Skrublerier

I dag fejrer vil jo næsten ikke jul længere. Julen afvikler vi mellem den 24. og 26. december; mens vi venter på at kunne bytte gaverne d. 27. december. Tankevækkende, at vi investerer så mange kræfter i noget, der varer så kort.

Historisk så det helt anderledes ud. Fra midten af 1500-tallet dækkede juletiden over perioden 21. december og tre uger frem. I denne tid var der lyst julefred over landet, hvilket betød, at man kun måtte udføre det allermest nødvendige arbejde. Hvis man lå i strid med nogen, skulle man også lægge den på hylden.

Men uanset om julen varer 3 dage eller 3 uger, så er tiden op til jul advent, som mange af os markerer ved at tænde lys i en adventskrans indtil de alle fire brænder. Ligesom kalenderlys og kalendergaver hjælper adventskransen os med at tælle ned til jul.

Adventstidens farve er egentlig lilla, fordi det symboliserer bod og forberedelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at højtiden begyndte og samle opmærksomheden om julens åndelige indhold. Som jeg har skrevet før, skal man tømmes for alt der tynger i sjæl og krop, for at kunne feste af helt og fuldt hjerte.

Jeg synes, det er lidt synd, at forberedelsestiden har flyttet sig hen i oktober og vi, når vi endelig når til jul, er udmattede og egentlig bare gerne vil pakke festen ned.

Så und dig selv til adventsro. Et pusterum. En tid til at nære dig selv og huske på, at vi forbereder os til fest.
Du kan evt. gøre det med Pigekoret, Sys Bjerre & Jonas H Petersens dejlige nummer her.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Hvad skal du i julen? Spørger vi venligt og interesseret hinanden om. Med den lidt underforståede vished om, at alle har “nogen” at komme hjem til. Og har man ikke er det ikke noget, vi taler højt om.

Hvorfor jeg lige kom i tanke om nummeret her, fortaber sig et eller sted i min hjernes krinkelkroge.

Om det er den irske postpunks særlige tone eller bare en stemme, der vækkede mine ører, da jeg genhørte The Workman’s Clubs juleplayliste. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at der er mennesker derude, der ikke er blevet bedt hjem eller har nogen at bede hjem.

Heldigvis er der nogen, der ikke synes, det skal være sådan.

Røde Kors hjælper julevenner med at møde hinanden: https://www.rodekors.dk/jul/julevenner

KFUM’s Sociale Arbejde inviterer til traditionel juleaften på cafeer i hele Danmark. https://boernesagen.dk/eve…/mangler-du-et-sted-at-holde-jul/

I Facebookgruppen: “Selskab til Juleaften” inviterer både private og foreninger til fælles jul: https://www.facebook.com/selskabtiljuleaften/

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Sikken voldsom trængsel og alarm … Eller er det bare internettet, der gløder?

Du har sikkert gættet, hvad jeg hentyder til. Helt rigtigt: Gaverne.

Mennesker har givet hinanden gaver i flere tusinde år, men kun julegaver et par hundrede. Et af de mest kendte eksempler, der knytter sig til juletiden, finder vi i Matthæusevangeliet, hvor de tre vise mænd bragte guld, røgelse og myrra til Jesusbarnet, for at vise deres store glæde.

Det, vi kender som traditionel jul med juletræ og gaver, blev først normalt hos (det velstående eller rige ) borgerskab i 1800-tallet. Som tiden er gået og velstanden vokset, har gaveskikken spredt sig, og for 100 år siden fik stort set alle danske børn en (eller flere/mange/for mange) julegave(r).

I dag er vi nået dertil, hvor julegaverne er et anliggende for diverse selvhjælps- og dilemmaprogrammer, som i “Spørg Charlie” på TV2, hvor en mor/moster er træt af alle de hjemmelavede julegaver, som hun hvert år får af sine egne 2 og søsterens 3 børn og skriver ind for at spørge, om det er okay sige nej tak, fordi hun ikke magter børnenes hjemmelavede gaver. Du kan selv gætte, hvad panelet svarer. (Har du TV2 play kan du høre programmet her: https://play.tv2.dk/…/nej-tak-til-hjemmelavede-julegaver-2…/)

Og så er der gaven til ham eller hende, der har alt. Her er der heldigvis en enkel løsning. Den vil jeg lade en af mine yndlingsskuespillere – nemlig Bodil Jørgensen – fortælle om.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Så er vi her igen. December med al den trængsel og jag. Black friday har indledt ballet og forbrugsfesten er lystig og dyr. Dagene er korte og mørket varer længe.

Heldigvis er advent også lysets tid. Jeg er i Lund i det svenske, hvor Adventsstjernen med sit lys er en del af 1. adventssøndagens julepyntning. Den skal minde om stjernen i Betlehem. Skikken kommer fra Tyskland, hvor den oprindeligt var en del af Herrnhutternes juletraditioner. Stjernen er ikke blot et symbol på Betlehemsstjernen, men også et symbol på Jesus som Morgenstjernen. I Danmark forbinder vi adventsstjernen med Brødremenigheden i Christiansfeld, hvor man indleder julen med at hænge en adventsstjerne op i Brødremenighedens kirkesal.

Uanset hvor stjernen kommer fra handler det om lys. Med lys bryder vi mørket. Med lys forsøger vi at fange håbet. Med lys åbner vi døren for glæden. Med lys forsøger vi at fortrænge alt det, vi frygter og svækkes af. I mange hjem har man i dag i decembermørket tændt både kalenderlys og lys i adventskransen. Begge ting har forresten deres helt egen familie- og danmarkshistorie, som måske gemmer sig bag en senere kalenderlåge.

Oprindeligt var advent en kristen faste- og bodstid, hvor man forberedte sig til Jesu fødselsdag. På latin betyder advent “at noget skal komme”. Man fastede for at gøre plads til julen både konkret og i overført betydning. For at kunne feste af helt og fuldt hjerte, skal man tømmes for alt der tynger i sjæl og krop. Faste og fest giver hinanden indbyrdes værdi.

Når jeg ser mig omkring, kan jeg ikke lade være med at tænke, at vi kunne trænge til en kollektiv fasteperiode, så den fred og kærlighed, det lille barn i Betlehem kom med, får lov at fylde alle hjerter. Selv de forhærdede og bange.

Adventstiden har også sine egne salmer. Mens du læser med her, så lyt til denne forrygende fortolkning af adventssalmen: O kom, O kom Immanuel. Navnet betyder oprindeligt “Gud med os” og på den måde siges med ét ord, hvad hele adventstiden handler om.

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.

❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Vi fejrer, at Danmark i 1849 fik sin første frie forfatning og gik fra at være et enevælde til at være et demokrati. Oprindeligt var dagen en festdag for demokratiet, som politiske partier holdt i fællesskab. Senere er det – desværre – blevet almindeligt, at dagen bruges til partipolitiske arrangementer. Jeg synes, grundlovsdag burde være den største nationale festdag i Danmark, der skal huske os alle på, at demokrati ikke er en gratis foræring, men noget der skal værnes om og udvikles gennem en daglig indsats fra alle. Der er mennesker og lande nok i verden, der ikke oplever den frihed og fred, der er vores hverdag. Vi har alle et ansvar for, at grundloven ikke kun kendes på navn, men på sin gavn!

Da jeg var barn var langfredag en Langfredag stille og også uforståelig dag. Alt var lukket. Ingen tankstationer, 7/11, Bilka, Biografer, Caféer, Restaurenter, Hoppe-legeland, Kunstmuséer eller andet.
Det var en dag, der nemt kom til at stå for noget mørkt, lidt forknyt. Selv i kirken var alt stille og slet ikke som de andre dage. Det handlede – for mine barneører – kun om død og mørke – uden der dog var tidligere tiders håndfaste tegn og symboler:
Langt op i 1800-tallet ris…ede (slå med et ris lavet af grene) man hinanden langfredag, og der blev serveret den ydmygste og ringeste mad. Ja, børnene fik endda af og til kun lidt salt og så ellers ingenting. Så kunne de føle, hvordan Jesus havde det på korset denne dag.
Som voksen er langfredag blevet nemmere at forstå. Visheden om at Gud er med os ind i lidelsen og døden og vi er blevet givet en vished om, at det vi skal igennem her i livet, det har Gud prøvet på egen krop.
Og bag mørket venter påskedags opstandelseslys. Lige om lidt.

Nadver er et gammelt nordisk ord for aftensmad. Det var også skærtorsdag aften Jesus spiste sammen med sine disciple for sidste gang, inden han blev taget til fange og korsfæstet. Mens de spiste, sagde han til disciplene – hans venner – at når han var død, skulle de spise sammen på samme måde, som de gjorde nu. Så ville han selv være til stede hos dem gennem brødet og vinen.
På samme måde som han blev født i jævne kår og delte grundvilkår med os alle, så forbereder han sin v…ej mod døden med det mest grundlæggende fællesskab, som vi alle kender og genkender – nemlig måltidet.
Jesus spiste ikke kun sammen med disciplene. Han vaskede eller rensede også deres fødder. Navnet ‘skærtorsdag’ viser altså hen til den renselse, der gik forud for den sidste nadver. Skær betyder ganske enkelt at rense eller ren/rent. Så direkte oversat betyder Skærtorsdag “rene torsdag”.
At vaske den andens fødder blev og bliver stadig blandt mange betragtet som et ultimativt tegn på kærlighed og ydmyghed over for et andet menneske. Et tegn på at vi løfter hinanden gennem kærlighedens tjeneste.

Glædelig Lysfest – Glædelig Kyndelmisse – Glædelig Kjømes Knud. I folketradtionen er dagen i dag den midterste dag i vinteren. Man tænder derfor lys, for at tænde håb og fejre at foråret nærmer sig. Kyndelmisse var altså i gamle dage en ikke-kirkelig markering af vinterens midte. I gammelt dansk sprog kan man også kalde kyndelmisse for Kjørmes Knud. Kjørmes er en sammentrækning af ’kerte’ (lys) og ’messe’ (gudstjeneste) og Knud ikke et navn, men billede på midvinterens knude af hård frost. I kristen tradition er dagen i dag den, hvor Jesus efter jødisk tradition fremstilles i templet. Her mødes han bl.a. af Simon, der genkender ham som den, han skal blive nemlig Kristus. I sin lovsang kalder Simeon Jesus for ’et lys til åbenbaring for hedninger’. Så vi fejrer altså også Jesus som lyset midt i mørket – og det bliver ikke meget mere konkret end

i det mørke februar. I den katolske kirke indvier man derfor lysene til hele årets kirkebrug ved kyndelmisse og både store og små bringer lys med hjemmefra til velsignelsen. Tænd lys og glæde – Pas på jer selv og hinanden.