der været en til to “forpremierer” i showet hvert år. Det nye klip har i øvrigt altid ligget lige inden, Jesper Fårekylling synger ’Når du ser et stjerneskud’ til sidst.
Disney foreslog nogle ændringer i slutningen af 90’erne og lavede faktisk en meget fin version af juleshowet, hvor alle klippene var nogle andre, end de oprindelige. Men DR måtte sige pænt ‘nej tak’. Dr måtte forklare Disney, at det var så meget en juletradition, at det ikke kunne laves om. Det samme oplevede Disney forresten i Norge og særligt i Sverige.
Og ingen Disney jul uden Jesper Fårekylling julehilsen (med Ove Sprogøes stemme, når det er den danske udgave), der deler sit juleminde om julestjernen der:
“symbolizes faith, hope and all the things Christmas stands for. So this is my personal wish for you, something that can make Christmas everyday.”
Og det ønske kan vi vist alle samme godt bruge.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

I mange hjem fejrer man ved at tænde lys i en adventskrans. Søndag efter søndag tilføjer vi endnu et tændt lys, indtil alle fire lys brænder. Ligesom kalenderlys og kalendergaver hjælper adventskransen os med at tælle ned til jul.
For advent er ventetid. Ligesom vi venter på at kunne give knus og kram, få coronavaccine, holde julefrokoster og store familiefester, komme af med ventetid og afstande, opleve smil på gaden uden mundbind og meget andet, som vi savner i hverdag. Det er svært. at undvære. Vi vil have vores hverdag tilbage. Og vi vil ikke vente.
Ventetid er jo nærmest pr. definition en ubehagelig oplevelse. Ventetid er spildt tid, synes vi. Selv juleaften kan vi næsten ikke komme hurtigt nok rundt om juletræet. Vi springer vers over i julesangene og synger dem hurtigere og hurtigere for hvert år. Så vi kan få pakket træet væk, komme ud og bytte gaverne og “komme videre”. Det er som om vi lever i en 5G højhastighedstid, hvor vi har glemt, hvordan man venter.
Her kommer de fire lys og fire adventssøndage os til hjælp. Ikke noget med at snyde og tænde alle fire lys på en gang. Selv om man synes, det ser skønnere ud, når lysene brænder samtidigt ned, siger traditionen, at man tænder ét og kun ét nyt lys hver adventssøndag. Lyset skal brede sig langsomt. Vi skal tage os tid til at vente og glæde os til det, der kommer. Det kan tage os ud af travlheden og holde fast i tiden, som bevæger sig langsomt frem mod den store dag. Der er længe, længe til.
Og måske er det det, vi mere end noget andet har brug for. At hjælpe hinanden med at holde ventetiden ud. Uanset, hvad vi venter på. Og huske hinanden på, at selvom det føles som om, tiden går langsomt, så er der stadig plads til lyset og glæden. Selvom det måske ikke ser ud som hverken i går eller sidste år.
Du skal selvfølgelig ikke snydes for bare en kortudgave af adventskransen historie:
Adventskransen har ligesom juletræet sine rødder i det katolske Tyskland og Østrig, og den kom her til landet omkring Første Verdenskrig. Faktisk var den oprindeligt ikke en krans, men et vognhjul (Læs mere her: https://historienet.dk/jul/hvor-stammer-adventskransen-fra )
Da farven violet er den liturgiske bodsfarve i den katolske kirke, blev de første adventskranse pyntet med og/eller ophængt med violette bånd.
Skikken blev for alvor udbredt i Sønderjylland under Besættelsen 1940-1945, hvor kransen blev pyntet med røde og hvide bånd som symbol på danskhed. Fra Sønderjylland spredte traditionen sig op igennem 1950’erne til resten af landet. Først til hjemmene og herfra til videre til kirken. Et godt vidnesbyrd om, at den havde vundet udbredelse er, at skikken da var så kendt, at den kunnet komme på julemærkerne.
Det første julemærke efter Anden Verdenskrig havde adventskransen som motiv og det var her adventskransen fik sit store gennembrud. Det at tænde lys var og er jo et symbol på frihed og håb, forstået både religiøst og politisk. Set i det lys er det jo ikke uforståeligt, at efter besættelsen havde lysene en helt særlig betydning, så man herhjemme gav den hvide lys og røde bånd – de nationale farver, og det har utvivlsomt også bidraget til dens succes, ligesom et billede i et ugeblad, der i 1940 viste kongefamilien med adventskrans.
Man kan gætte på, at dronning Alexandrine, der var tysk født, kan have kendt kransen fra sit barndomshjem. Hun indførte i 1918 adventskransen i kongehuset – også for at støtte sin bror, som var flygtet fra Tyskland.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❣️ Pas på jer selv og hinanden ❣️🎄

Så fik vi en ny del-finanslov. Og nu skal ældreplejen have et løft. 1000 ekstra sosu’er skal befolke landets plejehjem/plejeboliger (ældrepleje foregår i regeringssprog nemlig ikke i borgerens eget hjem. Det er kun de ældre, der har trukket en plejebolig i visitationslotteriet, der har brug for bedre omsorg).
Dem kan vi så give os til at lede efter. Ligesom vi stadig leder efter de 1000 ekstra sygeplejersker, der var løsningen på ethvert problem på sygehusene.
Lede efter? Hvorfor det? Kunne du med rette spørge. Svaret er enkelt: Der er ingen ekstra at tage af!!! Der uddannes for få sosu’er og sygeplejersker. Samtidig flygter sygeplejersker og sosu’er fra faget og finder job i andre brancher, der kan bruge deres kompetencer, tilbyder bedre arbejdsforhold og en anstændig løn. Andre uddanner sig i helt andre retninger. Hverdagen på sygehuse, i kommuner og andre steder, hvor mennesker har behov for omsorg og pleje er hård kost. Travlheden kræver dagligt, at vi går på kompromis med fagligheden og etikken er konstant udfordret. Og det gør hverken 1000 af den ene eller den andens slags forskel på. Der skal andet og mere til.
Så 1000 ikke-eksisterende sosu’er kunne siges at være ikke-eksisterende pebernødder i regnskabet. Dels fordi, de ikke findes og dels fordi, der er 932 plejehjem (+ dem SSI glemte i optællingen) i Danmark med omkring 40.000 beboere. Så prøv at hive lommeregneren frem og se, hvor “mange” 1000 er i det store regnestykke.
Nu skal det hele jo ikke gå op i politik; så apropos pebernødder:
Har du fået bagt pebernødder i år?
For hvad er julen og Julesmåkagebagedagene uden pebernødder? Pebernødden er jo en af de ældste julesmåkager, vi har. Vi har kendt den siden 1400-tallet. Den har samme oprindelse som peberkagen og brunkagen. I flere af kogebøgerne fra 1800-tallet er der endda tale om den samme opskrift, der blot kan laves til pebernødder, hvis man skulle ønske sig runde kager i stedet for flade.
De oprindelige pebernødder blev ofte bagt af bygmel, efter al anden bagning var overstået. Så stod de der og tørrede i eftervarmen, og blev så hårde, at de kunne holde helt til næste jul, om det skulle være. Men det skulle det ikke.
Den runde version, den kleine pebernød, kom til i 1700-tallet og blev hurtigt en julesmåkage. Den tidligste danske opskrift er fra 1703. Den minder megen om den tyske pebernød, men Wigant, forfatterinden, var sådan set også tysker. Så det kan nok forklare et og andet. Vi har i alt fald hentet navnet fra tysk, for pfeffernüssen betyder pebernød.
Pebernødder har udviklet sig. Både i smag og i bag. Fra middelalderens hårde kugler til vores tids sprøde kugler, hvor sukker har overtaget peberens plads som smagsdominerende.
Mangler du opskrift, så har Nationalmuseet et forslag til dig.
Præstefruen ved Skibet kirke udenfor Vejle fik i 1930-erne denne opskrift af sin nabokone, og den skulle angiveligt stamme fra den forrige præstekone ved Skibet kirke.
Vejle Amts Folkeblad havde en pebernøddekonkurrence midt i 1950’erne, hvor pebernødderne fra præstegården fik en flot andenplads.
Præstegaardens Pebernødder:
3/4 Pund Margarine eller Smør 2 Pund mørk Farin
Æltes sammen.
Derefter irøres 4 Æg 1 1/2 dl. Mælk eller Fløde 1 Tskf. Kanel 1 Tskf. Nelliker 1 Tskf. Ingefær 1 Tskf. Muskat 1 Tskf. Hjortetaksalt 3 Pund Mel
Dejen æltes. Dejen køres igennem kødhakkeren, gennem pladen med det runde hul, eller trilles i lange tynde Pølser og skæres i temmelig smaa “Puder.” Herefter bages de ved 200 grader i ca. 10 Minutter – til de er gyldne.
Pebernødderne er både lækre småkager at spise, men bruges også som valuta i mange julelege. Pebernødder passer også i kræmmerhusene på juletræet: “først skal træet vises, siden skal det spises”, som den gamle i den gamle julesang “Højt fra træets grønne top” fortæller om.
Højt fra træets gemmer vi, til vi er tættere på jul. Men du får noget, der er mindst lige så godt. Jason Waller synger “Hark! The Herald Angels Sing”. Den er svær at blive træt af.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❣️ Pas på jer selv og hinanden ❣️🎄

Det er nu advent igen. Med advent begynder kirkens nye år, og det er en tid, der er præget af forventning. For vi forbereder os på julen og dens budskab.
Det kan måske være lidt svært at få øje på i en grå vinter, hvor smittetrykket næsten (men også kun næsten) har større opmærksomhed end Black Friday tilbuddene og hvor vi rutinemæssigt tjekker, om der nu er mundbind i jakkelommen, inden vi går hjemmefra.
Og så til det egentlige: Oprindeligt var advent en kristen faste- og bodstid, hvor man forberedte sig til at fejre Jesu fødsel. På latin betyder advent “at noget skal komme”. Advent var (for nogen: er) en tid, hvor man fastede for at gøre plads til julen både konkret og i overført betydning. Fasten handlede altså ikke kun om at gøre plads i maven til julesulet. Man fastede, fordi man for at kunne feste af helt og fuldt hjerte, skal tømmes for alt der tynger i sjæl og krop. Faste og fest giver hinanden indbyrdes værdi.
Men halløj. Hvordan skal vi holde julefest i tider med forsamlingsforbud, krav om afstand og isolation ved det mindste tegn på snue. Det kan da slet ikke blive jul på den måde. Uden julefrokoster, juleklip på skoler og i børnehaver, julegløgg på caféen og alt det andet, som vi synes, hører julens fællesskab til. ”Bliver det jul i år?” har der stået i ugens avisoverskrifter. Underforstået: Julen kommer kun, hvis vi kan fejre den præcis på den måde, vi er vant til.
Heldigvis er det ikke sådan. Julen kommer og tænder sit lys. Covid eller ej. Uanset mundbind og håndsprit. Også selvom vi på nogen områder skal finde nye måder at fejre festen på. Det er tid til, at vi forbereder os til festen for fødslen af det lille skrøbelige og sårbare barn, som Gud satte som centrum for alle menneskers liv, for at vi skulle vide, at intet menneske nogensinde skal være alene og uden Hans kærlighed. Som vi hører det i kirken juleaften, så er det nu, hvor folk, som lever i mørket, skal ane lysets komme.
I det svenske, hvor jeg plejer ( = før Covidens tidsregning) at fejre den første adventssøndag, er adventsstjernen med sit lys en fast del af julepyntningen. Den skal minde om stjernen i Betlehem. Stjernen er ikke blot et symbol på Betlehemsstjernen, men også et symbol på Jesus som Morgenstjernen. Skikken kommer fra Tyskland, hvor den oprindeligt var en del af Herrnhuternes juletraditioner. I Danmark kender vi Herrnhuterne fra Christiansfeld, hvor man stadig kan købe deres fantastiske julestjerner
(se her: https://martensensboghandel.dk/…/herrnhuter…/ )
Fra Grønland hører vi samme fortælling om stjernens betydning for ”store søndag”, som 1. adventssøndag kaldes deroppe. Men uanset, hvor stjernen kommer fra, så handler det om lys. Med lys bryder vi mørket. Med lys forsøger vi at fange håbet. Med lys åbner vi døren for glæden. Med lys forsøger vi at fortrænge alt det, vi frygter og svækkes af. Og vel også derfor tænder man lys i adventskransen i dag og mange har kalenderlyset klar til decembers første dag. (Begge ting har for resten deres helt egen familie- og danmarkshistorie, som måske gemmer sig bag en senere kalenderlåge).
Digteren Sten Kaaløs enkle ord siger det hele:
”Gå i mørket med lyset.
Gå i visheden om
ikke at gå alene.
Gå med lyset – kom!”
Adventstiden kommer også med sine egne salmer. Jeg vender år efter år tilbage til Shane og Shane og deres forrygende, energifyldte fortolkning af adventssalmen: O kom, O kom Immanuel. Navnet betyder oprindeligt “Gud med os” og på den måde siges med ét ord, hvad hele adventstiden handler om.
Det’ sørme – det’ sandt – det’ snart de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden 🎄❣️

Det er en af de dage, hvor jeg ikke helt, hvad ben jeg skal stå på. Er det:

Aldrig mere 9. april.
Glædelig skærtorsdag.
Hvilken herlig forårsdag.
Hold afstand sammen.

I dag er det præcis 80 år siden, at nazityskland en tidlig morgen angreb Danmark fra både landet, vandet og luften.

9. april blev indledningen til fem års tysk besættelse af Danmark. Mange blev vækket af tyske fly, der i morgentimerne i lav højde overfløj landet, og for mange var de utallige ”Oprop”, der blev kastet ned fra luften, et stærkt minde om dagen.

Det nazistiske regime udførte med baggrund i sin racistiske og fascistiske ideologi forbrydelser, der var så enorme, at vi stadig i dag har svært ved at fatte det. Holocaust er betegnelsen for nazisternes folkedrab på Europas jøder. Folkedrabet kostede seks millioner jøder livet og fandt sted mellem 1941 og 1945. Holocaust ramte også romaer, handicappede, psykisk syge, homoseksuelle, Jehovas Vidner og andre mindretalsgrupper. Nazisternes første udryddelsesprogram startede i 1939 og var likvideringen af tyskere med fysiske handicaps, mentalt retarderede og syge og er bedre kendt som det nazistiske Eutanasi-program.
Man skulle tro, vi havde lært af historien. men krybet formerer sig stadig og kommer frem fra de slimede sten, hvor de har gemt sig under siden holocaust, verdenskrig, besættelse og hadets store tid. Og venter på at sprede deres ondskab igen.

Så vi må aldrig glemme.

Samtidig er det skærtorsdag. Navnet skærtorsdag kommer fra “Skær”, som betyder “ren”, som i udtrykket “ren og skær”. I gamle tid blev de, der var lyst i band (altså udelukket fra kirkens fællesskab og dermed urene) genoptaget i fællesskabet og det er sandsynligvis dette, der har givet dagen sit navn.
På engelsk hedder skærtorsdag Maundy Thursday, fordi Jesus efter at have vasket disciplenes fødder, sagde; “Et nyt bud (mandement på fransk) giver jeg jer, at I skal elske hinanden.” På tysk hedder den Gründonnerstag. I Sverige markeres dagen ved at børn klæder sig ud som påskkärringar (“påskekællinger”) og går rundt og rasler.

Skærtorsdag er dagen, hvor Jesus gør sit sidste måltid til den første nadver. Jesus vidste, at han skulle forlade sine venner og denne verden og han spiser sit sidste måltid sammen med sine venner, disciplene. Han gør – som med meget andet – det uventede: Han starter måltidet med at vaske og kysse sine venners fødder. Ham, de betragter som leder, som Jødernes konge, lægger sig på knæ og gør noget, der betragtes som et tegn på ydmygelse. Og på den måde anviser han igen en ny måde at se et menneske på. Den der er størst, er ikke den med pomp, magt og pragt; men den som tjener og har omsorg for den anden. Bagefter spiser de sammen. Det jødiske påskemåltid. Og igen overrasker Jesus. I stedet for et måltid i sorg og uden håb, løfter han brødet og vinen og lover disciplene, at hver gang de mødes og spiser sammen og gør som han gør nu, så vil han være til stede blandt dem. Mennesket er ikke opgivet af Gud, fordi menneskesønnen forlader den verden, vi kender. Den nye og evige pagt er indgået. Uden betingelser fra Guds side. Ingen skal være alene. Han er med os alle dage. I kærlighed.

Dagene er også en herlig forårsdag i COVID-19’s tegn. Nyd den. Mens I holder afstand. Når vi nu ikke kan være fysisk sammen, kan vi være sammen på andre måder.
Skriv et brev til en, du savner eller ikke har set længe.. Lav en video med børnene, som bedste- eller oldefar/mor kan se, nu hvor de ikke må få besøg på plejehjemmet. Ring til din mor. Eller send blomster og en forårsøl til din onkel, som ikke har børn og måske ikke får så mange hilsner med på vejen. Det forunderlige er, at du ikke kun gør en anden glad; men måske også dig selv.

<3 Pas på jer selv og hinanden