Articles by " Lisbeth Bavnsgaard"

❤️ Glædelig 6. december ❤️

Indledningsvis vil jeg gerne undskylde min hvide, midaldrende, privilegieblinde, binære, heteronormative og kønsstereotype tankegang. Men jeg kan altså ikke skrive “julehennen” eller “julehønnen”, så hermed en advarsel om, at ordet julemanden som hankøn vil forekomme hyppigt i teksten.

Det er den hellige Nikolaus’ dag i dag (og Finlands uafhængighedsdag – men det er en helt anden historie). Han var biskop i Myra. Med tiden er der kommet mange historier om ham. Han frelser nødstedte søfolk, han er børnenes ven, søfolkenes skytshelgen og forbillede for Julemanden. Han ville nok have sagt nej til julemandens tykke, røde pelskåbe (Der fik farven i 1931, da Coca-Cola begyndte at bruge ham i sine reklamer) i det varme Tyrkiet.

Nikolaus var mærket af tortur efter mange års kristenforfølgelser, så der var nok ingen, der forestillede sig, at han mange år efter ville blive afbildet som en velnæret julemand. Og Nikolaus, som forærede sin familieformue væk til de fattige, ville nok heller ikke kunne genkende sig selv som den julemand, der er blevet symbolet på vore dages vilde gavefest.

I mange lande kaldes julemanden ved navne, der minder om Nikolaus, f.eks. Sinter Klas i Holland eller Santa Claus i USA. Så mon han ikke også kan have klejner og et rensdyrspand med. Danske børn (og voksnes) julemand bor i Grønland, og hvert år skriver mange børn også til ham på adressen: Julemanden, 2412 Santa Claus, Greenland. Han har ikke mere end 120 år på bagen i Danmark som gaveudbringer (heldigvis for julefreden, at han er mere effektiv end Post Nord). Godt nok er han med i “Peters Jul” fra 1866, men ikke som gaveudbringer, derimod er det ham, der kommer med juleglæden, altså julestemningen. Først med Louis Moes’ “Julemandens bog” fra 1898 opstår ideen om Julemanden på Grønland, der kommer med gaver

Hvis du gerne vil hjælpe julemanden – i hvad skikkelse han så end har – så er der et utal af muligheder. Der er som for hvem, det ikke handler om 1, 3 eller 12 gaver; men om sikkerhed, mad, vand, varme, medicin og skolegang. Unicef er en af de organisationer, der hjælper børnene. Du kan give din gave her: https://www.unicef.dk/kampagne/sult/

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

https://www.youtube.com/watch?v=DZLsh5TIwZU

❤️ Glædelig 5. december ❤️

I rækken over danske juletraditioner, som virkelig har potentiale i en indfødsretsprøve om det virkeligt danske, er julestjernen. Altså ikke den på himlen, men den i vindueskarmen, som taber bladene så snart man vender ryggen til den.

Men som så mange andre juletraditioner er det så om så med det danske. Julestjernen stammer fra oprindeligt fra Mexico, hvor den kan blive 4-5 meter høj (måske lidt for højt til vindueskarmen?). Den oprindelige art er en busk med en kort stamme og åben, udspærret forgrening.

Julestjernen kom første gang til Europa i 1804. Naturforskeren Alexander Freiherr von Humboldt opdagede den på en rejse gennem Amerika og bragte den med sig tilbage til Tyskland, hvor den blev katalogiseret i Berlin, hvor botanikeren Carl Ludwig Willdenow i 1833 gav planten det botaniske navn “Euphorbia pulcherrima”.

Mange år senere blev julestjernen bragt med til USA af Joel Poinsett – USA’s ambassadør i Mexico og passioneret planteelsker. I 1836 fik planten navnet “Poinsettia” i USA – navnet, den kendes under i dag. Til minde om Poinsett fejrer man i USA hvert år den 12. december “Poinsettia Day”, hvor millioner af amerikaner giver hinanden julestjerner. Den tradition har mange europæiske lande også taget til sig, og i Danmark har man i nogle år forsøgt at få danskerne med på vognen ved at kendte danskere på “Julestjernernes Dag”, gør fremstød for blomsten og for “Poinsettia Day”. Et – til nu ikke så succesfyldt – forsøg på at give dagen samme plads i vores hjerter som de andre “højtider”, vi har taget til os – f.eks. Valentinesdag og Halloween.

Julestjernen indledte sin karriere som afklippede grene i starten af det 20. århundrede. Julestjernen som potteplante kom først i begyndelsen af 1950’erne, da man i Tyskland begyndte at dyrke sorter, der var velegnede som stueplanter. Siden 50’erne er det gået stærkt med udviklingen af planten, så den i dag optræder i mange forskellige størrelser og farver.

En ting er sikkert. Julestjernen – uanset dens ophav – er en af de ting, der gør, at vi ved, det er jul igen.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

❤️ Glædelig 4. december ❤️

Hvad skal du i julen? Spørger vi venligt og interesseret hinanden om. Med den lidt underforståede vished om, at alle har “nogen” at komme hjem til. Og har man ikke er det ikke noget, vi taler højt om.

Hvorfor jeg lige kom i tanke om nummeret her, fortaber sig et eller sted i min hjernes krinkelkroge.

Om det er den irske postpunks særlige tone eller bare en stemme, der vækkede mine ører, da jeg genhørte The Workman’s Clubs juleplayliste. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at der er mennesker derude, der ikke er blevet bedt hjem eller har nogen at bede hjem.

Heldigvis er der nogen, der ikke synes, det skal være sådan.

Røde Kors hjælper julevenner med at møde hinanden: https://www.rodekors.dk/jul/julevenner

KFUM’s Sociale Arbejde inviterer til traditionel juleaften på cafeer i hele Danmark. https://boernesagen.dk/eve…/mangler-du-et-sted-at-holde-jul/

I Facebookgruppen: “Selskab til Juleaften” inviterer både private og foreninger til fælles jul: https://www.facebook.com/selskabtiljuleaften/

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

❤️ Glædelig 3. december ❤️

Sikken voldsom trængsel og alarm … Eller er det bare internettet, der gløder?

Du har sikkert gættet, hvad jeg hentyder til. Helt rigtigt: Gaverne.

Mennesker har givet hinanden gaver i flere tusinde år, men kun julegaver et par hundrede. Et af de mest kendte eksempler, der knytter sig til juletiden, finder vi i Matthæusevangeliet, hvor de tre vise mænd bragte guld, røgelse og myrra til Jesusbarnet, for at vise deres store glæde.

Det, vi kender som traditionel jul med juletræ og gaver, blev først normalt hos (det velstående eller rige ) borgerskab i 1800-tallet. Som tiden er gået og velstanden vokset, har gaveskikken spredt sig, og for 100 år siden fik stort set alle danske børn en (eller flere/mange/for mange) julegave(r).

I dag er vi nået dertil, hvor julegaverne er et anliggende for diverse selvhjælps- og dilemmaprogrammer, som i “Spørg Charlie” på TV2, hvor en mor/moster er træt af alle de hjemmelavede julegaver, som hun hvert år får af sine egne 2 og søsterens 3 børn og skriver ind for at spørge, om det er okay sige nej tak, fordi hun ikke magter børnenes hjemmelavede gaver. Du kan selv gætte, hvad panelet svarer. (Har du TV2 play kan du høre programmet her: https://play.tv2.dk/…/nej-tak-til-hjemmelavede-julegaver-2…/)

Og så er der gaven til ham eller hende, der har alt. Her er der heldigvis en enkel løsning. Den vil jeg lade en af mine yndlingsskuespillere – nemlig Bodil Jørgensen – fortælle om.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

❤️ Glædelig 2. december ❤️

Som jeg skrev i går, er adventsstjernen en del af den svenske juleforberedelse.

Den første kendte adventsstjerne i Sverige kom til Västerås Domkirke i 1894. Den store stjerne, der altid har været elektrisk, er dækket med glasprismer og bliver hejst op i hvælvingen over højalteret. Stjernen bliver tændt ved en særlig ceremoni på den 1. adventssøndag.

Du kan se et billede af stjernen i Västeräs Domkirke her:
https://www.facebook.com/domkyrkomusikenivasteras/photos/a.270237429790191/1195698153910776/?type=3&theater

Traditionen med adventsstjerner begyndte for mere end 160 år siden i den tyske by Niesky ikke langt fra Herrnhut i det sydøstlige Tyskland, hvor en fingersnild matematiklærer i Brødremenighedens skole lavede en stjerne af karton. Til stor beundring fra eleverne hængte han den op under skolestuens loft med et lille stearinlys inden i.

En dag fik matematiklæreren en idé, som var langt foran sin tid. Han ville udfordre sine elever til at begribe, hvordan matematikken kunne omsættes til geometriske former, som man kunne føle på, og som tillige var smukke. – Eleverne fik til opgave at lave deres egne stjerner efter hans forlæg. Stjernen skulle bestå af 25 spidser. 17 med en firkantet fod og otte med en trekantet fod.

De færdige stjerner blev i adventstiden hængt op i skolestuen, hvor de skulle minde om den frelser, som julenat blev født under stjernen over Betlehem.

Jeg har lånt teksten om adventsstjernens historie her: https://adventsstjerner.dk/samlevejledning/

Jeg får kuldegysninger, hver gang jeg hører Sinead O Connor og Danny O Reilly” synge: “When A Child Is Born”, hvor en af de første linjer lyder: “a tiny star lights up way up high”. Så den vil jeg gerne dele med dig i dag.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Glædelig 1. søndag i advent.

Så er vi her igen. December med al den trængsel og jag. Black friday har indledt ballet og forbrugsfesten er lystig og dyr. Dagene er korte og mørket varer længe.

Heldigvis er advent også lysets tid. Jeg er i Lund i det svenske, hvor Adventsstjernen med sit lys er en del af 1. adventssøndagens julepyntning. Den skal minde om stjernen i Betlehem. Skikken kommer fra Tyskland, hvor den oprindeligt var en del af Herrnhutternes juletraditioner. Stjernen er ikke blot et symbol på Betlehemsstjernen, men også et symbol på Jesus som Morgenstjernen. I Danmark forbinder vi adventsstjernen med Brødremenigheden i Christiansfeld, hvor man indleder julen med at hænge en adventsstjerne op i Brødremenighedens kirkesal.

Uanset hvor stjernen kommer fra handler det om lys. Med lys bryder vi mørket. Med lys forsøger vi at fange håbet. Med lys åbner vi døren for glæden. Med lys forsøger vi at fortrænge alt det, vi frygter og svækkes af. I mange hjem har man i dag i decembermørket tændt både kalenderlys og lys i adventskransen. Begge ting har forresten deres helt egen familie- og danmarkshistorie, som måske gemmer sig bag en senere kalenderlåge.

Oprindeligt var advent en kristen faste- og bodstid, hvor man forberedte sig til Jesu fødselsdag. På latin betyder advent “at noget skal komme”. Man fastede for at gøre plads til julen både konkret og i overført betydning. For at kunne feste af helt og fuldt hjerte, skal man tømmes for alt der tynger i sjæl og krop. Faste og fest giver hinanden indbyrdes værdi.

Når jeg ser mig omkring, kan jeg ikke lade være med at tænke, at vi kunne trænge til en kollektiv fasteperiode, så den fred og kærlighed, det lille barn i Betlehem kom med, får lov at fylde alle hjerter. Selv de forhærdede og bange.

Adventstiden har også sine egne salmer. Mens du læser med her, så lyt til denne forrygende fortolkning af adventssalmen: O kom, O kom Immanuel. Navnet betyder oprindeligt “Gud med os” og på den måde siges med ét ord, hvad hele adventstiden handler om.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

GLÆDELIG GRUNDLOVSDAG.

Vi fejrer, at Danmark i 1849 fik sin første frie forfatning og gik fra at være et enevælde til at være et demokrati. Oprindeligt var dagen en festdag for demokratiet, som politiske partier holdt i fællesskab. Senere er det – desværre – blevet almindeligt, at dagen bruges til partipolitiske arrangementer. Jeg synes, grundlovsdag burde være den største nationale festdag i Danmark, der skal huske os alle på, at demokrati ikke er en gratis foræring, men noget der skal værnes om og udvikles gennem en daglig indsats fra alle. Der er mennesker og lande nok i verden, der ikke oplever den frihed og fred, der er vores hverdag. Vi har alle et ansvar for, at grundloven ikke kun kendes på navn, men på sin gavn!

Påske

GLÆDELIG PÅSKE
Kristus er opstanden! Han er sandelig opstanden!
Χριστὸς ἀνέστη! Ἀληθῶς ἀνέστη!
ΠιχρίςΤος αϥτωΝϥ! ϦΕΝ οΥΜεθΜΗι αϥτωΝϥ!
المسيح قام! حقا قام!‎
De sidste tre dage har alle kristne bevæget sig mellem sorg og glæde. Tabet af tro og kærlighed med døden som følge, men samtidig med den største glæde: opstandelsen og det evige liv. Påskemysteriet fortæller os, at livet er utroligt, men sandt. Påsken er en historie, der udspilles mellem poler: Ensomhed og fællesskab. Dødsangst og livsvilje. Forladthed og kærlighed. Tvivl og tro.
Vi er vandret fra afskedens fællesmåltid over dødens ensomhed og følelsen af forladthed til påskemorgens triumf: Kvinderne, som blev tilbage ved korsets fod og var med han i lidelse og død, har opdaget at graven er tom. Livet og kærligheden sejrer lige foran dem.
Opstandelsen er frihed. Opstandelsen er livet, der sejrer over døden. Sandheden, der får ord. Den er livet, der pludselig giver mening, fordi dødens intethed bliver brudt.
Så det er tid for fest og leg. For gækkebreve, påskeæg, påskelam. påskebryg og påskehare. Og ligesom julen er påsken fyldt med traditioner, hvis ophav forlængst er glemt. Tag nu påskeægget. Udover at farve og lege med æg var de stærke symboler i påsken, hvor de – på samme måde som æbleskiver i julen – blev givet som almisser. Tjenestefolk fik således efter stand og rang et antal æg. Fordelingen kunne til eksempel være femten æg til karlen, ti til pigen og fem til tjenestedrengen. Herefter lavede gårdens frue gerne æggekage til alle. Æggene var noget særligt. Man tiggede endda for at få æg. Ligesom børn i dag rasler om slik til fastelavn, “sang” sognets fattige børn for æg fra dør til dør i landsbyerne.

Pas på jer selv og hinanden

Langfredag

Da jeg var barn var langfredag en Langfredag stille og også uforståelig dag. Alt var lukket. Ingen tankstationer, 7/11, Bilka, Biografer, Caféer, Restaurenter, Hoppe-legeland, Kunstmuséer eller andet.
Det var en dag, der nemt kom til at stå for noget mørkt, lidt forknyt. Selv i kirken var alt stille og slet ikke som de andre dage. Det handlede – for mine barneører – kun om død og mørke – uden der dog var tidligere tiders håndfaste tegn og symboler:
Langt op i 1800-tallet risede (slå med et ris lavet af grene) man hinanden langfredag, og der blev serveret den ydmygste og ringeste mad. Ja, børnene fik endda af og til kun lidt salt og så ellers ingenting. Så kunne de føle, hvordan Jesus havde det på korset denne dag.
Som voksen er langfredag blevet nemmere at forstå. Visheden om at Gud er med os ind i lidelsen og døden og vi er blevet givet en vished om, at det vi skal igennem her i livet, det har Gud prøvet på egen krop.
Og bag mørket venter påskedags opstandelseslys. Lige om lidt.

Skærtorsdag

Nadver er et gammelt nordisk ord for aftensmad. Det var også skærtorsdag aften Jesus spiste sammen med sine disciple for sidste gang, inden han blev taget til fange og korsfæstet. Mens de spiste, sagde han til disciplene – hans venner – at når han var død, skulle de spise sammen på samme måde, som de gjorde nu. Så ville han selv være til stede hos dem gennem brødet og vinen.
På samme måde som han blev født i jævne kår og delte grundvilkår med os alle, så forbereder han sin vej mod døden med det mest grundlæggende fællesskab, som vi alle kender og genkender – nemlig måltidet.
Jesus spiste ikke kun sammen med disciplene. Han vaskede eller rensede også deres fødder. Navnet ‘skærtorsdag’ viser altså hen til den renselse, der gik forud for den sidste nadver. Skær betyder ganske enkelt at rense eller ren/rent. Så direkte oversat betyder Skærtorsdag “rene torsdag”.
At vaske den andens fødder blev og bliver stadig blandt mange betragtet som et ultimativt tegn på kærlighed og ydmyghed over for et andet menneske. Et tegn på at vi løfter hinanden gennem kærlighedens tjeneste.